I går var vi på Louisiana Litterature. Det er hyggeligt at gå rundt og mærke stemningen, og det gør vi hvert år. Man lærer nye forfatternavne at kende.
Livet må jo gå videre, men vi har mistet de to, jeg skrev om i mit blogindlæg sidste søndag - min svigerinde 'Rasmine' og min veninde.
Jeg er ved at læse en bog, som jeg næsten ikke kan slippe. Det er 'Mikael Persbrandt - som jeg husker det' skrevet af Carl-Johan Vallgren.
Bogen fænger fra side 1, og vi hører om hans opvækst, livet med misbrug - og livet som skuespiller. Bogen er fyldt med anekdoter om de mange kendte skuespillere og instruktører, han har mødt, og han skåner ingen - da slet ikke sig selv. Som der står alle steder, så er det en brutalt ærlig fortælling om at nå bunden og samle sig selv op igen.
Sidst i maj kunne man høre Mikael Persbrandt og Carl-Johan Vallgren fortælle om bogen på Louisiana, men det gik vi desværre glip af.
