Her i Halsnæs har vi et marked for lokale fødevarer og andre lokalt producerede kvalitetsvarer med forbindelse til jorden - Torup Marked ved Dyssekilde Station.
Det finder sted hver 14. dag sommeren igennem. Jeg har nydt at se, hvor populært det er blevet. Folk sælger økologiske varer, frugt og grønt, hjemmelavet brød, kager, marmelader, honning, blomster og meget, meget mere. Det er 10. år, vi har Torup Marked, og det er blevet en stor succes. Man kan også købe en fokostret, og der er masser af borde og bænke at sidde ved. Anbefales varmt!
Det dejlige ved markedet i Torup er ikke bare de mange gode ting, der er, men at det er slow-indkøb, hvor man snuser til, rører ved og snakker om alle tingene. Det er roen, hyggen og glæden og en god snak med dem, der har dyrket tingene.
Det var svært at fotografere, fordi der var så mange mennesker, men jeg håber, billederne viser en lille smule af stemningen.
Næste marked er lørdag den 26. juni, og det har fået navnet Børnenes marked. Alle markederne har et tema.
lørdag, juni 12, 2021
Torup marked
Abonner på: