lørdag, januar 30, 2010

Et nyt radioprogram jeg kan anbefale

Min buket
Jeg har en god følelse i maven - jeg har ferie nu i en uge. I dag vil jeg male køkkenet i min fars hus i håb om, at det snart bliver solgt. Ejendomsmægleren holder nemlig åbent hus igen her i weekenden.

Og så en lille anbefaling: I morgen formiddag er der et program i radioens P2, der hedder 'Åbent hus', og aldrig er det sket før, at jeg måtte høre radio, mens jeg gik tur - men det foregik med iPod'en i lommen. Hver søndag fra 9 til 11.30 er Nikolaj Koppel og Hella Joof værter i en sjov og lærerig udsendelse, hvor en vigtig del af programmet er at gøre den klassiske verdens skatte tilgængelige for flere. Stemningen er uhøjtidelig med æg, der koges, friskbrygget kaffe og snak om klassisk musik - og hvad der ellers falder værterne ind. For eksempel ringer de en klassisk musiker eller komponist op og spørger, hvad han eller hun har tænkt sig med musikken. Det hele er ret uhøjtideligt. Jeg anbefaler varmt programmet, hvis I har fået øjne søndag morgen lige efter radioavisen klokken 9.

Rigtig god lørdag! Nu vil jeg starte med at gøre hytten ren og bagefter skal malerrullen svinges :-)