torsdag, december 06, 2007

Det tynder ud

For tiden bliver jeg hver dag mindet om, at livet er en lang række af forandringer, og at mennesker vandrer ud og ind af ens liv. At man kan være stensikker på at opleve en masse tab, som man hver gang skal komme sig over.

I disse dage siger jeg farvel til mine to nærmeste kolleger og en række andre i min afdeling. Jeg synes, det gør ondt, og min hverdag på jobbet bliver en anden bagefter. Nogle takler deres fratræden flot, andre er gået totalt i spåner og vil ikke engang sige farvel. For nogle dage siden skrev jeg et langt og kærligt farvel-brev til tæt kollega, som skulle holde op, med et ’god vind fremover’. Jeg hørte ikke et ord hørte jeg fra hende, og det gør ondt.

Jeg føler, hele situationen på arbejdspladsen stresser mig, og jeg har ikke noget våben mod det, for man skal jo igennem denne periode. Men jeg må indrømme, at mine sko i øjeblikket helst går en anden vej om morgenen end ind i det hus, hvor jeg har mit arbejde.