Jægerhytten – her holdt Struensee og Caroline Mathilde deres stævnemøder, og her holdt vi vores sølvbryllup med udsigt over Sjælsø og Eskemose Skov. Vi havde samlet 30 venner og den nærmeste familie til en festdag, jeg aldrig glemmer.
Alt var perfekt, og maden var virkelig lækker.
Det kunne man desværre ikke helt sige om i fredags, hvor vi spiste frokost her igen med et par venner og gik en lang tur i skoven.
Jægerhytten var oprindelig en kongelig jagthytte under Hirschholm Gods og optræder for første gang på kort over skoven fra ca. 1750 under navnet 'Herligheden'.
I går var vi til et sølvbryllup på restaurant Charlottenlund Fort, og det var en overdådig flot fest. Det var mørkt, da vi kom, så jeg har desværre ingen billeder, men restauranten ligger lige ud til Øresund.