Her til morgen havde jeg besøg af en ræveunge i haven. Det sker ikke så tit, men det var sjovt at kigge på den, mens den ledte efter noget at æde. Den blev på fuglefoderpladsen i mindst en halv time - måske har den fundet nogle nedfaldne solskikkefrø eller jordnødder.
Jeg fodrer fuglene oppe i en højde, hvor vores kat Hannibal ikke kan nå dem, og lægger lidt kvas, så han ikke kan lave et tigerspring, som katte jo er mestre i.
Vi har også tre unger af flagspætte i øjeblikket, og de bliver fodret af deres forældre. Men de kan godt spise selv - det går nok bare langsommere.
En del af vores have er ret vild, og jeg tror, det er derfor, vi får besøg af så mange fuglearter og af ræv, rådyr og grævling.
Det er noget af det, jeg nyder i min have - at følge dyrene og årstidernes skiften.
mandag, juni 14, 2021
Abonner på: