Naturnatten

Kulturnatten har fået en naturlig konkurrent: natten mellem lørdag den 31. maj og søndag den 1. juni er det Naturnat!

31 steder over hele landet afholder Skov- og Naturstyrelsen forskellige arrangementer i løbet af aftenen og natten. Nogle steder kan du komme med på guidet insektjagt, andre steder høre natravnen synge eller lave din egen fiskestang og fange en aborre i nattemørket, komme med på jagt efter flagermus med detektorer og sove under åben himmel på primitive lejrpladser, i bivuak eller i telt, efter at du har spist dig mæt i mad tilberedt over et fælles bål – ja, i Rude Skov i Nordsjælland kan du sågar også sove oppe i selve trækronerne.

Se arrangementerne her, og download plakaten her.

Min grøntsagsbutik

- Er du ved at åbne en grøntsagsbutik? bemærkede en kollega, da jeg gik om bord i min frokost forleden dag. Den bestod af en gulerod, to tomater, et stykke agurk, en rugbrødsklapsammen med oliventapenade og ruccola - og en avocado.

Eller da jeg åbnede min formiddagspakke med mandler, valnødder, abrikoser, en figen og græskarkerner:

- Hvad fanden - har du taget kanariefuglens mad?

Ja ja ...

Pausen ...

Nogle gange bruger jeg frokostpausen til en gåtur langs Emil Holms Kanal. Går raskt til og lader solen varme ansigt og arme. Kigger opmærksomt på, hvad jeg møder.

I dag var det en ælling, en ung mand med rastafarihår halvvejs ned ad ryggen og en kæmpe hvid måge, der gik fortrøstningsfuldt rundt mellem bordene, hvor de studerende sad og spiste deres købefrokost. Mågen må have vænnet sig til at være så tæt på mennesker, og der falder jo nok en godbid af.

Vandet på kanalens overflade var helt roligt - og boligblokkene ligger skulder ved skulder. Når jeg sidder meget ned i løbet af arbejdsdagen, får jeg en ubændig lyst til at røre mig og komme ud i den friske luft. Men jeg savner naturen, stenbroen mangler den ro, der er uden for byen.

Anerkendelse

I Politiken den 19/5 kan man læse, at sygefraværet i Københavns Kommune er megastort - det er 20 dage om året i gennemsnit. Og det skyldes ikke feber, men at medarbejderne ikke får anerkendelse, og det ønsker kommunes øverste embedsmand, Claus Juhl, at ændre på.

Nu kunne jeg godt have fortalt ham, at manglende omsorg giver et større sygefravær. Medarbejdere har simpelthen brug for anerkendelse og tillid - kommunen skal ikke kun investere i kloakker og parker, men også i medarbejdere.

Hvordan ligger det med anerkendelsen på din arbejdsplads?

Kylling i grønt

Tak fordi flere af jer har gjort mig opmærksom på, at tælleren på kommentarerne er ustabil og tit viser, at der slet ikke er kommentarer. Jeg har gjort Haloscan opmærksom på det og håber, de bringer det i orden i løbet af dagen.

I går opfandt jeg en nem og superlækker ret, jeg gerne vil dele med jer.

Kylling i grønt:
4 kyllingebrystfileter
En barneskefuld grøn karrypasta
Himalayasalt
Peber
Kokosolie til stegning
En dåse kokosmælk light
2½ spsk ’Touch of Taste’ kalvefond
Friske bønner
1 porre
Sukkerærter
Asparges

Tilbehør:
Parboiled brune ris
En mango i skiver

Kyllingefileterne brunes i kokosolie, og karrypasta, kalvefond og kokosmælk tilsættes. Lad det småkoge i 15 minutter og vend fileterne et par gange - drys med salt og peber. Friske bønner tilsættes og koges 5 minutter. Derefter tilsættes sukkerærter, en pore i skiver og friske asparges - koges videre i 5 minutter. Anrettes med brune ris, vælges parboiled brune ris skal de koge i 25 minutter, og det er samme tid, det tager at lave kyllingeretten. En mango i skiver giver en flot farve- og smagskontrast til retten.

So far ...

Vågne op til fuglesang, morgenmad, kigge blog - godmorgen have, godmorgen til min far via telefonen, vande blomster, vaske et par ting, fejlmelde Haloscans tæller, klappe katte, fodre fugle, give dem vand i badekarrene, skrive til en veninde, luge ukrudt, sol i havestolen, falde i søvn, snakke med restaurant om menu til klassefesten, telefonopkald fra en god veninde der aflyste på lørdag på grund af sygdom, kigge lidt blog, læse Politiken og Frederiksborg Amts Avis, løbe en tur - heste, mælkebøtter, rødtjørn i blomst (min mors yndlingstræ), bølgende græs, et rådyr, liljekonvaller i blomst (min mormors yndlingsblomst), udtænke middagsret med kylling, tage billeder af mine vinbjergsnegle …

Stilhed ...

Hvor langt tilbage kan vi huske?

Jeg hørte en udsendelse i går, hvor en mand fortalte om, hvor langt tilbage i sit liv, han kunne huske, det var fra omkring 3-årsalderen. Men der er vist meget store forskelle, og nogle siger, at de kun husker meget lidt fra deres barndom i det hele taget.

Jeg kan huske min 4-års fødselsdag, som blev holdt i Århus, hvor min mor gik et semester på universitetet. Og jeg kan huske en smule fra 3-års alderen - fx hvordan der så ud i den lejlighed, vi boede i dengang, og stemninger fra den.

Hvor langt tilbage i din barndom kan du huske?

Aftenstemning

Med kameraet i hånden har jeg løbet min aftentur. Det var en meget smuk oplevelse, solen skinnede og i stereo lød en kukken fra den ene side og solsortesang fra den anden. Der var så mange motiver, der bød sig til.

På vej hjem fra job har vi besøgt min far og hjulpet med praktiske ting og spist en god middag. Nu vil jeg vande mine snerler, margueritter og hornvioler, læse aviserne og høre lidt god musik. Om ikke længe er min dag brugt op – for jeg har været oppe fra 4.45.

Red jorden

I aprilnummeret af Psykologi (nu er jeg endelig ajour!), er der en spændende omtale af Joanna Yarrows bog 1001 måder at redde jorden på.

Det er en praktisk guide til, hvordan vi kan mindske forureningen i hverdagen, og ideerne går fra det helt banale til det geniale. Flyt skrivebordet, sæt en drage op, høst regnen, køb en mindre ovn og et par brugte jeans. Bliv en bevidst forbruger og tænk på jorden og vores efterkommere.

Hvorfor ikke gøre det til en hjertesag at være med til at redde Jorden ved en række små, men virkningsfulde ændringer?

Særlige evner

For en del år siden så jeg et engelsk program på tv, som handlede om autister. Man fulgte to unge mænd, der havde hver deres helt usædvanlige evne - den ene kunne spille, den anden tegne, begge uden at have lært det. Og det, man så, skulle man tro var fuldstændigt umuligt.

Man fulgte den ene på en bustur rundt i London, hvor han fra bussen så en kæmpestor, gammel bygning fyldt med krinkelkroge, ornamenter og vinduer. Og uden kamera kunne han gå lige hjem og tegne bygningen, som om det var et fotografi, han tegnede efter.

Den anden unge mand kunne høre en halv times klaverkoncert på plade, han aldrig havde hørt før, og bagefter spille nummeret fuldstændig fejlfrit.

Jeg husker stadig filmen Rainman, der også viste de specielle evner, autister har.

Har du oplevet noget tilsvarende?

Positiv psykologi

Jeg er kommet bagud med magasiner og blade, men jeg fik da rettet lidt op på det i går, hvor jeg nåede til sidste måneds udgave af Psykologi, der har tema om positiv psykologi. Og det talte direkte til mig, selv om jeg jo godt vidste det:

Når man fokuserer på noget, vokser det i vores bevidsthed, og derfor er vi bedst tjent med at fokusere på de positive følelser - på den måde kan vi højne vores grundstemning.

Det er relationerne mellem mennesker, der skaber lykke - ikke de materielle goder, vi omgiver os med. Men vi har navigeret forkert i mange år og stirret os blinde på ting, man kan købe for penge, mener psykologen Lars Ginnerup. Det er mellem mennesker og i aktiviteterne, at lykken findes, siger han. Så sluk for fjernsynet, fremkald dine styrker og kom ud og brug dem.

Jeg skrev mig også fire lette øvelser bag øret (hvoraf jeg praktiserer den første i forvejen):

• Skriv tre gode hændelser ned hver dag

• Skriv et takkebrev til en person, der har hjulpet dig

• Skriv en kærlig besked til en betydningsfuld anden

• Anfægt negative tanker og lær at tænke optimistisk

Der var også et par gode forslag til videre læsning, som jeg skynder mig at videregive: Thomas Milsteds bog Lykke og Glæd dig af Tor Nørretranders.

Biorytmer

På denne hjemmeside kan man se sine biorytmer 18 dage frem ved at skrive sin fødselsdato ind. Biorytmer er tre kurver over følelser, intellektuel status og fysisk formåen.

Mellem +1 til 70 er der normal energi og velvære
Mellem -1 til -70 er der svag energi
Ved +70 eller højere er energien meget god. (100 helt i top)
Ved -70 eller lavere er energien meget dårlig (-100 helt i bund)
Ved 0 er der "Krydsdag" - en dag hvor ting går galt - tag det roligt!

Ko på et varmt bliktag

Min passion

Jeg tror, der er mange andre end mig, der har en passion for H.C. Andersen. Min begyndte, da sønnike havde en stor opgave for i 1.G med udgangspunkt i Elias Bredsdorffs biografi om HCA. Tidligere havde jeg kun læst, hvad man blev tvangsfodret med i skolen - men jeg skal love for, at jeg fik et andet syn på hans bøger. Jeg slugte den ene efter den anden i årene efter, og passionen er levende endnu. Den seneste bog om HCA, jeg har læst, og som jeg gerne vil anbefale til højre og venstre, er Jens Andersens tobindsværk Andersen.

Har du også et blødt punkt for H.C. Andersen?

Veninder

Jeg har tilbragt den dejligste dag med mine to ungdomsveninder. Vi tre veninder har fulgt hinanden i tykt og tyndt, siden vi var 17 år, og det er en stor gave at have mulighed for at følge mennesker tæt gennem så mange år og kende deres børn, nu også børnebørn, og i det hele taget familier - og hele liv.

Begge mine veninder er syge i øjeblikket og i behandling, men det giver endnu mere nærhed i vores forhold. Den ene er i strålebehandling, og vi taler om det og kan endog joke med det. De har begge den glæde, at der er et barnebarn på vej, så der var masser af positive oplevelser at tale om. Vi har siddet ude i haven og spist fasan, nye danske kartofler og waldorfsalat - under blåregnens nyudsprungne blomster, mens solsorten sang på taget.

Da kaffen og de danske jordbær lå på den sidste lille rest af plads i maven, kørte jeg hjem op langs Roskilde fjord, mens solen gik ned, og jeg nød synet af heste og køer på markerne og udsigten ud over fjorden og over Arresø.

Nu er jeg lige kommet hjem og tænker tilbage på en dejlig dag af den slags, jeg ikke glemmer igen.

God lørdag ...

Godmorgen, jeg vil ønske jer en rigtig dejlig lørdag alle sammen.

Min lørdag skal tilbringes sammen med to veninder, så jeg får ikke meget tid ved skærmen. Billedet her er taget i går aftes lige udenfor, hvor der står en jasminbusk. Jeg kunne ikke stå for synet af en vandrende snegl med hovedet nedad i 1½ meters højde.

Inden dagens opgaver begynder, tager jeg en løbetur her:

Afrikansk musik

Via en arbejdsopgave er jeg netop stødt på sangeren Youssou N'Dour - og jeg kan falde helt i svime over, hvad sorte afrikanere har af rytme i sig. Nogle gange er mit humør præcis til den type musik.

Jeg tror, jeg kommer til at høre musikken i drømme i nat.

Sommermorgen

Sådan en skøn sommermorgen må det være i orden at tænke på dufte. Hjemme i min stue står der en aromalampe, som jeg bruger flittigt. Jeg elsker appelsinaromadråberne, når de står og fordamper og tryller en let stemning frem. Og jeg holder også meget af velduftende dråber på kroppen.

Vidste du, at lugtesansen har direkte adgang til det limbiske system i vores hjerne - altså den ældste del, som også huser følelser og hukommelse? Derfor er dufte så effektive til at vække minder til live. Dufte kan også bruges afstressende og stimulerende - eller hvad mener du om lugten i tandlægens venteværelse? Gys, ikke sandt? Og så er det jo, at man kan overveje, om vi køber ind med næsen.

I gratisbladet Linum, der udgives af Danæg, fandt jeg en inspirerende artikel, der lige satte tankerne i gang.

Jeg ønsker jer en dejlig dag derude med masser af gode dufte.

Tivolitur

Sifka og Andrea har til min store glæde planlagt blogtræf i Tivoli i anledning af at Marianne fra Randers kommer til byen.

Det bliver fredag den 13. juni klokken 15.30.

Tænk hvis vi også får nogle af jer fra Fyn, Ærø eller Jylland med denne gang.

Tilmelding sker hos Sifka eller Andrea af hensyn til bordbestilling.

Godmorgen verden!

Solen skinner, og nu er dagen i gang. Min gode samvittighed er for et par timer siden blev fyldt op med fuldkornsspeltbrød, jordnøddesmør, blåbærmarmelade og tahin - med et krus kaffe og et glas blåbærsaft til. Og oveni et skud vitaminer og mineraler og gode fedtstoffer. Morgenmaden fik akkompagnement af solsortesang og synet af rododendron og liljekonvaller, der er lige ved at springe ud - og med i tasken er grøntsager, frugt, kerner og nødder til dagens arbejde.

Min dag er kommet godt fra start, er din også?

Aftenbillede

Med dette billede og 'Che Gelida Manina' fra La Boheme i ørerne vil jeg ønske jer en dejlig aften!

Ny energi

En anden bog, der ligger på mit bord lige nu, er Sanna Ehdins Et liv i glæde. Det er sådan en ruske-op bog, hvor man kan snuppe et afsnit, når man behøver en mental saltvandsindsprøjtning. Lige nu ligger den opslået på:

»Giv sjælen næring ved at gøre ting, som fylder dig med sjælelig energi .... Giv plads til sjælelig næring hver dag. Gå ture i naturen, lyt til musik, dans, spis noget godt, smil til en anden, sig noget venligt til den, du møder!«


Det er bare et enkelt pluk fra en vidunderlig bog, jeg gerne vil anbefale.

Guldkorn

Det er sjovt, som man pludselig kan falde over noget, som ens hoved er fyldt med. Jeg faldt netop over dette lille afsnit i Wayne W. Dyers Befri dig selv:

»På en eller anden måde har vi fået vendt alting på hovedet. Vi har overbevist os selv om, at meningen med livet er at overhale alle andre og ustandselig jage efter mål, som aldrig befinder sig inden for rækkevidde. Overalt oplever man, at mennesker maser sig frem, stræber, bekymrer sig og gør livet til et spil, hvis formål er at skaffe sig ting eller opnå social status i stedet for indre tilfredshed.«

Bogen er i det hele taget fyldt med små guldkorn.

Hypnose

Jeg læste for nylig om hypnose i Samvirke. Der var et portræt af Ali Hamann, og det fik mig til at huske en oplevelse, jeg havde, da min søn gik på fritidshjem.

En aften havde man inviteret Ali Hamann til at optræde for både de unge og deres forældre. Og det blev en oplevelse, jeg aldrig glemmer. Det var næsten lidt uhyggeligt. Nogle få frivillige unge rejste sig modigt og lod sig bruge som prøvekaniner uden at vide, hvad de gik ind til. Og jeg kan stadig se for mig, at et par unge fyre blev hypnotiseret til at tro, at der løb farlige dyr rundt på gulvet. De unge hoppede og sprang, så jeg fik helt ondt af dem. På et tidspunkt fik man næsten alle de unge mennesker til at tro, at vi fremmede, der sad nede på stolerækkerne, var deres mor og far, og at de var små babyer. De for straks ned til os og satte sig på skødet af vildtfremmede mennesker. Jeg sad pludselig med en kæmpestor pige på skødet og ... ja, det var en sær blanding af sjov - og en mærkelig oplevelse at se, hvad man kan få mennesker til via hypnose.

Forhåbentlig er der en grænse, så man ikke kan hypnotisere folk til noget, der er helt imod deres overbevisning - kriminalitet fx.

Havevandring

I går sprang denne smukke busk ud med sine dejlige hvide blomster. Jeg ved ikke, hvad busken hedder - den har aflange, lidt takkede blade, og blomsterne sidder i klaser med 5-14 blomster i hver. Blomsterne har 5 kronblade, og busken er kun knapt to meter høj, selv om den er mindst 15 år gammel.



I går sprang også akelajerne ud i rosa og lilla farver.

Og vi havde besøg af munken, en sjælden fugl i vores have. Både hannen og hunnen kom og tog bad i et af fuglebassinerne. Hunnen har en rød kalot og hannen en sort. Og rødstjerten benyttede sig også af badekarret, det var en han - en meget smuk fugl.

Hornbæk strand 1915

Pinsen 1915 var meget varm. Det ved jeg, fordi jeg har en hel stribe billeder, min farfar har taget på Hornbæk strand. Dengang tog man ikke lige toget til Hornbæk, og boede man i København, var den eneste måde at cykle derop. Det er en strækning på cirka 50 kilometer, og det må have været en dagsrejse at tage på stranden, hvis det skulle være på Hornbæk strand. Min farfar og farmor var 27 og 29 år dengang. De havde været forlovet i 3 år, og der skulle gå endnu 2 år, før de kunne gifte sig.

Jeg synes, det er spændende at vide noget om, hvordan generationerne før os levede, og det var helt almindeligt at være forlovet i fem år, før man blev gift. For os er det jo vanvittig lang tid at skulle vente på at få den, man elsker. Tænk, hvad der er sket i de forløbne små 100 år i familierne. Kun ganske få blev skilt dengang. Min farmor og farfar fik deres første barn 2 år efter brylluppet, og endnu to børn fulgte senere. Min farmor døde allerede i 1951, så jeg har desværre aldrig lært hende at kende. Min farfar døde i 1956.

Kvindelister

Jeg holder meget af lister, mens Monsieur hylder princippet, at hvad man ikke har i hovedet, er ikke værd at beskæftige sig med. Det er måske derfor, vi har fundet sammen, da man jo siger, at modsætninger mødes.

Én af mine lister ser sådan ud:

Frihedsmuseet
Restaurant Mesop i Fredensgade
Restaurant Samos Skindergade
Restaurant Riz Raz
Arbejdermuseet
Glyptoteket
Café Sonja i Saxogade
Tranquebar i Borgergade ...

Det er et udpluk afspændende steder, jeg har set anbefalet på forskellige blogge i den senere tid. Så er det jo bare at gå i gang fra begyndelsen ;-)

Køkken med udsigt

Ham her har jeg lige nydt godt af uden for køkkenvinduet. Det er en fryd at se, hvordan egern springer fra træ til træ. Da vi for nogle år siden havde endnu flere træer, end vi har nu, kunne vores egern finde på at springe hele haven rundt via trætkronerne - og tit i hidsig jagt efter hinanden. De er vist ikke flokdyr.

Skovtur

Tak for alle jeres søde ønsker for dagen - vi har haft en dejlig pinsedag, jeg håber også, jeres har været god.

Den begyndte tidligt med lidt indkøb og hjælp hos min far – hyggelig morgenkaffe i hans smukke gamle have, før solen fik os alle sammen til at smelte. Han bor stadig i mit barndomshjem og klarer sig fint selv. At kunne gå ud i en have når man er 85 og nyde blomster, buske og træer må være livskvalitet. Han har mange interesser, og det er en fryd at se, at han trives trods nogle få skavanker, der uvilkårligt kommer med alderen. Han holder hovedet i gang – og jeg tror, det er alfa og omega, når vi bliver gamle.

Bagefter var vi på Søllerød loppemarked, og det er vist en slet skjult hemmelighed, at jeg er glad for loppemarkeder og især dét. Det hæver sig et par klasser over andre, jeg kender. Jeg havde taget en stor indkøbspose med, og den blev fyldt sådan cirka til randen. Jeg kigger efter tøj, sko, smykker, bøger og pyntesager, selv om Monsieur synes, det er de samme ting, jeg køber hele tiden – men hvad ved mænd om det … Det blev til en sommerkjole, to trøjer, to skjortebluser og to t-shirts i naturfarver, som er mine yndlingsfarver. Og oveni lige en sølvring, et halsvedhæng og to halskæder. Monsieur faldt for en lækker B&O telefon (som lige har vist sig ikke at fungere - 'Sådan en platugle!') og to smukke, stilfulde messinglysestager.

Vi var inviteret til frokost hos min veninde Mettes mor. Så der er resten af tiden brugt med lammesteg, ratatouille og lang gåtur i Geels Skov med Mettes familie og deres to bordercollier. Skoven var efter min mening det bedste sted at opholde sig på en varm sommerdag. Der er løshundeskov bag Søllerød Park, og vi mødte mange hunde – ingen slagsmål. Til sidst kaffe og hjemmebagt rabarbertærte – og nu vel hjemme igen, kan ørerne knapt nok rokke og kattene ligger på fliserne.

Det var en dag, jeg kan leve højt på længe.
Har du også haft en god pinsedag?

Rigtig god pinsedag til jer alle

Der skal foregå en masse her, så jeg er nok ikke i Blogland før i aften.

Fyrretræer, tomater og andet godt

Nu er det pinse, og hvor er vi heldige med vejret!

Jeg begyndte dagen tidligt, fordi jeg skulle til en skøn gang massage og zoneterapi på den anden side af markerne. Allerede 8.30 cyklede jeg i strålende sol og med bare arme ud forbi fårene - ja, de har vand - og lagde mig på briksen. På vejen mødte jeg to harer i løb og ærgrede mig over, at jeg igen ikke havde kameraet med - det var nemlig med Monsieur på indkøb!

Vel hjemme med fornyede kræfter lagde jeg mærke til den særlige duft af fyrretræer i solskin - den er ubeskrivelig dejlig og minder mig om somre i Rørvig hos en elsket onkel. Nu er der spist sund frokost med tomater, der dufter af tomater - ja underligt at det er noget særligt, men det er det. Det var økologiske cocktailtomater fra Coop.

Nu tager jeg en tørn med ukrudtet, for jeg har læst et sted, at har man bund i det inden sankthans, kan man stort set læne sig tilbage og hvile på laurbærrene.



Da jeg glemte kameraet i morges, får I et familiebillede fra aftenturen i går.

Et usædvanligt menneske

Af en eller anden grund fik jeg pludselig øje på en bog i vores reol, jeg ikke har skænket en tanke i masser af år. Det er Helen Kellers Mit livs historie, som udkom på dansk i 1963. Jeg købte den engang i 70'erne på et bogudsalg og blev meget grebet af den. Helen Keller blev blind og døv, da hun var 1½ år og levede fuldstændig uden kontakt med omverdenen i 5 år, men med hjælp fra sin lærer Anne Sullivan lærte hun at tale og skrive og fik en videregående uddannelse.

Når man læser om hendes liv, fyldes man med undren over, hvad hun har præsteret, og hvorfor vi andre går her og piver ind imellem. Hun er et eksempel på, at det kan nytte at kæmpe mod et handicap. Hendes livshistorie blev filmatiseret i 1962 og kom til at hedde The Miracle Worker (dansk titel: Helen Kellers triumf).

Helen Keller, der levede fra 1880 til 1968, har i øvrigt skrevet flere bøger og rejste verden tynd med sine foredrag.

Man bliver så træt ...

En del af min arbejdsdag i går gik med et møde, chefen havde indkaldt til. En ny chef, der, så vidt jeg kan se, er ansat til helt at afvikle vores afdeling, som blev halveret i september. Derfor er stemningen nu katastrofalt dårlig. Chefen kommer fra tilsvarende afviklingsaktioner i to andre store, kendte organisationer. Så det var med en vis portion skepsis og med mange arme over kors, at der blev lyttet til 60 minutters nonstop hurtigsnak om ny struktur, udfasning og andre velkendte udtryk, som vi er ved at være immune over for. Men også en del om lederen selv og hendes børn, mand og hus med græs på taget i et dyrt kvarter i Nordsjælland. Her kunne jeg ikke lade være med at tænke på mine fyrede kolleger, der lige har måttet sælge deres huse.

Jeg er træt af ikke at have mulighed for at tænke frem, ikke at vide om jeg er ansat om et år, af at se og høre på dybt frustrerede kolleger. Oven i købet er der lige ansat endnu en dyr konsulent i ledelsen til at se på de tværgående processer og hvilke opgaver, der ikke længere skal udføres. Vi har alle netop været til den årlige jobsamtale, hvorefter den nye chef pludselig var der som med et trylleslag.

Jeg synes, jeg trænger til en fornuftig snak med Sofus og Miss Mis i eftermiddag.

Hans-Peter

Som I ved, hedder alle skovskaderne her Hans-Peter. Vi kan alligevel ikke kende forskel på dem. Det er nogle sjove fugle, ret frække og meget forslugne. Det grønne net er resterne efter en mejsekugle, som hurtigt forsvinder. Fuglene har forskellige størrelser badekar i haven - men selv de mindste fugle går gerne i det dybe bassin, og en solsort er heller ikke bleg for at tage bad i det allermindste, hvor vandet kun når den til anklerne.

Bekymringer

Miss Mis her virker aldeles ubekymret!

I bladet 'Psykologi er der i aprilnummeret et herligt svar til én, der bekymrer sig meget og ønsker at bryde den dårlige vane: Tag en elastik om håndleddet, og når du bekymrer dig for meget, giver du dig selv et ordentligt svirp.

Og et andet fif: Du kan planlægge at bekymre dig. Sæt en halv time af en gang om dagen til dine bekymringer, og skriv så ned i løbet af dagen hver gang, du overvældes. Tag så sedlen frem i den afsatte halve time, og så vil det vise sig, at de fleste bekymringer har tabt deres vigtighed. På den måde kan man glemme de unødige bekymringer og koncentrere sig om de væsentlige.

Kontraster

Jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde kameraet med. Turen til København her til morgen var en eventyrlig oplevelse. Solen skinnede, men over dele af Nordsjælland lå der bølger af tåge, som gav landskabet en magisk stemning, og jeg tænkte på Astrid Lindgrens univers. Grønne marker med legende heste og maveslående køer vekslede med enge, skove og udsigten over Arresø. Midt på vejen sad en stor fugl og hakkede i et ådsel, men klokken 6 blev eventyrstemningen brudt af Radioavisen, hvor der blev fortalt om de grufulde tilstande i Burma og om det danske forsvars klyngebomber.

Livet er sandelig fyldt af kontraster.

Ren nydelse

Jeg har været i haven og nydt det gode vejr - og været nyttig også. Æbletræerne står lige på spring med deres lyserøde knopper. Det morer mig at se, hvad der er kommet op helt af sig selv - det er bl.a. et væld af vilde jordbær og timian.



Og alle de store træer og buske har sat nye små af slagsen, især gran og laurbærkirsebær.

Bregnerne er nu næsten kommet op. De ruller sig ud på den sjoveste måde. Ude i carporten ruger fru Solsort igen, nu på femte sæson, mens hendes gemal sidder i en trætop og synger smukt.

Nu må det være tid til at finde neglelakken frem og male tåneglene, for i morgen vil jeg gå med bare ben og sandaler.

Udsigt og høg

For lidt siden måtte jeg jage spurvehøgen væk igen. Den sad på en gren kun 1 meter fra køkkenvinduet og stirrede lige ind på mig. Jeg råbte ad den, og så kan det nok være, den fik lettet i en fart - jeg bryder mig ikke om, at den tager mine småfugle, selv om det er naturens orden. Her er det mig der bestemmer! I hvert fald, når jeg ser høgen.

Spirituel visdom

Forestil dig at være et sted i Indien i en landsby langt fra alfarvej. Du sidder ved et skrivebord overfor en inder, der pludselig læser dit navn og din livshistorie op fra et gammelt palmeblad, som han påstår er omkring to tusind år gammelt - og at den eneste oplysning, som han fik om dig, da du kom, var dit tommelfingeraftryk på et stykke papir.

For nogle år siden læste jeg en artikel i Politiken, som fik mig til at spærre øjnene op. En journalist beskrev sin rejse til Indien, hvor han havde mødt en palmebladsastrolog, der kunne fortælle ham alt om hans liv. Jeg kom for nylig til at tænke på artiklen igen og kiggede på nettet, om der var skrevet bøger om de uforståelige forudsigelser. Og der er i hvert fald én: Lisbeth Ejlertsens 'Indiens spirituelle visdom - om at søge efter lykken og sandheden om livet hos indiske guruer og palmebladsastrologer'.

Det er en meget inspirerende bog, selv om mødet med palmebladsastrologen kun fylder 20 sider.

Et tofarvet kirsebærtræ

Da jeg var ude løbe i går aftes, kom jeg forbi et kirsebærtræ med både lyserøde og hvide blomster. Den ene halvdel af træet er helt hvidt i øjeblikket, og det ser ret sjovt ud. Jeg går ud fra at træet er blevet podet.

Har du nogen sinde hørt om to farver blomster på et træ?

I biffen

Da jeg var barn, var jeg i biografen med min mor og så to film, jeg aldrig glemmer. Det var "Lawrence of Arabia" og "South Pacific". Er det mon ikke sådan, at de film, vi ser som børn, sidder fast i erindringen, mens dem, vi ser som voksne, må lide den skæbne at blive glemt?

Glæden ved dimser

Jeg har en lillebitte bamse i metal, der har fulgt mig fra jeg var ganske ung. Den er 1½ centimeter høj - står på en hylde og pynter, og vi hilser på hinanden hver dag. Den betyder noget, men jeg ved ikke præcis hvad.

Har du også glæden ved små dimser?

Levende føde - om råkostens betydning

Min mormor var en stor beundrer af lægen Kirstine Nolfi og hendes 'levende føde'. Hun var foregangskvinden, der gjorde råkost 'moderne' i 1950'erne. Kirstine Nolfi levede fra 1881 til 1957. I 1941 fik hun brystkræft og valgte ikke at lade sig operere eller strålebehandle, i stedet begyndte hun at spise udelukkende råkost og kurerede sig selv. I 1945 grundlagde hun kurstedet Humlegården, fordi hun ville udbrede kendskabet til råkostens lægende egenskab. Hendes bog om den levende fødes betydning blev genudgivet så sent som i 1983 under titlen 'Råkost-kuren'. Bogen hed egentlig 'Levende føde', og jeg har min mormors bog fra 1955. Levende føde er nødder, frugt og grøntsager efter hendes opfattelse, og det skulle indeholdt alt, hvad vi har brug for.

Et par gange om året boede min mormor på Humlegården og fulgte en streng diæt, som hun følte gjorde hende godt. Jeg har været med og besøgt hende og husker stadig de gamle damer, der gik og tyggede på rå hvidløg og lugtede så fælt, at jeg aldrig havde været ude for noget lignende.

Snerlen er en meter høj

Nu er mine snerleplanter vokset til en meters højde, og jeg har sat to høje pinde i urtepotten, som de kan sno sig op ad. Om et par uger vil snerlerne gribe ud efter lampen i loftet. Og kort efter begynder de at blomstre med kæmpe blå blomster og sno sig rundt under loftet i en stor del af entreen, som kommer til at ligne et drivhus.

I en anden potte spirer 'Susanne med det sorte øje'.

Har du også sået sommerblomster?

Naturvandring og strøtanker

Skovduen Holger her har nærmest boet på foderbrættet hele dagen. Skovduerne har fundet ud af, at de kan sidde på en gren ved siden af foderbrættet og nå ind til alle solsikkefrøene.

I dag er hele huset gjort rent, og græsset blev slået i går – så i morgen kan vi godt være bekendt at invitere gæster indenfor. Jeg har afprøvet Sisters krydrede postej, og den er virkelig lækker! Der er blevet købt ind bl.a. i den økologiske butik i Torup, så lagrene er fyldt op.

Min zoologiske have er affodret, vinbjergsneglene sidder oven på hver deres salatblad og guffer i sig og Hans Peter (skovskaderne her hedder alle sammen Hans Peter) har fået sin mejsekugle. Selv har jeg fået en lækker og sund smoothie i eftermiddag lavet af blåbær, banan og soyamælk med vanilje.

I går så jeg en stor og frodig mælkebøtte vokse op af et lillebitte hul i asfalten. Er det til at forstå?

De lyse nætter

Ifølge Ruth Gunnarsens ’Vores gamle kalenderdage’ om tro, overtro, fest og højtid i svundne tider er den 3. maj en god dag at så på – især byg. Som vejret er denne dag, vil det blive det meste af sommeren, kan man læse.

Så kære sol, vil du være venlig at være fremme det meste af dagen?

Cirka den 5. maj begynder de lyse nætter, som varer frem til august. Hos Danmarks Meteorologiske Institut kan man læse, at nattehimlen synes lys, fordi solen ikke synker så langt under horisonten og stadig kan oplyse himlen.

Jeg rev et blad ud af min dagbog ...

Dagen begyndte med den smukkeste tåge her ved Frederiksværk. Billedet er taget klokken 6.15, hvor vi havde været oppe i halvanden time. Jeg havde lagt en fridag i dag - det tror jeg, de fleste har gjort - men Monsieur havde ikke muligheden.

Efter morgenmaden og oprydning, lidt tøjreparation og morgenringningen til min far, havde jeg hyggetid ved computeren og kontakt til bl.a. Malaysia og Den Lysegrønne. Ved 9-tiden cyklede jeg ind til Frederiksværk for at gå på posthuset, dumpede på vejen ind omkring ’Brugten’ og faldt for et par gummistøvler (støvletter) med masser af mønster à la Gudrun Sjödén. Jeg var på jagt efter en sommervindjakke og fandt én i sort, som var præcis det, jeg havde set for mit indre øje hjemmefra. I tasken havnede også den nyudgivne 'La Boheme' med Anna Netrebko og Rolando Villazón.



Lige efter middag tog Miss Mis og jeg os en lur i solen, og så kaldte græsslåningen, som jeg ellers nyder, men i dag var græsset så højt, at det var et hårdere job, end det plejer at være. Så tilbage til flugtstolen igen og aviserne.

Monsieur kom hjem for lidt siden, og vi har spist en sen frokost eller tidlig middag, hvad man nu vil kalde det, bestående af chopsuey med brune ris, letdampede porrer, broccoli og sukkerærter og lidt spæde spinatblade med dressing af olivenolie, hvidvinseddike og hvidløg. Hertil et glas god rødvin. Døren står åben ude til haven, og om lidt ringer jeg og spørger, om min far har haft en god dag. Og så skal der lægges planer, for på søndag skal vi have gæster, og jeg skal finde på en lækker frokostret, vi kan servere - forslag modtages med taknemmelighed.

Hvordan er din dag gået?

Sønnike

For en del år siden tog jeg dette billede af sønnike. Jeg kom til at tænke på det, fordi Lotte i Thy havde et indlæg om et tilsvarende billede af sin lille søn. Har vi mødre noget med vores børn i gummistøvler?

Cowboybukser og musik

Da jeg var teenager, blev det pludselig meget moderne at gå i coyboybukser. De voksne syntes slet ikke, det var noget, man kunne tillade sig at gå rundt i. Jeg kan huske især én film fra 60’erne, hvor en ung og smart pige tog sine coybukser på i badekarret for at få dem til at krybe og sidde som sprøjtet på – jeg mener, at filmen var Georgy Girl. Og jeg kan også huske en trendsættende svensk film, hvor den kvindelige hovedperson havde et par eddersmarte, hvide coyboybukser på. Det havde jeg aldrig set før, og jeg måtte straks have et par. Det er sjovt, som ens teenagetid står lysende klart – alt gør et voldsomt indtryk, især musik og film. On the road again med Canned Heat kunne jeg høre igen og igen og Magna Carta med pladen Seasons, foruden selvfølgelig The Rolling Stones, Donovan, Bob Dylan og The Beatles. Der var også panfløjtemusik fra Bolivia. Jeg havde en Tandberg spolebåndoptager, 4-spors, og et utal af bånd. Jeg tror ikke, jeg var hjemme, uden at der lød musik i min lejlighed i Lyngby. Musikken kunne løfte en sindsstemning og samle os, når jeg havde venner på besøg – eller kærester.

Men det var jo cowboybukserne jeg kom fra. Så vidt jeg husker, var det nødt til at være Lee eller Levis – intet andet duede. Folk, der gik i Wrangler, var komplet til grin. Og jeg kan nu kun grine af, at alt skule være på en bestemt måde, og at man lå under for et tyranni fra omgivelserne med hensyn til, hvad man skulle have på og høre af musik.

Kan du huske det?

Regndans og snegle

Regnen har stået ned i tove her siden før middag. Jeg havde ellers planer for havearbejde, men det må blive på et andet tidspunkt. Hele formiddagen kiggede jeg med jævne mellemrum på Den 2. Radio og først her for ikke så længe siden er hjemmesiden skiftet ud, og der er link til netradioen. Det bliver spændende at følge.

Mine vinbjergsnegle er ved at komme frem. Jeg gad nok vide, hvor de gemmer sig for frosten om vinteren. Foreløbig er to kommet frem siden i går. Jeg har været ude at samle dræbersnegle – det blev ikke til så mange, som jeg havde frygtet, kun 30, måske er det, fordi de fleste er så små, at man ikke lægger mærke til dem.

Film og virkelighed

Jeg har været på café i dag med en dejlig veninde. Hun havde set den nye film 'Gaven', hvor Henning Jensen spiller maniodepressiv - så vidt jeg har læst mig til, gør han det temmelig rablende. Og min veninde fortalte om filmen, som hun anbefaler på det varmeste. Og så sad jeg der og fik en aha-oplevelse af hendes beskrivelse af filmens hovedperson, fordi jeg i min nærmeste omgangskreds har et menneske, som opfører sig nogenlunde som faren i filmen. Og jeg blev skiftevis lettet og rystet, for hvordan får man et menneske til at indse, at det har behov for behandling?

Den 2. radio

I morgen går en ny radiostation i luften på nettet - en meget lille radiostation, som nogle af mine gamle P1-kolleger - bortsparede eller frivilligt fratrådte - har stablet på benene: Karsten Pharao, Birgitte Rahbek, Kirsten Laumann, Karl Johan Mikkelsen, Frederik Dessau, Georg Metz, Ove Weiss, Egon Clausen, Nikolaj Iversen og Tina Wilhelmsen Munck, og man kan forestille sig, at der kommer flere kendte navne til, hvis projektet bliver en succes. Det vil afhænge af, hvor mange der viser sig at savne det gammeldags, bevidst langsomme og smalle P1, 'med kultur og samfundsrelateret indhold til mennesker der savner indhold i det daglige radioudbud.' Foreløbig har Den 2. radio en omfattende støttekomité, og medarbejderne arbejder gratis til at begynde med.

Georg Metz byder velkommen i morgen. Derefter kan man høre en samtale om Danmark og globaliseringen mellem Birgitte Rahbek og professor Lars Bo Kaspersen. Christian Braad Thomsen står for en jazzprogram, og Frederik Dessau genopstår som radiovært i en ny serie 'Med andre ord'.

Planen er, at der hver søndag og hver onsdag skal lægges tre timers nyproduceret radio på nettet - udsendelser, der så kører i "sløjfe", indtil næste runde programmer afløser dem.

Du finder den nye netradio her (og man kan håbe på, at hjemmesiden snart bliver lidt mere oplysende, så man fx kan se sendetidspunkterne!)

Det kunne være meget sjovt, hvis det kan lade sig gøre.

Sansning

Birketæer er noget af det, jeg er mest betaget af. Dette træ 'talte' til mig i går på aftenturen og ville absolut fotograferes.

Jeg har fået fingre i en ny roman, der udkommer i dag, og som jeg venter mig meget af: 'Af jord' af Kirstine Brøndum. Hun fortæller underfundigt om sin barndom i 50'erne, om familien, naturen, slægten og barndommes lege. Som nogle sikkert har bemærket, holder jeg holder meget af den slags sansninger tilbage til barndommen, så jeg glæder mig til at læse den.

Indianske visdomsord

Jeg er ved at læse medicinmanden Bear Hearts ’Og vinden er min moder’. Bogen fængede med det samme på grund af sin ro og forfatterens livsklogskab.

Bear Heart er Creek-indianer og indvier os i de amerikanske indianeres livsfilosofi. Han er født i 1918 og fortæller om indianernes fordrivelse fra Sydstaterne i 1800-tallet, om sin barndom og indvielse til medicinmand. Det er gribende læsning, som jeg vil anbefale alle, der har interesse for at vide mere om indianernes kultur. ’Vær taknemmelig for alle de svære stadier i livet, dem kan du nemlig alle lære noget af.’ Det er et af mange visdomsord, som Bear Heart giver os i bogen.

Fra bagsiden:

»I Vinden er min moder fortæller Bear Heart om sin indvielse til medicinmand og gennem fortællinger og eksempler lærer han os, hvordan vores liv kan blive mere rigt og harmonisk. Han introducerer begreber som respekt, indlevelse og kærlighed — begreber, der trods deres universelle karakter, ofte bliver glemt. Bear Heart lærer os at huske dem igen, og hjælper os på vej til at lære om vores indre, sande karakter gennem spørgsmålene: Hvilken slags menneske er du? Hvordan behandler du dine forældre, dine børn og dine venner. Hvilke værdier har du? Gennem bogen lærer du at leve et rigt liv, uanset hvilken tro du ellers måtte have. Bear Hearts lære bygger på traditionel indiansk shamanistisk visdom og gennem små anekdoter viser han os, hvordan man opnår mental, følelsesmæssig og psykisk sundhed.«

I øjeblikket er den på tilbud hos boghandlerne til 49 kr.

Offer for en samler

Da jeg var ganske ung, gik der en film i biograferne, som rystede mig. Filmen hed 'Offer for en samler' og var med Terence Stamp i hovedrollen som en galning, der samlede på unge piger. Filmen er bygget over John Fowles' roman "The Collector". Hovedpersonen, Fredrick Clegg, er meget betaget af en ung kvinde, og efter at han i en periode har forsøgt at komme i kontakt med hende uden held, beslutter han sig for at kidnappe hende. Frederick spærrer pigen inde i kælderen i sit hus, som ligger isoleret ude på landet.

Denne film stod pludselig lysende klart for mig, da jeg hørte om tragedien i Østrig. Som alle andre fatter jeg ikke et ord af, at en mand har kunnet holde sin datter og hendes børn fanget i en kælder i 24 år. Børnene er han endda selv far til. Hvordan har det kunnet holdes skjult? Og de stakkels mennesker, der ikke har været oppe i dagslys, bliver de nogen sinde til mennesker, der kan leve et almindeligt liv?

Tragedien i Østrig overgår alt, hvad jeg har læst og hørt om før.

Som man ser det

Jeg er gift med en brilloman. Det betyder, at det ikke kan lade sig gøre at passere et optikervindue, uden at Monsieur liiige skal se, om der er noget, der er bedre end det, han har. Det er der ikke - og det har der ikke været, siden han sidst købte briller for fem-seks år siden. Et smukt stel, som jeg ville kalde klassisk with a twist. Det klædte ham rigtig godt.

Og så har han gjort det alligevel. Købt et par nye briller uden at tage mig med på råd - bare fordi han har haft det samme stel i nogle år. Nå ja, og så fordi han havde brug for en ny styrke, men så kan man jo bare købe nogle nye glas. Næ nej, sådan skulle det ikke være.



De nye er dueblå på ydersiden og skrigende lyseblå på indersiden og på overkanten. Hvad gi'r I mig! Det er jo mig, der skal se på det i mindst et par år! Kan man være det bekendt?

Jeg ved ikke, hvad der er gået af ham, for han har jo før bevist, at han har en ikke helt dårlig smag i briller. For eksempel var det ham, der valgte dem, jeg bruger til daglig.

Han mener selvfølgelig, at det er mig, der er gammeldags.

I have a dream ...

- om en terrasse midt i solen ude i haven. Med et tag over den ene del og en hængekøje i den anden. Med pileflet og slyngplanter som Clematis Jackmanii og et hyggeligt bord og behagelige stole med en smuk dug. Med en duft af roser og kaprifolier og med en grill, som nogen lægger gode råvarer på. Med fuglesang og tralala, med små perlesten, der kan ses i den ene øjenkrog og med udsigt til solsortereden ud af den anden. På et lille bord står en smuk vandkaraffel og ved siden af ligger alle de bøger, jeg er i gang med. Hvis temperaturen så er cirka 22 grader, vil jeg ikke klage.

For mange år siden havde jeg en gammel hængesofa, som jeg malede rustrød og syede et betræk til af brunstribet mælkedrengestof. Jeg savner den, men jeg er ikke sikker på, at den vil finde nåde for Monsieurs sarte, strømlinede blik.

Hvordan udtænker man den perfekte spise- og solplads, som er langtidsholdbar?

En køn plante

Forleden dag læste jeg i avisen om et citrontræ, der tåler det danske klima og helt ned til 20 graders frost. Sorten hedder dværgcitron, poncirus trifoliata. Den er endda robust over for sygdomme og meget dekorativ - den får smukke, store og hvide blomster. Dværgcitron kan bliver 6-8 meter høj - dog kun 2 meter høj i Danmark, og den stammer fra Japan.

Det er nyt for mig, at man kan have citrontræer udendørs året rundt på vore breddegrader. Jeg har haft flere, der har stået på terrassen i de varmeste sommermåneder, men måtte ind resten af året.

Jeg vil kigge ind på en planteskole og spørge efter denne hårdføre sort af citrontræ.

Ved du noget om det?

Opdatering: Lotte fortæller, at frø kan købes her: http://www.florentsia.com/2shopda.html

Isabella 3 år

Her er et billede af mit lille barnebarn, der var lidt benovet over at være midtpunkt for både mors, mormors, farmors og oldefars opmærksomhed. Hun klarede at puste de tre lys i lagkagen ud ad tre omgange.

Skovens Dag

I dag søndag den 27. april er det Skovens Dag, og Skovforeningen inviterer hele familien Danmark på skovtur. Temaet er skovens historier, og der er arrangementer over hele landet, se evt. www.skovensdag.dk.

I Politiken i går kunne man læse, at 90% af alle voksne danskere er i skoven mindst én gang om året, og at skovene er det mest brugte fritidstilbud overhovedet.

Jeg når desværre ikke en skovtur, for jeg skal til fødselsdag hos mit barnebarn Isabella, der bliver 3 år.

Skal du i skoven i dag på Skovens Dag?

Vinologisk sammentræf

Min kendskab til vin indskrænker sig til at vide, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide, og til min fødselsdag var jeg så heldig at få en hel kasse med en chilensk rødvin, der smagte mig mere end godt. Så godt, at da vi havde haft et par hold gæster, der gjorde betydeligt indhug i kassens indhold, gik vi hen og investerede i endnu en kasse.

Og så sker det hverken værre eller bedre, end at Monsieur og jeg for at par timer siden sidder og spiser i en nyåbnet, lokal restaurant, der ikke bare serverer fantastisk velsmagende mad, men også den selvsamme vin, som jeg har kastet min kærlighed på.

Hvor heldig kan man være? Og jeg garanterer for, at den ikke er spor sur, selv om etiketten godt kunne give en bange anelser.

Mere afslapning

Undskyld, men jeg kunne ikke la' vær' ...

Afslapning

Så afslappet ser Sofus ud, når han sover. Og det har altid fascineret mig at se, når han vågner og strækker sig helt ud - først det ene ben bagud og så det andet.

Jeg tror, vi kan lære noget om både total afslapning og om udstrækning af katte.

Havgasse

Som I måske ved, 'samler' jeg på sjove ord og nyder at se dem i avisen fx.
Dagens høst: hyttefad og havgasse! Er de ikke herlige?

Har du nogle gode ord at supplere samlingen med?

Genhør

Kate Bush med Wuthering Heights - er den ikke fantastisk?

Krudt og ukrudt

Vejret har været med mig i min ferie, solen har skinnet hver dag, og jeg er ved at få lidt farve. Jeg har nydt at luge og pusle om mine planter, at tage en daglig løbetur og se flere venner. I går besøgte jeg en veninde, som ved alt om at bruge havens ukrudt til salatskålen. Vi fik den lækreste salat med bl.a. mælkebøtteblade, skvalderkål og rødbedetoppe i en krydret dressing. Der findes en bog af Anemette Olesen, der hedder
Spis dit ukrudt - høst din egen mad fra have og natur - den får jeg lyst til at låne igen.

Og jeg har lige været på besøg hos fårene - ja, de har vand!

Skryderi

Vi har også sådan nogle fyre lige rundt om hjørnet ...

KRAM

Kost, Rygning, Alkohol og (for lidt) Motion - KRAM - er de fire faktorer, der har ansvaret for 40 procent af al alvorlig sygdom og tidlig død i Danmark. Det skrev Bente Klarlund Pedersen en tankevækkende kronik om i Politiken i går under overskriften 'Med lov skal sundhed fremmes'. Hun indleder sådan:

»Vi er ved at æde, drikke, ryge og inaktivere os ihjel. Vi belaster sundhedsvæsenet med sygdomme, der helt kunne undgås. Stort sygefravær og talrige førtidspensioner svækker arbejdsstyrken. Vor livsstil gør ondt på nationaløkonomien. Men hvis danskerne skal være sunde, er der behov for et paradigmeskift. Det første skridt er at gøre op med den grundlæggende forestilling om, at forebyggelse kun handler om at fortælle danskerne, at de hver for sig må tage sig sammen og vælge en sundere livsstil. Næppe en eneste overvægtig, nikotinafhængig eller alkoholafhængig borger har ønsket at være 'livsstilsramt' - og mange arbejder intenst på at ændre vaner, men det lykkes ikke. Udviklingen taler sit tydelige sprog. Den isolerede livsstilsbetragtning må sparkes til hjørne.«

Og løsningen er efter Bente Klarlund Pedersens mening mere lovgivning og flere forbud. Umiddelbart lyder det skræmmende, privatlivskrænkende og meget udansk. Men efter læsningen er i hvert fald jeg overbevist om, at det er den rigtige strategi.

Hele kronikken finder du her.

Forårsrengøring

Er det ikke et fantastisk vejr?

Og slet ingen snegle!

Men et sådan lys er jo også temmelig afslørende, og jeg mindes min mor, som hvert forår gjorde hovedrent i hele hytten. Jeg gad vide, om der er mange, som stadig gør det. Jeg mener - egentlig brude vi nok give den en ordentlig skalle mindst én gang om året, hvor bestikskuffen tømmes og rengøres, alle bøger tages ud af reolerne og støvsuges, tæpperne hænges ud og bankes, møblerne børstes eller bankes osv.

Gør du forårsrent?

Jeg er rasende

Da jeg kom hjem i dag og løb en tur ned til fårene, havde de ikke én eneste dråbe vand i deres to vandtrug. På de fredede arealer ved de syv høje i Melby går der mindst 50 får og lam, som tydeligvis ikke have fået vand et stykke tid, for de havde samlet sig ved vandtrugene. På hegnet står der, hvem der har opsyn med fårene og et telefonnummer, og jeg ringede straks, da jeg kom hjem for at fortælle, at dyrene ingen vand havde – men jeg havde dårlig fået sagt beskeden, før røret blev smidt på. Nu er jeg netop kommet hjem efter en frisk cykeltur ud over markerne med 10 liter vand i den eneste dunk, jeg har – og det forslog jo ikke meget til 50 dyr, der stod på nakken af mig. Jeg fik den idé, at jeg ville alliere mig med den nærmeste bondemand (en kvinde), der selv har et hestestutteri og derfor en vogn med vandtank, som de tager ud med til deres egne dyr. Men kvinden var midt i at holde sin datters 18-års fødselsdag, så jeg fik mest gavn af hende som sparringspartner, og vi blev enige om, at jeg skulle ringe til menighedsrådet, som har ansvaret for jorderne, som kirken ejer. Nu har jeg så talt med menighedsrådsformanden, som lovede mig at tage kontakt til den mand, som har opsynet med fårene. Og jeg ved, at jeg igen om nogle timer cykler hen til fårene med 10 liter vand.

Og nu ved I også, hvad jeg laver i morgen, hvis fårene ikke har fået vand.

Opdatering: Da jeg besøgte fårene igen i går aftes, havde de fået vand. Så det hjalp altså at sætte himmel og jord i bevægelse. Hvis jeg igen ser, at dyrene ikke har vand, anmelder jeg det straks til politiet. Og jeg har netop skrevet til Frederiksværk Ugeblad om hele oplevelsen.

God tirsdag til jer alle

I dag skal jeg spise morgenmad hos min far. Vi skal lave forskellige praktiske ting sammen hele dagen, og derfor er jeg nok ikke i blogland i dag.
På gensyn i morgen.

Et nyt og bedre menneske

Jeg er lige kommet hjem fra et besøg hos den lokale fysiurgiske massør og zoneterapeut. Jeg følte, at nu var det tid til at få et gennemgribende eftersyn hos fagkundskaben – og det skal jeg love for, jeg fik. Det var en skøn oplevelse. Jeg føler mig fuldstændig afstresset og i balance, og jeg er blevet fyldt op med gode råd. Nu vil jeg til at løbe hver dag, lave ryg- og skulderøvelser og gå til yoga.

Jeg føle mig som et nyt menneske, og om lidt skal jeg hen og finde at par gode løbesko.

Mandagssnapshot

Nej, jeg har ikke været i Skotland - bare henne om hjørnet