Vi har fået vores første jordbær til dessert - nøj, det var lækkert! Vi spiste dem med pisket skummetmælk (pisket med en stavblender med specielt mundstykke), og med kakaonibs. Her er egentlig masser af jordbær i haven, men det er de små skovjordbær, og dem lader jeg fuglene om at spise. De er kommet af sig selv ligesom vores nøddebuske, ribsbuske og kirsebærtræer. Vores to æbletræer, pigeon og cox orange, var her, da vi købte huset i 1993. Dengang var det fine espaliertræer, men nu vokser de, som de vil.
Min hjemmelavede mamelukærme blomstrer, så det er en lyst. Og de to mamelukærmebuske, jeg har fået af Ellen, har det fint, og jeg vil vise dem frem om et par måneder.
Hækken er blevet klippet. Den var her også for 27 år siden og skærmer godt mod vejen, men jeg ville nok aldrig selv have valgt en ligusterhæk. Der er mere spændende hække.
onsdag, juli 01, 2020
Første jordbær
Abonner på: