Vi tog en tur til Fredensborg slotshave med kaffe og kage - jeg elsker at gå ture der og fotografere. Ved den lille sø nød vi synet af blishøns, der fodrede deres unger. Vi så også en grøn frø sidde midt i en åkandeblomst og masser af vandnymfer og guldsmede. En karpe spiste smaskende vegetationen i vandoverfladen med hele ryggen over vand. Staudehaven og rosenhaven er utrolig flotte! Jeg var vild med blandt andet stjerneskærm og mandstro. Havde håbet at kunne fotografere farverige sommerfugle, men der var kun hvide kålsommerfugle. Vi mødte en gartner, der fortalte os, at den flotte Skipperallé med lindetræer bliver klippet af tre gartnere, som er tre uger om arbejdet :-)
Den reserverede have er åben for publikum fra 1/7 til 5/8 klokken 9 til 17.
Rosen nederst hedder 'The Alnwick Rose', engelsk rose, David Austin 2001.
mandag, juli 02, 2018
Fredensborg slotshave
Abonner på: