For noget tid siden begyndte jeg at sætte urtepotteunderkåle med vand ud forskellige steder i haven. De var tænkt som vand til insekter, da de nok har svært ved at finde vand i perioder uden regn.
Men det viste sig hurtigt, at det ikke kun er insekter, der drikker af vandet. Hver dag kommer fugle og egern og drikker af de små kar, og som det ses her, bruger en solsort også gerne en skål til at tage bad i. Og det kan jo kombineres med at tage solbad.
Den helt store overraskelse for mig er det, at alle karrene bliver tømt for vand et par gange om dagen. Og det er ikke fordi, der mangler store fuglebadekar - dem er der nemlig to af i haven.
De sidste dage er blevet brugt til blandt andet at se Bille Augusts nye film 'Pagten'. Jeg anbefaler den på det varmeste - det er enetående skuespil, og filmen har fået mig til at gå i gang med at læse Thorkild Bjørnvigs bog 'Pagten'. Film og bog handler om forholdet mellem den ældre mentor Karen Blixen og den unge digter.
Fotograf: Manuel Alberto Claro
søndag, august 08, 2021
Abonner på: