tirsdag, december 09, 2008

Glæden ved manuelt fokus

Selv om man er syg, kan kattene jo godt lægge op til et supergodt foto. Og da Miss Mis lå majestætisk under en kurvestol og så vigtig ud med forpoterne inde under brystet, som kun katte kan ligge, tænke jeg: Så er det nu!

Så frem med det nye kamera i en fart – for her var en perfekt lejlighed til at lære at bruge manuelt fokus. Førhen var det jo alt for nemt, bare kigge ind i søgeren og dreje på en krans. Nej sådan er det heldigvis ikke mere, nu er der rigtig gået sport i det. Først skal kameraet tændes, man skal trykke på en knap og finde MF på displayet og lynhurtigt trykke på en anden knap. Derefter skal man dreje på et hjul, der først viser meter og lidt efter centimer – og finde den nøjagtige afstand. Så trykker man på ’func set’, og nu trykker man halvt ned på udløserknappen, og billedet vil automatisk blive finjusteret.

Gæt lige hvor mis var, da jeg var færdig med de indledende manøvrer ...