mandag, maj 24, 2021
Fugleunger og akelejer
I øjeblikket er der fugleunger i haven - og nogle fugle bygger stadig reder. Jeg nyder at følge med i dyrelivet, og fordi jeg fodrer fugle lige uden for et vindue kan jeg se med fra første parket.
I disse dage springer alle mine mange selvsåede akelejer ud. De hedder columbine på engelsk, og det er da et meget passende navn til denne yndighed.
Jeg holder meget af vilde planter og af planter, der kommer af sig selv. Jeg kan falde helt i svime over en blomstrende grøftekant. Her i vores have er der fx et utal af ærenpris og bellis i græsset, bregner og akeleje og forglemmigej som er kommet af sig selv - og storkonval. Det er ikke noget, jeg har sået eller plantet.
Træet herunder er en småbladet lind, som står på Knudshoved Odde. Den menes at være den ældste i Danmark med en alder på ca 1.000 år. Engang var denne træsort den mest udbredte her, men nu er den sjælden. I det hele taget er vild natur sjælden i Danmark. Derfor vil jeg gøre opmærksom på Den Danske Naturfond, der opkøber jord, som TV2s udsendelse i går aftes handlede om, hvor der blev samlet 22 millioner kroner ind. Lige nu har vi kun 2 % vild natur, og det bør være meget mere. Husk at når dyr eller planter uddør, så er det for altid, også for vores børn og børnebørn og oldebørn ...
Abonner på: