En glædelig nyhed

En artikel i Frederiksborg Amts Avis fik mig til at smide alt, hvad jeg havde i hænderne, og hoppe på cyklen. Jo, den var god nok - alle fårene på højene i Melby er blevet klippet, og de har vand og nu også hø. Dyrene har nu andet end afgnavet græs at æde, og hele græsarealet er blevet revet. Der skulle tre politianmeldelser af fåreavleren til, før der skete noget.

Jeg er områdeformand i Dyrenes Beskyttelse, Niels-Jørn Sloth, evigt taknemmelig for hans vedholdenhed!

Sådan så fårene ud før ...

Ude med leen

Al den regn var godt for haven - og for de brune snegle. Jeg har vist tabt kampen, for aldrig har jeg set så mange som her til morgen. Mon de vil slå græsset for mig? De skal være velkommen. Det skal nemlig slås i dag, hvis jeg ikke skal ud og købe en le ...

Jeg holder en lille pause fra bloggen i dag og i morgen og kaster mig over havearbejdet. I morgen får jeg min nye cykel, og jeg er så utrolig spændt :-)

Sjælevenner

Sjælevenner er der noget, der hedder - og i det seneste nummer af Psykologi er der en interessant artikel om, hvad det er. Vi kender vist alle sammen til at være tiltrukket af et andet menneske, at føle en samhørighed, der slet ikke behøver at have noget at gøre med den eneste ene. Artiklen tager udgangspunkt i bogen ’Fødte sjælevenner - find og oplev ægte samklang’ af Lauren Thibodeau.

En sjæleven er netop et menneske, man har en særlig relation til. Et menneske, som man er 'i fase' med. Der er en fælles forståelse og gensidig samklang, som er ud over det sædvanlige. Vi har ikke kun én sjæleven i vores liv. Sjælevenner kan findes inden for familien, vennekredsen og i romantiske relationer. Det siges, at vi er i stand til at få adgang til vores indre visdom, der gør, at vi kan tiltrække sjælevenner, vi kan lære af.

Jeg kender det selv …

En søndag i silende regn

Hvad stiller man op med en søndag, hvor det øsregner? Vi gik i Gjethuset for at se på kunsthåndværk. I dag var der fernisering på en meget flot udstilling af keramik, læder og tekstil-, smykke-, glas- og billedkunst.







Og da Loppefabrikken ligger ganske tæt ved, gik vi en tur i de eventyrlige 400 kvadratmeter, jeg aldrig bliver træt af at udforske.






Nu mangler jeg bare at gå resten af de 10.000 skridt, man skal gå hver dag ... :-)

Æbleblomster i august

På en og samme dag er der blomster og æbler på mit æbletræ. Naturen er forunderlig. Og nu er høsten i gang her, hvor vi bor.


I går hørte jeg programmet Sommergæsten med Frank Erichsen, bedre kendt som Bonderøven fra DR2. Det var utrolig interessant og kan meget varmt anbefales. Programmet kan både høres på nettet og podcastes.

Hestene her nyder vist, at det er weekend ...

Forelsket i en the-ske

Kan man være forelsket i en the-ske? Det er jeg blevet, meget alvorligt endda, og jeg ved godt, at det staves teske, men det ser temmelig dumt ud. En lille mus lavet af ståltråd omviklet med uldgarn kan også fylde mig med smil. Og sådan er der jo så meget ...

Phisters Waterloo

Phister har kreeret sit sidste Himmelbjerg i vores baghave! I formiddags mødte han sin skæbne, der formentlig var forklædt som kat. Om det var Sofus eller Miss Mis, der gav ham dødsstødet, står hen i det uvisse, men i hvert fald er han ikke mere.

Længde med hale: 18 centimer
Længde uden hale: 14 centimer
Kløernes længde: 1 centimeter
Vægt: 100 gram

Ny energi hentet i København

En tur gennem Fiolstræde i København kan gøre underværker, et kig på glade mennesker, der sidder på fortovscafeerne og et besøg i Gudrun Sjödéns smukke univers - en lækker chicken sandwich med satay peanut sauce på Scurry Hub. Så kan jeg lidt igen.


Selv om jeg har en ven, der kan udånde når som helst, består livet jo af mange glæder hver dag. Det gælder om at holde sit fokus ...

Når livet er ubærligt

Cykelturen i går førte mig forbi en rosa skønhed. Jeg holder en lille pause fra bloggen i dag og i morgen - en af mine venner har kun få dage tilbage at leve i, har lægerne sagt.

Det er ufattelig trist ...

Idyl til salg

Dette gamle hus i Liseleje er nu til salg. Rytterhuset er fra 1784, står der over indgangsdøren. Det er 240 kvadratmeter og moderniseret, og der er kun et par minutter til stranden.

Er det ikke smukt?

3.250 millioner er prisen - og jeg bor ikke i det dyre kvarter ved vandet. Hvad ville det koste, hvis det lå i nærheden af, hvor du bor?

Farverne i august

August har sin helt særlige charme med solsikker og modent korn, der hvisler i vinden. Det lyder smukt med græshoppernes akkompagnement.


Er det ikke et dejligt syn med rundballerne på markerne i øjeblikket? Her er det Arresø i baggrunden.


Og herunder nogle glade køer ved Sjælsø, der nyder livet på en eng.

I skovens dybe, stille ro

Lidt nord for København, lige ned til Sjælsø, ligger en dejlig restaurant, der hedder Jægerhytten. Der har vi lige spist vores frokost og gået en lang tur i skoven. Vi valgte en clubsandwich med grillet unghane og squash, karrydressing og masser af salat. Dertil ristede kartofler og en chilimayonnaise. Det var ualmindeligt velkrydret og lækkert. Og nu har vi bestemt, at næste familietræf skal foregå der i skovens dybe, stille ro med udsigt over søen og Eskemose Skov.

Jægerhytten var oprindelig en kongelig jagthytte under Hirschholm Gods og optræder for første gang på kort over skoven fra ca. 1750 under navnet 'Herligheden'.

Phister slår gækken løs

Kattene og jeg håber på bedre vejr i dag, end det var i går - det var slemt, og de måtte ligge inde og sove hele dagen. De kan bedst lide at sove ude i haven som her :-)

Men Phister er vist ligeglad med regnvejr. Han pløjer sig lystigt gennem min have, og i går måtte jeg fjerne 20 kæmpe muldvarpeskud med skovl og trillebør. Nu skal han passe på, at jeg ikke ringer til skadedyrsbekæmperen ...

Lige om lidt cykler jeg til loppemarked i Liseleje. Ha' en rigtig god lørdag alle sammen!

Et glædeligt gensyn

Da jeg gik på gågaden i går, var der pludselig en, der sagde mit navn. Jeg kiggede rundt og så et ansigt, jeg kendte, men ikke har set i cirka 15 år. Det blev et meget glædeligt gensyn med en veninde, jeg havde tabt forbindelsen med. Nu har hun en kæreste, der bor tæt ved, hvor jeg bor. Midt på gågaden måtte vi lige fortælle hinanden, hvad vi har oplevet siden sidst. Og det var jo ikke så helt lidt og handlede om job, bolig, forældre der er væk, motorcykler og meget andet. Nu skal vi ses snart, og jeg glæder mig utroligt meget til at udveksle erindringer.

'Hvis venskab kunne udskrives på recept, burde det ske i store mængder. I hvert fald viser en amerikansk undersøgelse at det at have nære venner, en god familie eller et bredt netværk er lige så vigtigt for sundheden som at dyrke motion eller lade være med at ryge og drikke. Faktisk sænker det risikoen for en tidlig død med 50 procent, konkluderer forskerne, som har sammenholdt 150 studier på området fra hele verden'. Det fortæller Kristeligt Dagblad ...

Husløg sat i en gammel træstub - det så jeg i går, og det er da en sjov idé.
Og nu er høstanemonerne ved at springe ud. Mon det er et tegn på, at høsten kan begynde?

En uerstattelig skat i reolen

For nogle år siden fik jeg en - synes jeg selv - ret god idé, som jeg har lyst til at dele med alle, der ikke længere har helt unge forældre.

Da min mor døde, og min far blev enkemand, tog det forfærdelig hårdt på ham. Derfor foreslog jeg ham at sætte sig til computeren og skrive om sit liv - og min mors også, hvis han havde lyst. Det havde han heldigvis, og over det næste år skrev han omkring 200 sider, som han løbende mailede til mig. Tankevækkende og dejlig læsning at have for mig og en meningsfuld opgave for ham selv. Jeg tror, han fik bearbejdet lidt af sin sorg på den måde.

I begyndelsen greb han det helt systematisk an, skrev om sine forældre, sine bedsteforældre osv. Da hele familien havde været en tur gennem tasterne, stillede jeg supplerende spørgsmål, spurgte hvordan en juleaften foregik, da han var barn, hvordan sommerferierne og andre almindelige begivenheder forløb. Nu begyndte det at blive rigtig interessant og levende for mig, som altid har elsket den slags beskrivelser fra gamle dage!

Og for mig er det en god fornemmelse at have en mappe med uerstattelige erindringer stående i reolen.

Når det klør under hagen

Når det klør under hagen, er det godt med en pind ...

Nej tak, ikke noget lift ...

'Vil du ha’ et lift?’ Sådan sagde en smilende ung mand til mig, da jeg kom gående på vej til købmanden i går. Nej tak, sagde jeg venligt, jeg er ude at gå for at få motion. ’Du ser ellers godt ud!', fortsatte han.

Jeg nåede at blive en anelse bekymret, jeg bor jo lidt væk fra alfarvej og måtte takle situationen med al min psykologiske snilde. Men han fik et venligt smil tilbage, og jeg sagde pænt tak .

’…er du single?’ Nej, jeg er gift, svarede jeg med et nyt smil, og så kørte han glad videre i sin hvide varevogn, og vi havde begge fået en oplevelse. Jeg mindes ikke at være blevet stoppet af en pæn ung mand, siden jeg var i 20'erne :-)

Lidt efter beundrede jeg de smukkeste sibiriske valmuer foran et hus – gule og orange og dejlige. I det samme kom en ung kvinde ud, og hun fortalte mig om sine valmuer - og gav mig nogle af sine frø. Sådan kan en times travetur vise sig at blive lidt ud over det sædvanlige …

Om at finde stilheden

I 1993 opdagede jeg stjernerne. Det var det år, vi købte et lille hus på landet, hvor vi begyndte at tilbringe weekenderne. Efter at have boet nogle år i en soveby med mange mindre børn, der kom hujende hjem klokken tre om eftermiddagen, var stilheden pludselig til at tage og føle på. Vi ændrede livsstil ved at rejse en halv time nordpå hver fredag eftermiddag, når det var muligt.

Lange traveture ventede, ture til vandet - og som et af højdepunkterne at kunne gå ud i bare tæer på græsset midt om natten og kigge på stjerner. Når månen lyste haven op, stod gran-, fyr- og lærketræer i silhouet med Karlsvognen og alle de andre stjerner spredt rundt omkring. Vi oplevede pludselig at få følelig kontakt med årstidernes skiften. At få besøg af fasaner, grævlinger, ræve, harer, rådyr og (næsten) alverdens fuglearter, som jeg omhyggeligt førte logbog over. Sønnike var en ivrig lystfisker dengang og cyklede tit ud til Kattegat med sin fiskestang, blink, kroge, fluer og rygsæk. Han kunne tilbringe timevis med sin fiskestang i hånden. Og hvis det var om aftenen, han fiskede, kunne han finde på at stege fisk midt om natten.

Min stærkeste oplevelse var nok stjernehimlen. Stjernehimlen i haven om natten eller på en gåtur i mørke med knasende sne under fødderne. Nu bor jeg her og kan se stjernerne gennem mit glastag i entreen når som helst, jeg har lyst.

Når man er heldig

Når man er meget heldig, ramler man ind i en hjemtur, hvor himlen ser ud som her ...

Om at bytte liv

Hvad nu, hvis en dansk familie overtog en britisk families liv i en uge? Det var emnet for en utrolig spændende artikel i Politiken i går, hvor to par med børn byttede bolig og liv i en uge og fortalte om deres oplevelser og sammenlignede livet i de to storbyer. En stor forskel er, at børn i England begynder i skole som 4-årige. Der passes på dem på alle måder, og de får ikke selv lov at gå ud at lege på gaden. Selv i skolen bevogtes de af sikkerhedsvagter. I England er det almindeligt, at kvinderne går ned i arbejdstid, og at man fx er to, som deler en stilling, mens børnene er små - eller slet ikke arbejder - og at man opdrager dem selv i stedet for at overlade dem til pædagoger i 40 timer om ugen, som man ofte bruger her.

I London koster det op til 100 pund om dagen for en vuggestue- eller børnehaveplads. Til gengæld fortæller den kvindelige engelske journalist Lucy på The Guardian, at det at være hjemmegående og passe sine børn har været en af de største fornøjelser og privilegier i hendes liv. Hun fortæller dog, at skovbørnehaven i Danmark, som hun besøger, er et fantastisk sted. Og at hun er overrasket over, at alle pædagoger og pædagogmedhjælperne var mænd – i England er kun 3 % af de unge medhjælpere mænd, fordi englændere er paranoide i forhold til pædofili.

Danmark er et land, hvor de fleste ikke har råd til at passe deres små børn selv. Men vi burde ’have råd til’ at tale frit om de valg vi træffer …

Jeg vil på det varmeste anbefale at læse artiklen. Den giver stof til eftertanke med hensyn til vores måde at indrette livet på med små børn.

Autocamping anno 1933

Jeg er ved at gennemgå alle min mormors gamle billeder og har fundet nogle sjove feriebilleder fra begyndelsen af 1930'erne. Teltet er pakket uden på bilen, og morfar sidder klar til at køre iført butterfly - og mormor med hat. Der vinkes farvel til familien foran husholdningsskolen.

Det har ikke været den vilde luksus, der kendetegnede disse ferier, men jeg er sikker på, de har moret sig herligt. Billedteksten fortæller, at min morfar og mormor både rejste i Norge, Sverige og Tyskland med telt og deres fire små børn.


Et billede fra stranden med hestetrukket køretøj og mon ikke, det er der, man kunne købe drikkevarer fra vognen bagved? Børnene hygger sig med en ridetur.


Den lille dreng, der ligger forrest på billedet herunder, er min mors bror, som nu er 81. Jeg har netop fået ham som ven på Facebook og synes, det er skønt, at han følger med tiden :-)

ABC: orden i samvittigheden

Små glæder har også ret! For eksempel når oprydningen er til ende og havebordet er afhøvlet og er blevet olieret kirsebærfarvet. Nu tør jeg igen at vise forrådskammeret frem :-)

ABC' en er i denne uge nået til O, og her kan du selv melde dig til i den sjove blogleg og se, hvad andre har fundet på til ugens udfordring.

Blogtræf den 22. august

Du har vel ikke glemt, at der er kunst- og kageblogtræf den 22. august? Bente har arrangeret et blogtræf i Frederikssund, og vi mødes klokken 13 ved Willumsens Museum, Jenriksvej 4. På museets hjemmeside er der en udførlig find vej-beskrivelse både med bil og med S-tog. Det tager små 50 minutter fra Hovedbanen til Frederikssund station. Museets entre er 40 kr., og har du Politiken Plus-kort, er der halv pris for op til 2 personer. Når vi har set os mætte på Willumsens malerier, skulpturer m.m., tager vi hjem til Bente og drikker eftermiddagskaffe og snakker igennem ;-) Bente bager en kage og sørger for kaffe og te. Hvis der er et par frivillige kagebagere mere, er det dejligt, men Jens og Mia har allerede lovet at tage kage med. Indtil videre er vi ni tilmeldte: Jens, Ellen, Kisser, Mia, Madame, Uffe, Donald, Ditte og Bente.

Er det også noget for dig? Så tilmeld dig her hos Bente.