D et blev et gribende farvel til min veninde i det lille kapel på Garnisons kirkegård i København, hvor der er plads til 30-40 mennesker. Vi var så mange, at vi også stod uden for døren.
Det var en ikke-kirkelig ceremoni, og bedemanden (en kvinde) styrede alt meget smukt! Først talte min venindes søn dybt personligt om sin mor, og hvad hun har betydet for ham. Han gik i stå mange gange, fordi han brød sammen, så jeg gik desværre glip af en del af det, han sagde.
Der var levende lys og et væld af skønne blomster. 'Harvest Moon' med Neil Young blev nu spillet, og derefter talte en ældre veninde. Så hørte vi 'Wonderful Tonight' med Eric Clapton, og den sidste, der talte, var min venindes kæreste. Han var en evighed om at finde tale og briller i sine lommer. Han fortalte blandt andet om alt det magiske, der skete, når de gik ture sammen og så dyr, man ellers aldrig møder.
Til sidst opfordrede bedemanden alle til at lægge en blomst på kisten. Blomsterne stod parat i store vaser, og imens et vidunderligt nummer af Chopin blev spillet, bar seks af de nærmeste kisten ud til rustvognen ...
