Godt nytår!

Foto: PaulArthurPhotography's

Rigtig godt nytår til jer alle sammen! Vi 'ses' i 2010 :-)

Nytårsforsætter

Jeg sad lige og tænkte på mine nytårsforsætter, da en klumme i Politiken, skrevet af Anders Jerichow, fangede min opmærksomhed. Hans nytårsforsætter er:

Ingen god samtale skal afbrydes, fordi en sindssyg telefon kimer. Ring tilbage - senere.

Ud med telefonerne ved møder, under måltider og på rejser - også ved sammenkomster med vores bedste kolleger, vores familie, vores venner.

Hellere én god samtale end ti ligegyldige sms'er.

Ingen computer bliver inviteret med til bords, i stuen, på ferie.

Mails skal ikke tro, de er noget. Én ting ad gangen. Der er svar, når der er tid. Hvorfor? Netop for at vi ikke skal blive vanvittige.

Det kan jeg sådan set godt tilslutte mig :-)

Hvornår er nuet?

Jeg plejer ikke at gøre status på denne tid af året, selv om det hører sig til. Men lidt eftertænksomhed kan aldrig gøre skade.

Er det ikke ved at blive en floskel at tale om at leve i nuet? Ikke at der er noget galt i at leve i nuet, men man kan jo ikke ikke kun leve i nuet, lige så lidt som man kun kan leve i fortiden eller fremtiden.

Hvert eneste sekund i livet er et mirakel. Alligevel er vi tilbøjelige til at foretrække den fortid, vi kender som vores egen bukselomme, og som aldrig forandrer sig. Eller vi tænker på den fremtid, som vi ikke kender, men som vi forventer vil gøre os hundrede procent lykkelige. Jeg synes ikke, der er noget forkert i at holde fast i sin personlige historie - det viser mine tidsmaskine-indlæg vist temmelig tydeligt. Der er heller ikke noget forkert i at have drømme og håb om, hvad der vil ske engang. Det er først, når fortiden eller fremtiden kommer til at skygge for øjeblikket og vores evne til at værdsætte det, at der er noget galt.

De fleste af os lever et liv, der er så komplekst og fyldt med forpligtelser og praktiske ting, der skal gøres, at vi er tilbøjelige til at fokusere mere på det store billede end på de små ting, det består af. For at overkomme det hele forfalder vi til at tænke på de go'e gamle dage eller drømme om en problemfri fremtid. Men selv om tilværelsen kan være krævende og hektisk, består den af uerstattelige øjeblikke, som hver især rummer stor glæde, også når vi foretager os de mest trivielle ting - vasker op, pudser vinduer, gør rent. Det er, når vi har evnen til også at sætte pris på dem, at vi lever i nuet. Ikke når vi opfører os som ansvarsløse børn, der ikke er gamle nok til at have en fortid og aldrig tænker på i morgen.

Man ruttede ikke med pengene

Ja, jeg går jo stadig og rydder op, selv om det lige har været jul. Og jeg faldt over min farfars regnskabsbog fra 1916, hvor han minutiøst skriver om sine udgifter - blandt andet til vask af kravetøj 1.40, bad 65 øre og en flaske Whisky 2.75! Det er sjovt at se priserne dengang, og hvad han brugte penge på. Dengang gik mange jo på badeananstalt, hvis de boede i København, og også til barber. Min farfar gik meget i teatret, og på café og restaurant, men det var som regel kun til en kop kaffe.

Tiden var sandelig en anden, og min farfar cyklede helt til Hornbæk fra København om sommeren.

Sol, sommer og varme

Jeg længes efter forår og lange dage i stedet for regn, mørke og gummistøvler. Billedet her er min smukke kusine fotograferet i sit drivhus, hvor hun har anbragt en magelig sofa - og jeg får lyst til straks at rejse til England og besøge hende ...

Til anbefaling

Det er sjovt så tilfældigt man kan støde på bøger og musik, der rammer én dybt - jeg faldt for nogle dage siden over bogen 'Kærlighed, medicin og mirakler' af Bernie S. Siegel. Det er en enestående bog om sindets indvirkning på kroppen. Og jeg fandt cd'en 'I naturen' med Laif Møller Lauridsen, som spiller klassisk guitar. Det er ren balsam for sjælen og lige så godt som yoga nidra. Cd'en ligger nu på min iPod og nydes så tit, det kan lade sig gøre. Jeg har en stor svaghed for lyden af klassisk guitar og gik til undervisning i to år, da jeg var ganske ung.

Rigtig god 2. juledag til jer alle sammen! Her skal familien samles til den helt store julefrokost, og jeg glæder mig ;-)

Alternativ jul

I går prøvede vi for første gang at gå på restaurant juleaften, og det var en rigtig god oplevelse. Valget af restaurant var faldet på Hereford Village på Strøget i København, men der var nu ikke mange steder at vælge imellem. Vi var kun tre - Monsieur, mig og min svigerinde, da familien er så stor, at den er delt op i mindre grupper selve juleaften. Men der har været masser af familiehygge inden jul og kommer meget mere i de næste dage.

En af gaverne var den dejlige lille bog Katten og Tao, som jeg nok vender tilbage til inden så længe ...

Fornemt besøg

I går fik vi besøg af en ny pensionær - en hanfasan har fundet ud af, at der er tag-selv-buffet under foderbrætterne. Han var simpelthen så flot og blank i fjerene, og det var en stor glæde at se en fasan igen, det er nemlig flere år siden, vi sidst har haft fasaner på vores egen grund. Dengang boede 'Dytte' her og havde et fast ritual med at sætte sig på en træstamme og sige 'honk honk', når han havde spist. En enkelt gang så vi ham komme gående med tre koner på række efter sig. Jeg håber, at den nye fasan er tilfreds med haven og alle dens gemmesteder, og jeg bestikker ham gerne :-)

Glædelig jul!

Kære alle sammen! Jeg ønsker jer en rigtig glædelig jul og holder en lille pause fra bloggen de næste to dage.

Billedet er et akrylmalet relief af Solveig Bracht-Darholm: 'Fred'

And, gås eller flæskesteg?

I min barndom fik vi altid risengrød til forret juleaften og bagefter flæskesteg med både brunede og hvide kartofler - og rødkål. Det var overhovedet ikke til diskussion, for sådan havde mine forældre altid gjort. Nu må jeg indrømme, at det ikke betyder helt så meget for mig mere - jeg holder også meget af andesteg og risalamande.

Hvad spiser I juleaften - and, gås eller flæskesteg? Og hvad med desserten?

Med rimfrost i skægget

En gaveidé

Hvis du står og savner en gaveidé, kan jeg meget varmt anbefale Naturlommekalenderen. Den er fyldt med korte oplysninger om, hvad der sker hver dag i naturen med dyr og planter - og man kan læse om dagens længde, tid for solopgang osv. - og bagi er der mange spændende artikler. Vidste du fx, at en ringmærket knopsvane fundet sidste år viste sig at være 40 år gammel?

2010-udgaven af Naturlommekalenderen er specielt smuk og med mange farvebilleder. Den koster 79 kroner hos Bog&Idé, men kan sikkert købes i enhver boghandel.

Har du en gaveidé, som du vil dele med os andre?

Ha! Jeg fik den ...

At glo ud ad vinduet

I går lå jeg på lur for at vise jer mine smukke kvækerfinker. Det kom der ikke én eneste kvækerfinke ud af, derimod flere halemejser, bogfinker og grønirisk - plus tyrkerduer og flagspætter. Men de skal være meget velkomne alle sammen. Det er en halemejse, der sidder helt til venstre på foderbrættet.

En stor del af dagen sad jeg og sorterede nogle af min fars store bunker af billeder og papirer fra gamle dage - min farfars karakterer i skolen, hans pas og vielsesattest og en masse andet. Også min mors sirligt gemte billeder fra hendes ungdom og dagbøger, som det giver et stik i hjertet at læse i. Jeg tror faktisk at jeg vil gemme det hele væk og vente nogle år med at tage det frem - for det er næsten ikke til at bære.

Så er det nu bedre bare at kigge ud ad vinduet ...

Kong frost

Sådan ser to meter lange istapper ud, der hænger ned fra taget. Ret drabeligt ikke?

Nu har vi snart vintersolhverv, og dagene begynder at blive længere igen. Det glæder jeg mig til, for syv timer mellem solopgang og solnedgang er ikke meget. Det er det heller for fuglene, der skal nå at søge føde, og de flokkes derfor omkring mine foderbrætter og også nede på sneen, hvor jeg lægger mad både til fugle og rådyr. De første kvækerfinker har nu meldt deres ankomst, og jeg håber at få et billede af dem i dag med deres kønne, næsten orange og sorte farver.

Jeg tror, det bliver en indedag for mit vedkommende :-)

ABC i ord og billeder: M

I dag er vi kommet til M i Petunias Billed ABC. Og mit M står for Miss Mis. Hun kom vadende ind i vores liv for seks år siden og var kun en stor killing. Men det viste sig hurtigt, at hun ventede killinger, og så blev hun pludselig til fire. Hun har givet os de dejligste oplevelser, og mon ikke billederne giver et fingerpeg om, hvem der bestemmer her i huset og i haven?

Her er flere bidrag til ABC'en i denne uge.

Festfyrværkeri

I går havde vi besøg af dette smukke dyr i vores have, hvor der forhåbentlig er fred og ro et par uger endnu.

En af de få ting, jeg kan blive forarget over, er alle de kataloger med fyrværkeri, der havner i vores postkasse - i går var der fire! For min skyld kunne man forbyde fyrværkeri den dag i dag. Mens det nærmest er blevet kriminelt at eje en brændeovn, og det er på kanten bare at have stearinlys tændt, er det stadig helt i orden med fyrværkeri, selv om det forårsager 1500 ulykker på mennesker hvert år. Tænk, hvis man kunne bruge de 350 millioner kroner, der går op i miljøsvineri og lemlæstelse, på forureningsbekæmpelse i stedet for.

'Man bliver udsat for et massivt miljøsvineri uger før og efter nytår, når tusindvis af tons med radioaktive tungmetaller bliver sprængt i luften: barium, cadmium, strontium, Pb, litium samt de tilsvarende sulfater og nitrater, røg og støv. Alle disse 'ingredienser' er sundhedsskadelige og nogle radioaktive (Ba) og kræftfremkaldende ... ingen debatsteder om drivhuseffekten minder om fyrværkeri, skønt følgerne er alvorlige, synlige og ikke mindst målelige.'

Ja, jeg ved godt, at jeg er kedelig, men det tager jeg med. Citatet stammer fra klimadebat.dk.

Winter wonderland

Så meget sne ligger der i min have her til morgen - og dagen i dag skal bruges til blandt andet at skovle sne, besøge ejendomsmægler og advokat.

Ha' en dejlig onsdag alle sammen!

Min barndoms jul

Da jeg var barn, kunne jeg næsten ikke få tiden indtil juleaften til at gå hurtigt nok. Jeg var så forfærdeligt spændt, og alt skulle være som altid, de hyggelige traditioner med maden, lysene, musikken, gæsterne, gaverne, træet, pynten - og den sene samling hos min mormor med min mors familie. Jeg husker med største glæde tilbage på min barndoms jul.

En juleaftensdag, mens min mor gik og lavede julemad, blev min far sendt ned i kælderrummet for at hente et glas ribsgelé. Han var vel væk et kvarter, og netop mens han var væk, ringede julemanden på døren. Han havde et stort hvidt skæg og en sæk med gaver over skulderen - og han var i det fineste julemandstøj. Han spurgte mig, om jeg havde været en artig lille pige, og det mente jeg jo nok, at jeg havde, og så fik jeg en gave - jeg kan desværre ikke huske hvad. Lidt efter at julemanden var gået, kom min far op fra kælderen med geleen, og det var da frygteligt uheldigt, at han gik glip af besøget af selveste julemanden ...

Billederne er fra weekendens hyggelige familietræf, hvor vi var 15 mennesker, der lavede konfekt med julemusik i baggrunden. En af de unge mænd lavede et grønt lokomotiv af marcipan med nougathjul :-)

Hvordan var din barndoms jul?

Min kæphest

I lørdags var jeg på apoteket, fordi jeg var udgået for plaster. Men jeg kunne knapt nok komme ind for mennesker, og det var ikke fordi, apoteket holdt fest - sådan er det hver gang, jeg er på apoteket.

Det står pludselig klart for mig, at vi prakkes uanede mængder af medicin på, hvis vi ikke passer lidt på os selv. Mens jeg har gået og ryddet op i min fars hus, har jeg fundet tre store bæreposer med medicin, som jeg har afleveret på apoteket - blodtryksnedsættende (flere typer), kolesterolsænkende, hjerterytmeregulerende, vanddrivende, blodsukkersænkende, smertestillende af flere typer, og en hel del mere. Når man ordineres mindst otte slags medicin hver dag, er jeg sikker på, at ingen ved, hvordan de indvirker på hinanden, og hvad det giver af bivirkninger. Min far havde altid ondt, havde diabetes 2, havde et hjerte der slog uregelmæssigt og alt for hurtigt, havde iskolde hænder, der smertede, og havde svedeture, der drev ham til vanvid - og jeg har sikkert glemt flere af hans symptomer på medicinforgiftning.

For mig at se er det uhyre vigtigt, at vi, så vidt det overhovedet er muligt, sørger for at spise sund og få motion og lys udenfor hver dag. Mange gamle har en uhyggelig autoritetstro og indtager uden at forstå baggrunden, alt hvad lægen ordinerer, i stedet for at sætte sig ind i, hvad vi selv kan gøre.

Jeg har i hvert fald lovet mig selv at forsøge at styre uden om alle de aldersskavanker, som mange lider af.