torsdag, december 25, 2008

Familiehistorier

Hjerte
Der var rigtig gang i familiehistorierne i går. Min far, der er 86 år, har en hukommelse som en elefant og er fyldt med historier fra sit liv. En af dem, han fortalte i går, var fra engang jeg som lille pige var med på en onkels grav. De voksne fortalte mig med bedemandsstemme, at dernede lå onkel Frederik. Og så spurgte jeg helt uskyldigt: ’Kan han da ikke komme op?’

Familiehistorierne kan jeg høre igen og igen, men det bliver de bestemt ikke dårligere af.