Jeg plejer jo at skrive mest om min have, naturen og mine udflugter, men denne gang bliver det om mig selv. Når man har arbejdet i DR siden sin 18 års fødselsdag, er der nok at tage af. Som lydtekniker har jeg beskæftiget mig med næsten alle slags udsendelser på alle tider af døgnet fra børne- og ungdomsprogrammer til kultur- og samfundsudsendelser, radioavis og kortbølge. Men især litteraturudsendelserne var jeg glad for at være med til at producere, ikke mindst fordi man lærte så mange sjove, skøre, urimelige, men også søde og inspirerende skuespillere at kende.
Som tekniker er man både ude at optage, redigere og sende, og i de 42 år, jeg var med, skete der en næsten ufattelig udvikling på det tekniske område. Det er virkelig noget andet at redigere lyd på en computerskærm end at sidde og klippe båndoptagelser i hånden, som jeg gjorde i starten. På mange måder er det blevet nemmere, men til gengæld er det hårdt for krop og øjne at tilbringe mange timer foran en skærm. Derfor passer det mig også fint, at jeg ikke arbejder længere, og nattevagterne savner jeg bestemt heller ikke!
Desværre har jeg pådraget mig en kronisk arbejdsskade: Jeg hører stadig radio med stor glæde, men mine tæer krøller sig sammen, hver gang jeg hører lange, umotiverede pauser eller andre tekniske fejl. Så sender jeg en venlig tanke til den stakkels programmedarbejder, der må sidde og kæmpe med at skulle være både journalist og tekniker på én gang ...
