En tur i tidsmaskinen

Som ganske ung købte jeg et sommerhus i Lille Kregme ved Roskilde fjord. Det er et smukt område med en sti, der løber hele vejen langs med fjorden. Mine forældre gav mig det råd at købe fast ejendom i stedet for at sætte penge i banken.

Stedet og huset kom til at give mig utrolig mange dejlige oplevelser. Jeg kunne gå ned til fjorden på kun 10 minutter ad Månedalen (ja bare navnet, ikke?), selv med sønnike i klapvogn. Hver gang jeg havde fri et par dage, pakkede jeg bil, dreng, klapvogn og høj stol og kørte nordpå. Jeg havde tit min mor med, og vi havde nogle dejlige år, hvor hun kom tæt på sit barnebarn. Eller jeg havde veninder og deres børn med. Huset var på 75 kvadratmeter og hyggeligt med en skøn, gammel have.

Dengang var det ret usædvanligt at købe sommerhus som 26-årig, men det er noget af det bedste, jeg har gjort i mit liv. Det er en hel del sjovere at have et lille hus med have end at have penge stående i en bank. Jeg har fejret mange sankthansaftener på mit 'landsted', været temmelig fuld, haft mange kærestesorger og også oplevet mange lykkelige stunder netop der.

Alt det her dukkede op i erindringen, fordi Bente fortæller om sin cykeltur i dag på Fjordstien langs med Roskilde fjord ...

De helt små glæder

Det er sjovt, som ganske banale ting kan give en stor glæde. I en rodeklasse i Kvickly faldt jeg over et par lammeskindssutsko til den rimelige pris af 75 kroner. De er lavet af det tykkeste lammeskind, og det er som at svæve på en sky at have sine fødder pakket ind i bløde og varmende sutsko ...

Præstationsfri zone

Præstationsfri zone! Det kaldte Anette Kokholm familieblade over én kam i modsætning til dameblade, som indirekte stiller krav til kvinder om at være den perfekte elskerinde, mor og karrierekvinde. Hun var i studiet på P4 hos Monica Krog-Meyer og fortalte om sit nye job som chefredaktør på Familie Journalen. Det var spændende at lytte til, fordi denne kloge kvinde satte nogle ord på, som jeg manglede.
Man kan læse ugeblade, fordi man ønsker at slappe af – eller fordi man gerne vil være fremme i skoene. Anette Kokholm lader ikke det gamle blad hvile på laurbærrene. Hun har allerede oprettet en blog, hvor læserne kan skrive med hende.

Jeg synes, det var spændende at høre om – og hvem ved, måske ender det også med at Familie Journalen bliver spændende at læse.

Prinsen på ærten

Mange jern i ilden

Jeg hørte i radioen, at unge multitasker, så de faktisk har et døgn på 48 timer! De når altså dobbelt så meget som mange andre. Godt det ikke er mig, tænkte jeg, for det kan da umuligt være sundt at gøre flere ting ad gangen hele tiden. Det er selvfølgelig noget, man må affinde sig med i perioder, fx mens man har små børn. Man hørte en ekspert sige, at det var en stor fordel for de unge, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Jeg ville få galopperende stress – min dag er rigelig travl, selv om jeg så vidt muligt nøjes med at monotaske, og nu står det pludselig klart for mig, hvorfor jeg ikke bruger sms’er, ikke går rundt med mobiltelefon og går mindst én tur hver dag for at få hovedet blæst rent.

Hvordan ’tasker’ du?

Aftenstemning i entreen

Højt til himlen

Vi har gået en dejlig tur her til eftermiddag. Der var ikke meget sne tilbage, men jeg kan byde på en gravhøj med højt til himlen :-) Det var en isnende kold tur, fordi det blæste, og selv om det var tøvejr, føltes det som om, det var mindst 10 graders frost. Efter så kold en tur var det dejligt med et krus te. I øjeblikket er jeg vild med 'Yogi Tea Classic', som er en blanding af flere krydderier med en tydelig smag af kanel.

Sne over by og land

Jeg turde næsten ikke åbne øjnene, da jeg kiggede ud af havedøren. Meteorologerne havde lovet store mængder sne og tudet os ørerne fulde siden i går morges! Og hvad ligger der så? Forkølede 2 centimer sjasket tø-sne, der garanteret er væk i løbet af dagen. Jeg håber, jeg kan nå at tage nogle billeder, for det ser jo smukt ud på buske og træer. Er der også sne hos dig?

I går aftes så jeg 'So ein Ding’ på DR2, og det vil jeg varmt anbefale. Hver uge giver Nicolaj Sonne gadgetnyheder og i denne uge om wifi-radioer, der kan afspille netradio. Tv-programmet kan videopodcastes.

Dagens store udfordring bliver, at Sofus skal på smalkost. Han er simpelthen blevet for fed, men det er han ikke enig med mig i.

Vil du være med til den lille leg fra i går med tre ting fra dit liv?

Jeg vil ønske dig en dejlig onsdag :-)

En lille leg

Losarinas mor lægger op til en sjov lille leg. Vi vælger de første tre områder/steder/ting i vores hjem eller have, der bringer os glædelige oplevelser - viser dem frem og fortæller hvorfor, de har en særlig betydning for os.

Mine katte betyder meget for mig. Jeg holder meget af dyr og har haft blandt andet katte, siden jeg var 19 år. Nu har jeg to katte, og her er det Miss Mis, der poserer.


Min Morsø-brændeovn har en stor plads i mit hjerte - den giver en dejlig form for varme på kolde dage. Og man kan tørre tøj på nul komma fem ved en varm ovn.


Musik betyder meget for mig, og jeg holder af de fleste genrer. Min far har spillet klaver hele mit liv, så jeg er vokset op med musik. Min far forsøgte at gøre mig til en habil guitarist, men det kom der ikke meget ud af. Jeg tabte modet, fordi en dreng på mit hold var vanvittig dygtig. Den amerikansk-indiske sanger Norah Jones hører jeg meget lige for tiden.

Er der nogen, der har lyst til at lege med? Så grib meget gerne ideen og vis frem og fortæl på din blog :-)

Koste hvad det vil

Er det mon en naturlov, at ens mest elskede beklædning skal ligge klar om morgenen, så man må stå og vaske hver aften? Nej, jeg tror ikke andre er så tossede - det kan kun være mig. Ak ja, jeg har den vane at forelske mig i noget tøj for en periode, som jeg vil have på nogle dage i træk - intet andet kan komme på tale, fordi det passer til mit humør og giver en god følelse indeni.

Min elskede nye, sorte skjorte med smalle blonder syet ind i striber på skrå - og min elskede nye, tynde trøje i gråt og sort. Det er disse dages must, koste hvad det vil ...

Vennetjenester

Jeg læste i et ugeblad om vennestjenester, og det så vældig besnærende ud, at man kan hjælpe andre med noget af det, man er god til, og som andre ikke kan. I det små er det jo helt uskyldigt og sikkert meget udbredt - men når man søger på ordet vennetjenester, skal jeg lige love for, at det ikke regnes for spor uskyldigt, for skattevæsenet mener, der er en masse, der går dets næse forbi.

Men jeg synes nu, det kunne være hyggeligt, hvis folk der kan skrive, skriver lejlighedssange for andre, eller skifter en pakning, lægger bukser op, eller renser tagrender - bare som eksempler.

Tænk at have en vennetjenestekonto at kunne trække på, hvis man har små børn for eksempel...

Poesibogen

Jeg synes, det er en sjov tanke, at piger siden engang i 1500-tallet har fået deres venner og veninder til at skrive små vers i poesibøger. I 1500-tallet kaldtes de stambøger og var bøger, som unge adelsfrøkner havde med på deres dannelsesrejser. Jeg har to poesibøger, der er fra, jeg var otte år, og de strækker sig over cirka to år. Bøgerne er lige ved at falde fra hinanden, så de må have været flittigt brugt at små barnehænder. Flere af dem, der har skrevet, kan jeg desværre intet huske om, og det er jo lidt pinligt.

Min far har stadig min farmors poesibog, og hun var født i 1888! Nogle af versene i min farmors poesibog står også i mine, fx dette her: Elsk din mand og stop hans hoser, så skal du danse på røde roser'.

Et par af versene i mine poesibøger lyder: 'Dybt i bogen midt herinde, skriver jeg mit navn til minde' - og 'Jeg skriver til dig på dette blad, og håber du altid må være glad'.

En dreng skrev i 1902 i min farmors poesibog: 'Lille Inger når du på denne linie ser, tænker du på en kavaler'.

Har du også haft poesibøger?

En genopladning

Det blev til en iskold tur på stranden i det smukke solskin. Vi syntes, det var synd at gå i skoven, når vejret var så flot, og ens indre skreg på lys og sol. Så nu er lyskontoen blevet ladet op for flere dage. Selv fuglene sad alle vegne og nød solen og sang, som om det var forår.

Nu kan vi lidt igen, både fuglene og os :-)

Blogtræf i marts

Lørdag den 28/3 er der blogtræf igen i København. Kig over til Lotte og meld dig til, hvis du også har lyst til at være med. Jeg glæder mig :-)

Til jer der eventuelt ikke har været med tidligere, vil jeg gerne sige, at vi ikke er en sammenspist gruppe. Hver gang har der være nye bloggere med, som vi ikke har mødt tidligere.

En lang søndag ligger ubrugt forude

Huset er helt stille - og jeg vågner ganske langsomt. Det er kun mig, der er stået op - og udenfor er det stadig bælgmørkt.

Jeg holder meget af morgener, mens Monsieur holder meget af at sove længe. Jeg glæder mig til en stille søndag med kun få pligter. Der skal gøres rent, og det tager ikke lang tid, da huset er lille. Der skulle kunne blive tid til en tur i skoven. Vi bor i gåafstand fra en skov, og det giver en dejlig ro, når man trasker rundt derinde i en times tid.

Jeg kommer til at tænke på Sofus og hans nummer i nat. Han overraskede mig ved at stå og drikke af det krus vand, jeg har stående - så vi deler altså vand om natten, det vidste jeg bare ikke :-)

Hvad skal du lave i dag?

Er du nu her igen?

Uforklarlige sammentræf

I går havde jeg igen denne utrolige oplevelse at have tænkt på et menneske, som jeg kun har kontakt med få gange om året, og kort efter lå der en mail fra hende. Det kan ikke være en tilfældighed, for jeg har oplevet noget lignende flere gange. I januar sidste år var jeg blandt andet ude for et mærkeligt sammentræf med nogle muffinsforme. Og en sommer for nogle år siden gik jeg på stranden i Liseleje med en veninde og talte om hendes svigerinde, og få minutter efter mødte vi denne svigerinde, der bor i København og bestemt ikke har sin gang i Liseleje ellers!

Det fylder mig med glæde, at der åbenbart er mere mellem himmel og jord.

I dag får vi gode venner til frokost, og jeg vil ønske jer derude en rigtig dejlig lørdag.

Billede fra kanalen

I morges, hvor jeg både var træt og frøs, blev jeg helt livet op af synet af koncerthuset i DR Byen, farverne der spejler sig i vandet og de lige linjer. Der er egentlig flot, når det er mørkt - om dagen ligner det mere bare en betonby.

Lige nu glæder jeg mig over, at det er weekend :-)

Har du en opskrift?

Jeg har fået en dejlig saftpresser forærende (tak Jens) og vil høre, om der er nogen, der har erfaringer med lækre opskrifter? Jeg kunne også tænke mig at bruge min blender til supper og vil være taknemmelig, hvis I vil dele jeres erfaringer.

Liv og glade dage

Jeg hørte en meget tankevækkende udsendelse i går om et ollekolle i Aalborg. Jeg har tit tænkt på, om det mon er en god måde at bo på, når man bliver ældre - og ud fra udsendelsen at dømme er beboerne meget tilfredse. En fortalte om den ensomhed, mange føler, når de bor alene. Flere havde ikke talt med andre i dagevis, og det var en af grundene til at flytte sammen i et ollekolle, mens man stadig var rimelig frisk. De sidder dog ikke lårene af hinanden i ollekollet, og det respekteres, hvis en dør er lukket. Men i fælleshuset var der et livligt fællesskab.

Hvad med dig, kunne du forestille dig at bo i ollekolle, når du bliver gammel?

Husets uskrevne regler

Her i huset ved kattene godt, at man ikke sidder på bordet, hm hm ...

Godt underholdt

Pludselig havnede jeg på portalen oestrogen.dk, og så skal jeg love for, at jeg var udmærket underholdt en rum tid. Det er ret imponerende, hvad man kan finde der: Skønhedspleje, mad, anmeldelser, mystik, karriere, kultur og kunst for bare at nævne nogle få eksempler.

Ret sjov er jeans-guiden, der giver gode råd til piger med korte ben, lange ben, små numser, store numser - eller store lår.

Eller læs hvordan man får succes i prøverummet. Det er meget genkendeligt og grinagtigt.

Så er det nu

Nu er det tiden, hvis du lige som jeg synes, det er sjovt at se peberplanter eller chiliplanter gro op. Februar er det bedste tidspunkt at så i - man skal bare vogte sig for, at der både er meget stærke typer, mellemstærke og den milde, almindelige peberfrugt.

Det er også nu, vi bør give potteplanterne ny jord - og nu kan grene af forsythia, ribes og kirsebærkornel drives frem indendøre. Nu ved jeg da, hvad weekenden skal gå med.

Middagsmad i 1920'erne

Jeg faldt over en sjov lille notits i et blad om, hvad man typisk spiste i 1920'erne:

Bollemælk med tvebakker - og kogte ål i karrysovs
Byggrynssuppe - og kåldolmer med bayerske pølser
Brunkålssuppe - og æblekranse i pandekagedej
Æblesuppe med franskbrødsterninger - og fiskeboller i kaperssovs
Brødsuppe med flødeskum - og plukkekød (rester fra suppekogning)

Det er utroligt så meget tidsånd, der er i mad. Der er jo ikke mange af disse retter, jeg ville spise frivilligt.

Jagten på guldet

I Politiken i dag kan man læse, at man for nogle måneder siden fandt det kæmpestore krigsskib HMS Victoria, der sank i 1744. Man ved, at skibet sank med 100.000 guldmønter, og nu er jagten gået ind for at finde den enorme skat, der skulle svare til næsten seks milliarder kroner. Den sum er jo nok værd at tage en chance for - men museumsfolk vrider sig i hænderne, fordi det vigtigste er at få fastslået, hvordan livet var ombord på et krigsskib for 264 år siden.

Det var en frygtelig katastrofe, da skibet sank - og jeg er da godt nok spændt på, hvad man finder dernede i dybet ...

Vitaminer til hjernen

I går hørte jeg i radioen, at Jamie Olivers idé med at give skolebørn en ordentlig kost har haft en god effekt på børnenes sundhed og indlæring. Det viser en undersøgelse, som universitet i Essex har gennemført. Forskerne har fulgt 13.000 børn, der har spist den skolemad, som Jamie Oliver anbefaler, og børnene har forbedret deres resultater med 8 % i sammenligning med andre børn i Storbritannien og har tilmed fået 15 % færre sygedage.

Den slags kan jeg godt lide at høre - for jeg tror på, at man har det bedre, hvis man spiser sundt.

Jeg har fri i dag, juhu, og om lidt skal jeg i gang med at prøve min nye saftpresser.

Billedet er fra en massemail, der er i omløb i øjeblikket.

Puds dine vinduer

Bust Your Windows - Jasmine Sullivan

Dagens oplevelser

Her til morgen har jeg været lige ved at eksplodere. Min ene arbejdscomputer virkede ikke, idet programmer var helt ubrugelige efter besøget af en servicetekniker. Det tog mig over to timer at få redet ud. Og ellers er den øredøvende stilhed til at tage og føle på, fordi der venter fyringer lige om hjørnet. Stilheden mærkes som en kvælende dyne, der sænker sig truende ...

Glade minder

Da jeg var ung og i færd med at flytte hjemmefra som 18-årig, var jeg helt vild med Panduro Hobby. Firmaet havde en ydmyg forretning på Nørrevold, hvor jeg købte reoler og spisebord til at hænge op på væggen. Jeg købte også lampeskærme, der skulle omvikles med sejlgarn og et sofabord med kakler, hvor man selv lagde kakler ned i mørtel og satte bordet sammen. Det gav mig en stor glæde at være med til at forme tingene selv.

Nu kan jeg se, at Panduro Hobby er blevet en stor kæde med onlinesalg, og at smykker, perler og sten er den røde tråd i Panduro Hobbys historie - første gang med 'den afrikanske bølge' i 50'erne. Næste gang var i 80'erne, hvor store træ- og glasperler var in. I begyndelsen af år 2000 dukkede trenden med at designe og lave smykker selv op igen. Og det lader til, at den trend har bidt sig fast.

Er Panduro Hobby også noget for dig?

Billedet her har ikke noget med noget at gøre andet end, at det er en buket, Monsieur forærede mig i går :-)

En guldgrube af oplysninger

Helt tilfældigt faldt jeg over et meget spændende website - historieonline. Jeg kendte det ikke, men det er smækfyldt med interessante oplysninger som fx madopskrifter, gys og gru, gamle gåder, gamle lægeplanter, livets fester og en hel masse mere.

Og her kan man læse, at i dag er det Kyndelmisse - og før i tiden var Kyndelmisse bøndernes markør for, hvornår halvdelen af vinteren var gået. Som mærkedag for midvinteren var Kyndelmisse et tidspunkt, hvor man tog varsel af vejret:

Hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19., forsvinder kulden snart
Hvis det er tøvejr, vil høsten blive god (Kjørmes-tø er så godt som 100 læs hø)
Hvis det sner Kyndelmissedag, kommer våren tidligt
Hvis lærken høres første gang Kyndelmissedag, bliver det tidligt forår

Sladrehanken

For nogle år siden anskaffede jeg mig en nummerviser - en sladrehank, der fortalte, hvem der var i færd med at ringe til mig. Og det er blevet en skattet ven, jeg slet ikke kan undvære. Det er nemlig ikke altid, jeg gider at tale med nogen som helst!

Har du det ligesådan?

Gode oplevelser

Vi har tilbragt eftermiddagen med dejlige venner og er ganske forspiste - og fyldt med oplevelser. God vin glider jo med glæde ned, og hvis den har en sjov etiket, gør det oplevelsen endnu bedre.

Pyha, det bliver meget svært at stå tidligt op igen i morgen, men først venter 'Livvagterne', og jeg glæder mig :-)

Følger du også med i 'Livvagterne'?

En duft af jeg ved ikke hvad ...

Jeg har en mand, der er vild med lækre sko, briller og mandeparfume - plus gadgets og små dimser. Nu ville jeg have taget en duft på, men Monsieur kom mig i forkøbet, og to med duft er lige i overkanten :-)

Glæden ved langsomhed

Det er sidste dag i min ferie, og jeg har nydt at komme helt ned i langsomt tempo. Min hjerne er delvist slået over på alfabølger, som det vistnok hedder.

I går eftermiddags havde vi besøg af to unge rådyr i næsten en halv time. De stod lige ud for vores stuevinduer og guffede i sig. Desværre måtte jeg nøjes med at fotografere ud gennem ruden for ikke at skræmme dem - og det giver ikke så pæne billeder. Det undrede mig, at de slet ikke var bange for mig, de så mig nemlig, og vi kiggede længe på hinanden.

Det var to ganske unge hanner, og de stod bare et par meter fra mig. Det er en ganske særlig oplevelse at stå så tæt på vilde dyr.

Grand Prix

Losarinas mor har sendt en sjov leg ud til os andre: find det 4. billede i din 4. mappe med billeder på computeren og del det med os andre. Her er mit billede, og det er fra skoven Luknam ved Furesøen. Du må meget gerne lege med :-)

Jeg ved godt, hvad jeg skal lave i aften mellem 20 og 22, jeg skal se et stort show i fjernsynet.

Er Melodi Grand Prix også noget for dig?

Da underet skete

En af de historier, jeg kan udenad, er den om min far, da han faldt igennem isen. Han var 11 år og var cyklet alene ned til Vejlesø i Holte for at se folk løbe på skøjter. Isen var givet fri til skøjteløb, og der var sat lamper op, så man bedre kunne se.

Pludselig, midt ude på søen, røg han gennem isen og faldt ned i det iskolde vand - der havde været en våge, man ikke kunne se. En skøjteløber så helt tilfældigt, hvad der var sket, og løb med det samme hen og lagde sig så lang han var på isen og fik min far trukket op af hullet. Og han måtte dyngvåd cykle et par kilometer hjem til Grünersvej. Den historie har jeg hørt fra jeg var bittelille, og den har givet mig den dybeste respekt for at færdes på is.

Jeg har ikke løbet på skøjter, siden jeg var ung, men jeg savner friheden og glæden ved at suse af sted i stor fart over Kollemosen på frostklare vinteraftener.

Jeg har en frokostaftale med min bror og min far og skal snart i gang i køkkenet.
Rigtig god lørdag til jer derude :-)

Genkendelighed

Ind imellem tager jeg mig selv i at tænke på, at jeg i grunden føler mig tæt på mange af dem, jeg møder i blogverdenen. Jeg møder mennesker, der udtrykker tanker, som har ligget i mit baghoved, som har haft oplevelser, som jeg gerne vil have, som har sagt fra i situationer, jeg genkender, som har det tætte forhold til deres børn, som jeg mangler, som har set den film, jeg absolut må se, eller læst den bog, jeg må læse som den næste, som har prøvet sig selv af i farefulde indre eller virkelige rejser - ja, jeg føler mig tit tæt forbundet. I grunden undrer det mig, at man kan føle så meget for en masse mennesker, hvoraf man kun kender de allerfærreste fra virkelighedens verden. Men vi deler oplevelser og tanker og følelser og genkendelighed ...

Ordnung muss nicht sein

'Uorden er I orden' hedder en bog af Eric Abrahamson og David h. Freedman. Gudskelov tænker jeg, så er jeg da ikke helt fortabt!

Frederiksborg Amts Avis havde for et par uger siden en meget morsom og tankevækkende artikel om, at det slet ikke er ønskværdigt at holde sit skrivebord ryddeligt. Den voksende hær af organisationskonsulenter prøver ellers på at bilde os ind, at vi bliver mere effektive og langt bedre mennesker, hvis vi har pinlig orden i alt. Og det er det rene vrøvl ifølge artiklen. Erhvervslivet anvender ellers formuer på managementkonsulenter, og flere og flere private mennesker synes nu, at de har behov for hjælp til at holde orden.

»Hvis et rodet skrivebord er tegn på en rodet forstand – hvad er et tomt skrivebord så tegn på?«
Albert Einstein

Er du til orden, eller ....

Kong vinter

Det har været hundekoldt i dag, dagsfrost og vantevejr. Jeg kom pludselig i tanker om min mors lange rulamsfrakke, som nu er min. Hvis ikke den skal i brug på en dag som i dag, er der slet ingen grund til at have den hængende og fylde op i skabet.

Det var ren og skær nydelse at være pakket så godt ind. Nu er frakken hængt frem i entreen til den daglige gåtur.

Netop nu

I øjeblikket har vi hver dag besøg af en kernebider på foderbrættet, og et stort rådyr kommer troligt og samler op, hvad fuglene har væltet ud over foderbrættets kant. Desværre er det ikke lykkedes mig at få et billede.

Min naturlommekalender fortæller, at store dele af naturen ligger i dvale, at pindsvin, snoge og frøer sover vintersøvn. Men birkegrene kan allerede nu bringes til udspring, hvis de tages ind i varmen. Mejserne er begyndt at synge, rævene parrer sig, og i februar kan harerne få deres første kuld unger, hvis vinteren er mild.

Det er alt sammen tegn på, at foråret er tæt på. Og det er helt ok med mig ...

I dag skal jeg til tandlægen, og det huer mig bestemt ikke.

På en anden planet

I dag har vi været til et møde i Hellerup, og derfor fandt vi på at spise frokost hos Emmerys på Strandvejen. Når man har sin daglige gang i Frederiksværk og i Ørestaden, er Hellerup nærmest som at besøge en anden planet. Damer i spadseredragt eller hanefjedsmønstret, stram nederdel til knæene og kække, nysatte frisurer. Unge mænd med stribede halstørklæder, bundet på den rigtige måde, tavst bøjet over deres desktop. I et hjørne en professortype med viltert hår iført vest og habit, fordybet i sin avis. Et lillebitte glas vin, der krævede lup, kunne købes for 51 kroner.

Jeg følte mig som en fuldstændig fremmed.

Røverkøb

Jeg har et veludviklet klunser-gen. Jeg tror, jeg må have arvet det, for min moster kalder sig selv for en syvtalsgrosserer, som er det gammeldags ord for en klunser.

Og jeg er rigtig heldig, er jeg, for om få dage åbner den tredje genbrugsbutik i min nærhed, og den skal være mere end velkommen. Jeg har gennem tiden fundet mange sjove ting i den slags forretninger og også på loppemarkeder.

En af mine yndlingsgenbrugsforretninger er den, der ligger i Blågårdsgade. Det er som om, at københavnere har et hurtigere flow af ting og tøj - i hvert fald har jeg fundet rigtig mange fine ting, som jeg har været glad for i netop den butik. Kongeligt porcelæn til 2 kroner stykket, afrikansk salatbestik, kurvetasker, frakker, jeans, ja - you name it …

Sofus har tre ben

Top 10

Marina fortalte i går i to skønne kommentarer, at man førhen kunne blive navngivet 'Daells Varehus Jensen' i Grønland. Man måtte hedde hvad som helst, og danskere fløj af og til derop for at få deres barn døbt, hvis man ville have et navn, man ikke kunne få godkendt i Danmark.

Det kunne være festligt, hvis det stadig var sådan. I de sidste dage har man kunnet læse om den nye navne-top-10 i Politiken. De mest populære navne til piger er Emma, Freja og Caroline og til drenge Lucas, Mikkel og William, selv om der er store geografiske forskelle på, hvad der er hot i de forskelige landsdele. I Østjylland er det mest populære drengenavn fx Noah.

Og det kunne i hvert fald tyde på, at tidligere tiders mode med at barnet fik en af bedsteforældrenes navne ikke bruges mere.

Hvilke navne er hot hos dig?

En stor læseoplevelse

Jeg er begyndt at læse Selma Lagerlöfs Mårbacka, og jeg er fuldstændig solgt! Bogen er en samling af de tre autobiografier Mårbacka, Et Barns Erindringer og Dagbog. Jeg elsker jo erindringer og jeg elsker historie, og begge dele får jeg her i et sprog så uendelig smukt.

Mårbacka er udover at være selvbiografisk også myter og historier fra datidens svenske samfund. Beretningen giver et indtryk af, hvordan hverdagslivet formede sig for en middelklassefamilie i datidens Sverige. Det hele begynder en dag, hvor Selma Lagerlöf som lille pige vågner uden at kunne bevæge sine ben. Det viser sig at være børnelammelse, men Lagerlöfs fortællemåde gør alligevel fortællingen rigtig morsom.

Selma Lagerlöf var født i 1858 og døde i 1940, og i 1909 fik hun Nobelprisen i litteratur.
Tak kære Hege!

Et dagdriverliv

Næsegrus beundring

Nu er Gudrun Sjödéns forårskatalog udkommet, og hvis ikke du allerede har fået det, kan kataloget bestilles via hjemmesiden.

Jeg synes, at tøjet er flottere end nogen sinde. Det er tidløst og passer til både unge og ældre. Og så har hun dette særlige, som ingen andre har - man kan straks se, at tøjet er skabt af denne kunstner. Jeg har lige lagt mærke til, hvordan hun sætter farver sammen, det er enestående. Jeg er fuld af beundring ...

Et spørgsmål om ære

For nogle få dage siden så min far en dødsannonce, der gav ham et chok. Én af hans meget yngre venner havde taget sit eget liv, selv om han havde kone og to unge døtre - finanskrisen havde bragt ham i økonomiske vanskeligheder så store, at han ikke kunne se en løsning.

Bagefter er det jo nemt at være 'klog', men jeg tror, at der er en forskel på mænd og kvinder på den måde, at kvinder ikke så nemt føler, at deres jeg er forbundet med deres økonomi. Har man hørt om kvinder, der begår selvmord på grund af økonomiske problemer og fordi, de føler deres ære krænket?

Et stykke kulturhistorie

Min dejlige blogven Lotte i Thy har gjort mig opmærksom på, at Daells Varehus’ gamle kataloger ligger tilgængelige på nettet. Det kongelige Bibliotek har scannet katalogerne ind, så man kan blade i dem. Det er dybt fascinerende at opleve vores kulturhistorie på denne måde og se tidligere tiders tøjmode, legetøj osv. Billederne og teksterne sender mig direkte tilbage til barndommen og til mine bedsteforældres hjem.

Daells Varehus blev oprettet af de to brødre Daell og begyndte som et postordrefirma efter amerikansk forbillede. I 1912 åbnede varehuset i Nørregade i København.

Daells Varehus sendte farvestrålende kataloger til hele Danmark. Det første kom i 1911 med en lille snor i, og på bagsiden af kataloget anbefales det at hænge det op i snoren, ”saa har De det altid let ved Haanden!” I kataloget er der udtalelser fra tilfredse kunder. Slagtermester R. Nielsen, Tillitze, Nakskov, skriver: ”Kvartermester Christensen anbefaler meget Deres Tæpper til 6 ½ Kr., hvorfor De bedes sende mig et.” Det tæppe, der refereres til er ”vort berømte skotsktærnede Rejsetæppe”, som man i 1910 solgte 8.656 stk. af.

Det kongelige Biblioteks hjemmeside.

Et helt forrygende blogtræf

Herinde sad vi så 22 bloggere og hyggede i mange timer i dag. Jeg er først lige kommet hjem og er stadig helt høj af alle de mange indtryk.

Det var en stor oplevelse at møde så mange bloggere på én gang. Vi havde fået Bibendums hyggelige baglokale, og det eneste problem var, hvordan man skulle nå at få talt med alle. Det lykkedes ikke helt - og I bliver nødt til at komme igen, så vi kan gøre det om igen til foråret.

Tusind tak Nille, Jens, Hege, Thorvald, Valdemarsro, Therese, Marianne Morsing, Pedrsn, Andrea, Catarina, Annie Fryd, Anne mandagspige, Leif, Lotte, Mariannes mening, Lenes leben, Donald, Regitze, Uffe, Fru Green og Sifka.

Nærmest kåd

Det føles rigtig dejligt at have ferie. Man kan næsten blive lige så kåd som pandaungen her og få lyst til at slå kolbøtter.

I dag vil jeg bare samle kræfter, lade op og gå tur.

Jeg vil ønske alle jer, der ikke skal til blogtræf, en rigtig god lørdag.


Billederne stammer fra en massemail, der er i omløb i øjeblikket.

Jeg glæder mig

Om få timer har jeg ferie i 9 dage, og jeg glæder mig som et lille barn. Jeg har sjældent følt, at en ferie var så velkommen som nu efter tre ugers forkølelse i december og to dages Roskildesyge i begyndelsen af denne uge. Jeg trænger til en vandretur i København, til at komme langt væk fra en arbejdsplads, hvor der igen i går blev varslet fyringer i min afdeling.

Men noget af det, jeg glæder mig allermest til, er blogtræffet i morgen. Jeg vil gerne opfordre jer, der skal med, til at tage kontanter med. Jeg tør næsten ikke tænke på det kaos, det kan blive, hvis 24 mennesker skal betale hver en øl med betalingskort.

Vi ses, det bliver fantastisk :-)

Storrumskontorer

Politiken skrev for nogle dage siden, at storrumskontorer gør folk syge. Men det er jo ikke anderledes end børn, der stuves sammen i en vuggestue eller børnehave - de er langt oftere syge end fx børn i skovbørnehaver eller i dagpleje. Men hvad gør man ikke for at spare penge i planlægningsfasen af et byggeri, selv om mange får det dårligt. En af mine kolleger kom ind til mig i fredags og fortalte, at han ikke kan arbejde i storumskontoret lige uden for min dør. Det kan jeg sandelig godt forstå! Og nu har australske arbejdsmiljøforskere fundet ud af, at stressniveauet og blodtrykket stiger hos folk, der arbejder i storrumskontor.

Ja du godeste, det gør det da ...

Gaven

Vi er blevet inviteret til en af mine veninders runde fødselsdag. Og straks begyndte jeg at tænke på, hvilken gave jeg kan glæde hende med. Da jeg skrev et indlæg om værtindegaver i sommer, kom der de mest fantastiske forslag, som jeg har haft meget nytte af.

Og derfor tænkte jeg, at I måske har en god idé?

Rystet i min grundvold

Jeg har lige været et smut i Tøjgården, som har minus 70 procent på alt i butikken. Det er da en rabat, der vil noget. Men det mindede mig om sidste gang, jeg var derinde - da blev jeg rystet i min grundvold.

En ung kvinde med et lille barn ved hånden blev anklaget for at stjæle. Hun havde været inde at prøve tøj og kom ud med tre stykker plus fire bøjler - ergo måtte hun jo have stjålet noget, mente indehaveren, der talte så højt, at alle i butikken kunne høre hvert et ord. Det blev ved og ved - der mangler et stykke tøj, nej jeg stjæler ikke... Og så begyndte den unge kvinde at klæde sig af og tømte sin taske ud på disken. Det var så pinligt, at jeg kiggede den anden vej, men hun havde til sidst kun meget lidt tøj på. Endelig opgav indehaveren uden at sige undskyld.

Mon hun havde fået en undskyldning, hvis hun havde været dansker?

En gammel bekendt

Jeg spidsede øjne, da jeg så denne smukke caféracer i går. Vi sprang over, hvor gærdet var væltet og hentede den lækreste kyllingesalat på Torvet i Frederiksværk til vores aftensmad. Min elendighed kaldte bare på kogt kylling i ananaschutney med masser af salatblade.

En Morris 1000 var ikke et særsyn i min barndom. Men man ser dem næsten aldrig mere, og jeg blev helt nostalgisk. Den er så smuk med sin rundbuestil - og så i elegant sort :-)

Et historisk øjeblik

Ellen Bentzen er død

Jeg ser lige i Politiken, at Ellen Bentzen fra Pilehuset i Fredensborg er død. Det var hende, der var med i flere, dejlige tv-udsendelser - blandt anden en, hvor hun besøgte sit barnebarn i Alaska, og en hvor hun fortalte om at være 100 år. Hun var et livsstykke, hun ville være fyldt 101 år den 9. februar.

Tillykke verden

I dag indsættes Barack Obama som USA's 44. præsident. Jeg glæder mig - det er virkelig en historisk begivenhed.

På mig virker han som om, han er indstillet på at lytte og at skabe en bedre verden. Han er klog, ja meget skarp, og veluddannet - har også en utrolig charmerende væremåde. Jeg håber, han vil overleve sine fire år som præsident i et land, hvor han hele tiden vil være i livsfare. I USA er der desværre en tradition for at plaffe præsidenterne ned. Obama kan kun blive en forbedring i forhold til Bush, som i mine øjne har været en kristen fundamentalist og ikke en tøddel bedre end dem, han har forsøgt at bekæmpe.

Jeg ønsker os alle til lykke med Barack Obama.

Øv

Jeg overgiver mig til kvalmen, desværre ...

Update tirsdag kl. 10.30: Nu er havresuppestadiet nået, så jeg lover at være rask og smittefri på lørdag.
Tusind tak for jeres søde kommentarer!

Et kig ind i mors mave

I Politikens 'Lørdagsliv' var der en fascinerende artikel om at kigge ind til sit ufødte barn via 3D-billeder. Man ser fostrene tæt på, næsten som om der sad et kamera inde i livmoderen. Flere og flere forældre ønsker nu at få sådan en oplevelse, og nogle læger mener, det skulle være en fordel på forhånd at vide, hvis barnet fx har læbe-ganespalte, så man er forberedt. Men en psykolog siger, at vedvarende kontrol af barnet kan øge forældrenes ængstelse.

Så det er vist bare følelserne der får lov at bestemme, og man vil have sådan et kig med hjem på video. På linket her kan man se et par smukke billeder.

Det er uhyggeligt

Et rekordhøjt antal unge prøver at begå selvmord ved at sluge en overdosis hovedpinepiller, skriver Politiken. Fra 1997 til 2007 blev antallet af unge indlangt med forgiftninger af Panodil, Kodimagnyl og andre svage smertestillende midler tredoblet! Og langt den største del er piger.

Det er virkelig uhyggeligt, og jeg begriber ikke, hvorfor unge vælger et middel, der ødelægger deres lever, hvis de bliver reddet. Der er mere om det her.

Er der nogen, der kan fortælle mig, hvordan i himlens navn de unge kan finde på det?

Næste blogtræf efter på lørdag

Hvad siger I til, hvis vi allerede nu planlægger næste blogtræf?

Er der én eller flere, der kunne tænke sig at stå for at finde et sted og en dato et par måneder frem i tiden?

Der er mindst to, der ikke er plads til ved næste lørdags arrangement, og det tyder på, at det er godt at annoncerer et blogtræf i god tid.

Anyone?

Det er 10 år siden

I dag er det præcis 10 år siden, min mor døde. Hun døde nogle få dage før, hun ville være blevet 74 år - af brystkræft, der havde spredt sig til lungerne. Når jeg tænker på hendes sidste tid, bliver jeg stadig helt fortumlet af det uværdige forløb, de sidste 6 måneder var, den tid hvor sygdommen pludselig blussede op igen efter at have holdt sig væk i 5 år. Kræft gør mig bange og rasende, og jeg læser og læser for at blive klogere på, hvorfor denne sygdom opstår. Min mor var vegetar i de sidste 10 år af sit liv, og hendes eneste laster var flødechokolade og ost - hun røg aldrig og drak stort set ikke alkohol. Jeg overreagerer nok, for jeg har slugt alle bøger om kost og sygdomme, som i mine øjne kunne give en forklaring.

Tabet af min mor er et af de smerteligste tab, jeg har haft i mit liv. Jeg savner hendes blide sind, hendes uselviskhed og hjælpsomhed mod andre, at se hende læse - hun var en stor elsker af Agnes Henningsen og Brontë-søstrene. Hun holdt også meget af at høre radio, mest P1. Hun var den, der tog sig af alle de gamle i familien i deres sidste år - og derfor virker det dobbelt uretfærdigt, at hun selv var hjælpeløs i sine sidste måneder og havde frygtelige smerter.

Hun døde på Sankt Lukas hospice i Hellerup og ligger begravet på Lyngby parkkirkegård i den smukke fælles urnegrav, som jeg næsten ikke kan holde ud at se ...

En festlig middag og en fest på tv

Her har vi lige fået en festlig menu bestående af løse, hvide ris og kogt kylling. Det skulle være godt, når man har dårlig mave - og der er heldigvis ikke sket nogen katastrofer :-)

Om lidt skal jeg se tv. Koncerthuset i DR Byen åbner, og jeg trænger til lidt feststemning efter godt et døgn, der kun har handlet om sygdom, at vaske hænder og at liste stille rundt. Jeg vil nyde at se de kongelige ankomme og vil undlade at høre på Monsieur, der ikke kan se, hvem det kan interessere.

Det er klokken 18, hvis du vil se med ...

Rigtig god lørdag til jer

Sikke en nat! Når man ikke kan holde noget i sig, er det ingen spøg – og jeg begynder at tænke på, hvor længe et menneske kan undvære væske, før væsken må ind via drop. Vi var inviteret ud til gode venner i dag, og det er aflyst. Om lidt vil jeg gå mig en lang tur for at få hovedet blæst igennem. Ved du, hvordan man kommer i gang med at spise igen efter en maveinfektion - hvad kan man tåle?

Weekenden er aflyst her, men jeg vil ønske alle jer andre en rigtig god lørdag.

Vi nåede hjem

Har du nogen sinde prøvet at køre 65 kilometer med én, der har kvalme og brækker sig hele tiden? Det har jeg lige prøvet, og det var altså ikke sjovt. Gudskelov er vi hjemme nu, og Monsieur er gået i seng. Han siger, at han bare er træt, men den tror jeg ikke helt på ...

Klog kat

En lysvampyrs bekendelser

Dagen er blevet 40 minutter længere, hørte jeg i radioen i går. Hvert minut skal være hjertelig velkommen hos mig. Jeg er en ægte lysvampyr, og hvis jeg kunne bestemme, blev det aldrig mørkt tidligere end klokken 20. Lyset betyder utrolig meget for mig, og en af de største oplevelser, jeg har haft, var at se midnatssolen i Nordnorge. Jeg var på sommerferie i bil hele vejen op gennem Norge, og jeg glemmer det aldrig.

I forgårs lå der en dyne af tåge over Nordsjælland, og det havde en særlig poesi.

Men solen er nu alligevel min bedste ven.

Liv på mars

BT skriver i dag, der NASA har fundet tegn på, at der er liv på mars. Det er en spændende tanke, også selv om det bare er mikroorganismer. Man har fundet metangas via et kæmpe teleskop og fra et rumfartøj i omløb. Og metangas kan enten skyldes liv eller vulkanudbrud, men der er ikke vulkaner på mars, skriver BT.

Og så er det jo, man spekulerer på, hvor der mon ellers er liv ...

At være godt tosset

½ pris – 2 for 1 – minus 50 %

Sådan står der næsten altid, når jeg åbner kuverten fra Yves Roches. Det franske postordrefirma med skønhedsprodukter har mange fristende, men komplet uigennemskuelige tilbud. Nu har jeg været kunde i 15 år, og jeg begriber det faktisk ikke. Hvordan kan man købe en duft ud fra en fristende brochure – eller en øjenskygge?

Noget kan han åbenbart, den gode Yves (hvis han ellers findes), og det er at friste. Man skal bare vide, at der kommer fragt oven i prisen og et tillæg, hvis man køber for under 50 kroner, og at farven helt sikkert ikke er, som man troede. Men bortset fra det kan man blive beriget med mange sjove ’gaver’ i form af ure, smykker og tørklæder. Og eau de parfumen 'Evidence' er jeg ret vild med, men specielt billigt er det ikke, når man medregner de fejlkøb, der løber på.

Er du lige så tosset som mig?

Blogtræf 24/1

Her er en lille reminder om vores blogtræf lørdag den 24/1 kl. 16 på Bibendum.

Jeg glæder mig meget til at se jer, og vi bliver Valdemarsro, Therese, Marianne Morsing, Pedrsn, Andrea, Catarina, Nille, Annie Fryd, Anne mandagspige, Leif, Jens, Madame, Lotte, Mariannes mening, Lenes leben, Donald, Regitze, Uffe, Fru Green, Hege, Thorvald, Judith og Sifka.

Madames kattehjem

Vi bor jo sammen med to katte plus den festlige pude her, som består af seks katte på række. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så jeg sidder jeg lige nu på en hård reservestol, en klapstol, fordi begge de levende katte har lagt sig til at sove i de bløde hynder i kurvestolene ved spisebordet.

Billedet er altså taget for et par timer siden. Ak ja, jeg håber, mislingerne påskønner, at det kun er mig, der sidder på en hård stol - men de ser sådan ud :-)

Når man nu så gerne vil

I går fik to små cirka 10-årige piger deres livs oplevelse. De var kommet lige fra skolen, og efter at have stået uden for DR Byens reception et stykke tid, tog de mod til sig og gik ind i og spurgte, om ikke godt de kunne blive vist rundt. Det kunne de sådan set ikke, for normalt skal man være en stor gruppe, og det skal være aftalt på forhånd. Men en af mine kolleger, der har et bijob som autoriseret rundviser, kunne ikke stå for de to piger og forbarmede sig. Og så fik de ellers den helt store rundtur inklusive studierne og koncertsalen, og de kunne næsten ikke være i deres krop. De måtte simpelt hen ringe hjem og spørge deres mor, om hun kunne gætte, hvor de var, og min kollega måtte overtage mobilen og bekræfte.

- Det er det fedeste, jeg nogen sinde har oplevet, sagde den ene til den anden på vejen ned ad rulletrappen.

Så er det, man bliver helt stolt over at arbejde et sted, hvor der stadig er plads til den slags.

I dag er de ældre også smukke

På Berlingske online kan man læse, at USA hvert år kårer 'Ms. Senior America', og i år vandt 64-årige Olivia Haley! Jeg synes, det er en rigtig god idé ikke kun at fokusere på de meget unge. Og til min glæde er Sean Conery model for Louis Vuitton og Ghita Nørby for optikerkæden Thiele.

I de senere år er der også kommet øget fokus på de smukke ældre i de store magasiner som engelske Marie Claire og i Life Magazine.