Det er sjovt at stikke kameraet helt ned i en blomst, hvor der sidder en humlebi. Mit meget lille Canon lommekamera går selv i indstillingen makro.
Her er lidt billeder fra en dejlig forårstur i slotsparken i Hillerød. Hillerød er vores største nærmere by, og ud over at være et godt sted at købe ind, har den smuk natur. Går man rundt om slotssøen, kan man nyde synet af en masse vilde blomster og af syrener og rododendron. Og i søen er der mange forskellige svømmefugle - bl.a. toppet lappedykker.
Frederiksborg Slots første del blev bygget i 1560 af Kong Frederik 2., der ved mageskifte havde overtaget herregården Hillerødsholm. Hans søn, Christian 4., rev dog det meste af faderens slot ned og byggede et nyt slot 1600-1625 i hollandsk renæssancestil. I 1859 brændte en stor del af slottet, men det blev genopført i 1860-84.
tirsdag, juni 01, 2021
Abonner på: