Doven søndag i skoven

Rigtig god søndag

Idag sov jeg længe, og ih hvor jeg nød det! Til hverdag står jeg op før fanden får sko på. Jeg kan mærke, det bliver en god dag, langsom, og den skal strækkes til bristepunktet. Som rosinen i pølseenden venter 'Sommer' klokken 20 på tv. Hytten skal gøres ren, og jeg skal have noget motion. Det bliver nok en lang gåtur i skoven ved Arresødal - det er en af de smukkeste skove, jeg kender. Fra Arresø til Roskilde fjord blev der for et par hundrede år siden gravet en kanal, og strækningen fra søen og til Frederiksværk er fantastisk smuk med kanalen liggende dybt nede under stien og bøgetræer på begge sider, som for tiden lyser i alle efterårets farver.

Nu vil jeg sætte en af mine 'kom ned i tempo-cd'er på fra Fønix Music og vente på, at den rette ånd til rengøring kommer over mig.

Rigtig god søndag til jer derude.

Nisser allerede?

I går lå der et flot katalog fra isenkræmmerkæden Inspiration i postkassen. Det er altid fyldt med de lækreste fristelser, som jeg aldrig køber. Men én ting gjorde mig blød om hjertet - Trip Traps serie af nisser - og de findes både til tynde lys og fyrfadslys, og så er der små nisserikker bare til pynt. De er så søde, at jeg nemt kunne finde på at bruge dem som værtindegaver (jeg har jo selv rigeligt med nisser!).

Men helt ærligt - nisser i kataloget allerede i oktober ...

Gode ideer efterlyses

Da jeg gik en tur i middagspausen i går, var vejret så flot, at jeg bare måtte tage lidt billeder af Amager.

Om en måneds tid skal jeg stå for en reception for 25 mennesker og vil spørge jer, om I har nogle gode ideer til lidt nemt at spise til et glas vin. Det skal kunne forberedes dagen før og må ikke være alt for tidsrøvende at lave.

Her er det et kig hen mod DR Byen.


Tietgenkollegiet herunder er et usædvanligt smukt byggeri med en have inde i midten.


Rigtig god lørdag til jer der kigger med her.

Hva' så med mig?

Kunst, vandalisme og kulturnat

Er det her kunst eller vandalisme?

Den sjove udsmykning kan man se i Njalsgade, hvor jeg kommer forbi på min daglige luftetur.

Det får mig til at tænke på, at Kulturnatten nærmer sig, og i DR i Ørestaden er der måske nogle fristelser som fx at se Bamses hus, besøg i studierne eller et kig ind hos P4 København, som åbner dørene med rundvisning.

På kulturnatten.dk er der rigtig mange fristelser. Hvad med Salsa Loca - Kulturnattens hedeste danseaften, eller pandekagenat ved Holmens gamle krudttårn? Der er så mange spændende tilbud, og jeg synes, at det er meget svært at vælge imellem dem :-)

Næste år er reddet

Sådan så der ud udenfor for et øjeblik siden.

Nu er næste år reddet, i hvert fald kalendermæssigt. En Diplomat med ugeopslag og en lille fiks planner indgår i håndtasken hver dag. Jeg føler mig helt afklædt uden min kalender - og helst dem begge to, der har hver deres styrker. Diplomaten kan lige holde styr på alle aftaler og planer hver dag, mens den lille er handy at have med, hvis det ikke er den store taske, der er med i byen. Så gælder det bare om at få skrevet over i den store, hvad der står i den lille ...

Ak ja, jeg er, som det ses, ikke gået over til at have det hele hverken i hovedet, på computer eller mobiltelefon. Arbejdsaftaler ligger i Outlook på job, men det er uden alt det private. Jeg mindes nemlig tydeligt alle de gange, jeg hørte sønnike fortælle, at hans mobiltelefon havde mistet alle data. Den situation vil jeg ikke udsættes for - og derfor slæber jeg mig skæv ved at bære rundt på mine kalendere.

Har du alle aftalerne i hovedet?

Lidt tosset

Hvis I kan holde ud at høre mere om Sofus og Miss Mis, så vil jeg røbe, at de to er skyld i, at jeg ikke har været ude at rejse i 4 år! Er det ikke utroligt, at man kan blive så sær, at man hellere bliver hjemme hos sine katte?

Jeg mødte dog min overmand forleden dag, der fortalte, at han og konen ikke havde rejst i 22 år, fordi de har kat!

Gæt lige hvem der skynder sig op i sengen, når den er ledig …

If you leave me now ...

Onsdag er en frydefuld dag – det er min ugentlige fridag, og vækkeuret ringer ikke. Jeg lå og snuede helt til 6.30! Hvilken nydelse … Da jeg tændte radioen lidt i 7 begyndte sangen ’If you leave me now’ med Chicago, og jeg undrer mig over, så meget vi husker via musik. Den sang er gribende smuk, men da jeg har bitre minder fra den tid, hvor den var fremme, kan jeg kun komme til at føle kærestesorg, hver gang jeg hører den. Den sang er helt ødelagt for mig – desværre.

Dagen i dag skal nydes med en lang gåtur på stranden eller i skoven. Græsset skal slås en sidste gang, det er nemlig mere end tårnhøjt. Jeg skal også en tur på biblioteket. Mens jeg har skrevet disse linjer, er det ved at blive lyst. Jeg holder meget at se dagen begynde.

Rigtig god onsdag til dig, der læser med her!

En norsk skønhedsåbenbaring

Billedet her er fra vores aftentur for lidt siden.

Jeg har fundet en utrolig smuk, norsk blog med fantastiske billeder - jeg anbefaler på det varmeste at kigge ind hos Phenixmum.

Floskler

Her til morgen hørte jeg et interview i Radioavisen klokken 6 med en venstrepolitiker, som på cirka 10 sekunder fik sagt så mange floskler, at det var en fryd.

'På med vanten, op på hesten og så må vi se at sælge varen ...'

Tænk at ramme alle mine yndlingsfloskler i ét hug.

Hvilke floskler er du allergisk overfor?

Udviklet - igen

I går var jeg til min årlige job- og udviklingssamtale med chefen. Ganske vist var det allerede den anden samtale i år, fordi strukturen jævnligt ændres. Jeg føler det lidt som et skuespil, fordi det er begrænset, hvor ærlig man kan være, hvis man gerne vil beholde sit job.

Jeg gad nok vide, om det egentlig er umagen værd at afholde job- og udviklingssamtaler. Egentlig mindes jeg ikke, at vi blev udviklet mindre, før managementideerne vandt indtog.

Faktisk var det en ganske hyggelig samtale, men det kunne jeg jo også have haft med en kollega.

Barsk kost

Hele dagen har jeg lyttet til udsendelser om døden, om reinkarnation, buddhisme, sjælevandring, udødelighed, lamaisme og karma, og jeg har hørt om tibetanernes begravelsesritual. Det har været barsk kost, men også nyt og fremmedartet. Vi har jo en tendens til ikke at tale om døden i de vestlige lande.

Er der nogen af jer, der har lyst til at fortælle, hvad I mener om reinkarnation og om karma?

Hele livet på 30 m²

I søndagens avis faldt mit blik på en tankevækkende artikel ’Hele livet på 30 m²’.

Den handler om at skulle vælge ud af sine ejendele, fordi man flytter på plejehjem og kun har ganske lidt plads. Fire plejehjemsbeboere fortæller gribende om at beslutte sig for, hvad der skal med, og hvad der skal ud. Én kommer fra en stor lejlighed med store møbler, og hun solgte eller forærede alt væk. Der er billeder af alle fire bittesmå lejligheder.

Og så er det, jeg tænker, hvad pokker jeg selv ville vælge at tage med. Hvad er det, der virkelig betyder noget? Jeg har nogle smukke afrikanske figurer, der skulle med, et spisebord med klapper, der bruges til alt, mit musikanlæg, mine cd’er, min computer og mit tv – og mine planter og fotografier. Jeg har også en dejlig rispapirlampe, som jeg hver dag nyder at kigge på. Mine elskede bøger … Ak ja, der er nok ikke plads til 1/3 af det, jeg har … Man kan jo i sit stille sind bare håbe på, at man aldrig får brug for et plejehjem.

Hvad er det kæreste, du ejer?

Efter regnvejret

Skovtur

Naturlommekalenderen er min tro følgesvend. Under oktober står der, at andrikkerne får deres flotte farve netop nu, fordi de begynder pardannelsen. Hasselnødderne modnes, og hvis man selv vil have fornøjelse af dem, skal de høstes inden mus og egern tager dem til forrådskammerene. I dyrehaven kan man opleve kronhjortens brunst. Tyrkerduen yngler stadig helt ind i oktober måned, og korsedderkoppen har anbragt sit ægspind et sikkert sted. Stålormen og skovfirbenet går i vinterdvale, og visse fuglearter trækker sydpå.

I dag vil jeg en tur i skoven og opleve de smukke efterårsfarver. Det øsregner her i Halsnæs - men forhåbentlig klarer det lidt op i løbet af dagen.

Hvad skal du lave på denne våde efterårssøndag?

Nye ansigter

Det er altid en speciel oplevelse at møde nye bloggere for første gang, men når de første minutter er gået, åbner der sig en verden, og det er nemt at spore sig ind på hinanden.

Jeg er lige kommet hjem fra mit femte blogtræf og er endnu engang blevet bekræftet i, at det er noget helt særligt at møde andre bloggere. For første gang har jeg mødt Hege, Miri (har en lukket blog), Leif og Lene – og Heges mand Thorvald. Jens og Donald har jeg mødt før – og jeg håber ikke, det er sidste gang, jeg ser disse dejlige mennesker. Det er, som om vi har kendt hinanden længe, og det har været ganske utroligt hyggeligt.

Tak for i dag til jer alle sammen!

God lørdag

Idag vil jeg nøjes med at ønske jer, der ikke skal med til blogtræf, en rigtig god lørdag. Jeg når desværre ikke at kigge rundt til jer andre i dag.

Stille glæder

Jeg sidder lige så stille og glæder mig til blogtræffet i Hillerød i morgen. Jeg skal møde flere bloggere, jeg ikke har mødt før. Og skulle du have lyst til også at komme, er der sikkert plads til dig, hvis du giver mig et praj.

Min fredag skal blandt andet bruges i haven – og nu må græsset for min skyld godt holde op med at vokse for i år.

Dagen skal også bruges til at nyde mit nye katalog fra Gudrun Sjödén. Jeg er lidt småtosset med hendes påfund, selv om jeg ikke ejer én eneste af hendes ting, men det er inspirerende bare at kigge i kataloget. Da jeg var barn fik jeg at vide, at man ikke kunne sætte blomstret sammen med striber, eller blåt sammen med grønt – men Gudrun gør til min store fryd begge dele.

Jeg må lige fortælle om en pinlig oplevelse i går. Jeg var sammen med en veninde, der havde glemt, at jeg har et traumatisk forhold til fisk - og det eneste, hun serverede, var fisk! Men det er det eneste, jeg aldrig spiser :-)

Sweet dogs

Et af 2006’s store danske hits var Sweet Dogs med Trolle // Siebenhaar (ja, hvorfor ikke?), et samarbejde mellem sangerinden Ane Trolle og multimusikeren Martin Siebenhaar.

Jeg er ret vild med Ane Trolles diskrete, hæse og sensuelle stemme, og jeg kunne godt finde på at investere i Trolle // Siebehaars første album, der udkom i sidste måned.

Dig og dine platforme

Om fem-ti år har vi ikke mobiltelefoner mere, siger Christian Have. Den vil være erstattet af en lille clips, der sidder på øret eller brillerne. I et stort og spændende interview i Politiken i går, fortæller han om, hvordan han tror, fremtiden kommer til at se ud. Vi vil blandt andet være på konstant, fordi alle informationer og oplevelser er blevet mobile og vi kan se tv, mens vi går på gaden. Og aviser vil være noget, vi bliver betalt for at læse!

Christian Have varsler det helt store sceneskift, selv om vi allerede blogger, podcaster, sms’er, udgiver og producerer som aldrig før i oplevelsessamfundet. Men han advarer også mod et informations–overload, der stresser, og at vi ikke når at få sjælen med.

Christian Have har skrevet ’Det store sceneskift – fremtidens kommunikation’, der udkom 30. September.

Ja, jeg siger pyha og trækker i langsomhedens nødbremse i dag, hvor jeg skal besøge en af kvinderne fra min mødregruppe.

Langetravs

Aftenen i går endte rigtig dejligt. Vi var ude at spise hos gode venner, og det var en stor oplevelse. Der var flere, der har rejst verden tynd, og som var fantastiske fortællere. En af gæsterne har rejst rundt i Thailand på motorcykel.

Her hos os har vi noget med sjove og skøre ord, og vi elsker at overgå hinanden i mærkelige navne og gadenavne. I går kørte vi forbi vejen Langetravs i Tisvildeleje - det er da et forrygende navn! Og pigenavnet Dy undrer jeg mig over hver gang, jeg ser det.

Har du nogle sjove navne, du vil dele med os andre?

Kålhoveder

Afslag

Blankt afslag på nødkald! Kan man bruge en telefon, skal man det - basta ...
Argh!

Nyt tv-program

I Politiken i går kunne man læse, at TV2 og Ninka-Bernadette Mauritson fra 'Kernesund familie' søger familier med autistisk/ADHD-barn til forvandlings-projekt. TV2 går i gang med en dokumentarserie, hvor fire familier i et år skal leve efter særlige kostråd og livsstilsanvisninger for at se, om det kan forbedre tilstanden og livskvaliteten for børn med adfærdsforstyrrelser og deres familier. Men Autismeforeningens formand Morten Carlsson er bestyrtet og overvejer at lægge sag an mod Ninka for kvaksalveri.

Jeg føler mig sikker på, at man kan bedre livet for visse autister og for alle med ADHD – at kosten betyder langt mere, end lægerne tror og ved. Omega3-tilskud og en kost uden sukker har fx vist sig at gøre ADHD-børn roligere. Jeg kommer til at tænke på den alternative behandler og fysioterapeut Lis Andersen, der i 1968 fik en dom efter at have givet mennesker et mineraltilskud.

Hvis I har lyst til at give jeres mening til kende, er I velkomne, men jeg vil ikke blande mig, da jeg ved, at det er et emne, der kan få sindene i kog.

I dag skal jeg være med ved en visitation hos min far. Mit store håb er, at han får et nødkald, men jeg ved også, at kommunen er benhård i bedømmelsen af, hvem de vil give sådan et. Det er sandelig ikke nemt at være 86, bo alene langt fra sine børn og fejle mange alvorlige ting.

Triumfmarchen

I dag har min far fået svar på en biopsi og fået at vide, at han ikke har kræft! Sygeplejersken omfavnede ham og sagde, at nu kunne han tage hjem og spille Triumfmarchen fra Aida. Jeg synes, det er en meget stor glæde, når sundhedspersonale kan vise empati over for patienterne. Og jeg er bare så lettet over at vide, at han ikke er alvorligt syg af kræft.

Jeg er faldet over en sjov hjemmeside: printwhatyoulike.com som man kan bruge, hvis man har lyst til at udskrive en hjemmeside i en ændret version, fx med en anden skrifttype, uden billeder, uden baggrund osv.

Den kan være en hjælp til at reducere vores forbrug af papir og printerblæk. Tag et kig og skriv dit link i den grønne rude – det er simpelthen genialt :-)

Frokostgæster

Vi har ferie, hurra for det, og om få timer kommer dejlige venner til frokost. Jeg kommer først lidt rundt i blogland senere, men vil indtil videre bare ønske jer alle en dejlig mandag.

Og så sidder jeg her og glæder mig over gensynet med 'Sommer' i går aftes :-)

Ny scanner

Vi har fået en ny scanner, for efter at vi har fået en Mac, duede intet længere af det, vi havde – så ud røg det, desværre. Jeg var ellers så kisteglad for min gamle scanner.

I dag skulle den nye scanner så afprøves, og det blev med et billede af mig, der ikke er taget i går! Scanneren er ok, men jeg fortryder i den grad, at vi har kastet os over Mac. Det har givet mange problemer, og et af dem var ved den sidste opdatering af det trådløse netværk til Mac’en. Der var fejl i programmet og netværket røg, ikke bare hos os, men hos mange Mac-ejere, har jeg læst på nettet.

Lykken er en gåtur her

Det blev sent i går

Det blev sent i går – meget sent – og jeg er slet ikke god til at gå sent i seng. Jeg lærer det aldrig, desværre, selv om jeg i masser af år havde skiftende vagter på alle tidspunkter af døgnet. Jeg var sammen med mine to dejlige veninder, som jeg har kendt, fra vi alle tre var ganske unge. Vi kender hinandens familier, det er virkelig så hyggeligt. Vi spiste lækker mad, og den ene venindes højgravide datter kom forbi, og vi fik en lang snak om mødregrupper, vandfødsler osv.

På turen til Værløse kørte jeg forbi tre af landevejens riddere med barnevogne. Et utroligt festligt syn med deres medaljer og rævehaler alle vegne. Men jeg tror ikke, deres liv er specielt festligt – jeg hørte engang en udsendelse i radioen med nogle sprittere, og det var nærmest uhyggeligt at høre, hvordan de levede. Det får mig til at tænke på, at jeg i min bekendtskabskreds har et dejligt menneske, som er ved at gå til i alkohoholtåger. Det er så sørgeligt, men jeg synes, det er meget svært at tale med andre om det på en måde, så begge parter bevarer værdigheden. Desværre tror jeg ikke, der er andet at gøre end at se på, at dette menneske kommer længere og længere ud.

Nu vil jeg lave en lækker morgenmad og sætte levende lys på bordet.

Vil du overtage sangen i mit hoved?

Sara Bareilles: Love Song

Velvære

Jeg nød at se Vild med dans i går, det er første gang i denne sæson, jeg kigger med. Szhirley var bare helt utrolig, tænk at man kan blive så dygtig på kun to måneder.

Bagefter faldt et gammelt Alt for damerne ned og bad om at blive læst. Og da opdagede jeg, at det da vist er alt for længe siden, jeg har fortabt mig i sådan et. Det var hyggeligt at læse om nye dufte, tøj og gode råd. Egentlig ser jeg stort set aldrig et dameblad, men der var faktisk en del underholdende læsning.

Hvad skal det dog ikke ende med? At jeg ser Vild med dans hver fredag aften og køber et dameblad hver uge? Men måske savner man et mere positivt univers, når man bliver bombarderet med bankkriser, bomber, dødsfald og andre ulykker i en uendelighed.

Rigtig god lørdag til jer derude :-)

Ferie

Fra i eftermiddag har jeg ferie i 9 dage, og jeg glæder mig. Ikke fordi jeg skal ud at rejse eller lave det helt vilde – bare en stille ferie med hyggeligt besøg af venner og besøg hos andre, fejre min fars 86–års fødselsdag på restaurant Tante Maren i Farum – og ja, som noget jeg ser meget frem til: Blogtæffet næste lørdag. Bordbestillingen er ordnet, og vi får samme bord som sidst. Jeg skal også være sammen med en kvinde fra min mødregruppe for længe siden. Og så går jeg og tænker på, om jeg skulle prøve sådan en kropsmassage, man så i forgårs i Ole Henriksens program. Det fik jeg virkelig lyst til at opleve en dag.

Så ja, jeg en meget heldig kvinde i eftermiddag :o)

Samlermani

Har alle kvinder mon noget med tasker? Jeg kender i hvert fald én, der er lige så skør med tasker som mig. Jeg har et ukendt antal i alle farver og udførelser, nok mest kurveagtige tasker, der stammer fra Afrika. Men også store i lærred, i læder, små posetasker, små fine til pænt brug (de bliver aldrig brugt), arvede tasker, kuffertstore tasker og muleposer. Mange er opstøvet på markeder, men en del har fulgt mig i årtier, og jeg er stadig glad for dem. Og jeg har tit små tasker inde i store tasker - ellers er det jo ikke til at finde nøgler og kuglepen - og en anden lille taske inden i den store til mobiltefon - for slet ikke at tale om den lille taske der indeholder makeupsagerne. Altså tasker i alle størrelser i et kinesisk æskesystem.

Og så er det, jeg vil høre, om der er andre, der er lige så skøre som mig?
Men jeg tror jeg kender svaret :-)

I et fly mellem skyerne

I dag havde vi en oplevelse lidt ud over det sædvanlige. Her i huset sætter vi ikke vores ben i banken, hvis vi kan blive fri, men EU har gennemført nogle regler, der nødvendiggjorde et besøg.

Vi blev vist ind i et mødelokale af vores bankrådgiver, der bad os tage plads på den anden side af - en flyvinge! Stolene var noget, der mindede stærkt om flysæder. Og hvad var der så malet på væggen, tror du? Skyer, hvad ellers. Mødelokalet hed Rejsen. Jeg må være af en anden tidsalder, for jeg måbede og synes, at sådan noget fjant ikke hører hjemme i en bank. Vi fik også en farvestrålende papkasse med hjem med tre stykker papir om det, vi havde talt om - plus et brev fodbadesalt ('Vi plejer dine penge, mens du plejer dig selv').

Er det mig, der er sippet?

Monsieur syntes åbenbart om konceptet. I hvert fald sidder han lige nu med fødderne i vand ...

Glæder mig

I Frederiksborg Amts Avis er der i dag en stor omtale af 'Ole Henriksens lykkekur', der sendes på TV2 i aften. Jeg kan forstå, at han er et ganske særligt menneske, der kan lære andre om positiv psykologi og derved give dem redskaber til at takle deres liv bedre. Aftenens program er med en ung, smuk kvinde, der efter en kræftsygdom har mistet sit hår og ikke føler sig kvindelig. Men Ole Henriksen får vendt op og ned på hendes selvopfattelse - det er ganske gribende at læse.

Jeg er på klokken 20.

Myreslugeren

Det er lidt sørgmodigt, at det bliver mørkt så tidligt. Allerede mens vi gik vores aftentur cirka 19.30, så det ud som på billederne. Og jeg ved, at jeg vil føle, at november og december er nærmest endeløse.

I de sidste dage har et af mine store vandtrug til fuglene været helt tomt om morgenen. Vi har gættet på, hvad det er for et dyr, der lige napper cirka 2 liter vand over night, og Monsieur foreslår, det er en myresluger. Den tror jeg nu ikke helt på, men måske er det et rådyr?

Tænk to af vores musvitter bygger rede i øjeblikket - de har da misforstået noget. De kommer hele tiden og henter uld fra tæppet på havebænken.

To be

Kender du det, at man føler sig glad og vellykket ved at få sit første barn - føler at det udvikler én som menneske.

Når jeg tænker tilbage, synes jeg også det har været en sej kamp at få livet til at hænge sammen med barn og job. Vennekreds, familie og hjem skulle passes, og indimellem blev man væltet over ende af sygdom, der saboterede alle planer. På ingen tid skulle man kunne hekse og skaffe barnepige. Arbejdspladsens modvilje mod at kvinder tager en dag med 'barn syg' - og dertil usikkerheden om hvorvidt man takler barnet rigtig og giver det støtte og oplevelser nok. Kampen for også selv at få tid til at trække vejret og et voksenliv med kulturelle oplevelser. Det sære er jo, at selv om det er benhårdt at være småbørnsmor, klarer man det jo stort set med kun enkelte pletter på samvittigheden.

Men det er vel sådan, livet er, at det er midt i dette kaos af modsatrettede krav og ønsker, der opstår noget særligt ...

En god idé?

For nogle få dage siden læste jeg, at flere og har fået mulighed for at tage take away-mad med hjem fra jobbet. Det synes jeg er en rigtig god idé, i hvert fald hvis det er lækre og sunde retter til en rimelig pris. Folk stresser af sted på job og hjem igen og henter børn. At have aftensmaden færdiglavet med hjem kunne netop give en roligere aften uden stress og jag.

Kunne du finde på at benytte dig af sådan et tilbud?

Min værste lærer og min æggevarmer

Da jeg gik i 2. klasse, havde jeg en forfærdelig rappenskralde som håndarbejdslærer. Hun fik næsten ødelagt mit forhold til at strikke og hækle, selv om jeg har taget tilløb nogle gange og også strikket bluser til sønnike og hæklet et tæppe. Fru Winther hed damen, som stadig i min høje alder står for mig som en lærer, der gjorde alt galt – hun hånede os, hvis vores små fingre ikke strikkede jævnt og hurtigt. I går fik jeg overrakt mit første forsøg i strikkekunsten, som har overlevet bagest i et af min fars køkkenskabe. Det er med en vis ømhed, jeg genser æggevarmeren, når jeg mindes de følelser, der var forbundet med at frembringe den.

Har du gemt noget af det første håndarbejde, du lavede?

Hus og hoved fuldt

For nogle år siden fandt vi via nettet en gren af familien, som var udvandret til Sydafrika i 1950'erne. Det har udviklet sig varmt og godt, og i går mødte vi for første gang et par af disse slægtninge plus flere andre fra den samme gren af familien. Det har åbnet mine øjne for Sydafrika på godt og ondt, og jeg skulle holde ørerne stive for at forstå den sydafrikanske måde at tale engelsk på. Det blev en forrygende hyggelig dag, og det blev meget sent, før køkkenet igen lignede sig selv.

Nu er hovedet fuldt af familiehistorier og navne på slægtninge. Familien tog for resten i sin tid opskriften på frikadeller med til Sydafrika, hvor de nu hedder frikadells.

Gæster

Om få timer vælter det ind med familie fra nær og fjern, så i dag vil jeg nøjes med at ønske jer en rigtig god søndag.

Sofus siger godnat

Blogtræf

God morgen lørdag og godmorgen til jer, der kigger med.

Om to uger er der blogtræf igen, og af hensyn til bordbestillingen vil jeg bede jer om at give lyd, hvis I har lyst til at deltage. Endnu er vi kun tre tilmeldte, men en del har sagt, at de måske kommer. Indtil videre bliver vi mig, Miri og Donald. Jeg behøver ikke et præcist antal, men jeg vil meget gerne vide cirka hvor mange vi bliver.

Det er den 4. oktober klokken 16 på på café La Belle Vie på Torvet i Hillerød.

Rigtig god lørdag til jer derude :o)

Update 26/9: Shabby-Marianne, Hege, Kagekonen, Leif, Jens og Annie Fryd er med, og jeg regner også med en overraskelse fra Århus.

Man tror det er løgn

En kat der spiser med gaffel. Måske jeg skulle prøve at træne med Sofus og Miss Mis :O)

Sommer igen på søndag

Foto: Mike Kollöffel, DR

På søndag begynder 'Sommer' igen - og jeg glæder mig. Ikke bare fordi den foregår i min omegn, i Frederiksværk, men fordi de emner, serien tager op, rammer plet hos mig.

Jeg gætter på, at Sofia bliver en stærk og handlekraftig kvinde, nu hvor hendes mand synker dybere ind i Alzheimer's sygdom. Demens er en af tidens store svøber, som vi har godt af at kende symptomerne på.

Hænger du på søndag aften?

Bankkrise

De sidste dages avisartikler om, at bankerne er kommet økonomisk i klemme, har fået mig til at tænke på, om der er noget, vi alle bør være opmærksomme på for ikke selv at komme i klemme.

Hvis nogen af jer har sat jer ind i, hvad det betyder for udlån, indlån, pensionsopsparing osv, er jeg lutter øren.

Host

Jeg elsker at blade i sæsonens nye kataloger! I postkassen lå i går efterårs- og vinterkataloget fra H&M. Lækkert tøj, smækre modeller og masser af fristelser.
Men *host* er der nogen, der kan finde på at tage skoene længst til venstre på?

Lykke er

Lykke er en fridag, en solskinsdag, en lang cykeltur, ikke at fryse, en god bog, lækker musik fra højttalerne, en kat på skødet, et lækkert måltid med kæresten ...

I dag var en lykkedag.

Hvad er lykke for dig?

Rejsen hjem

I går var en af de få dage, hvor jeg kørte hjem i tog. Turen fra Amager til Nordkysten er noget af en udfordring efter en meget lang arbejdsdag med møder om strategi. Jeg overlevede heldigvis, og selv om det var svært at finde en ledig plads i metro og Hillerød-tog og også i toget videre mod Kattegat, var det en hyggelig tur. Folk sidder med deres aviser, krydsord og håndarbejde. Mobiltelefonerne ringer med morsomme toner, og mange har deres cykel med i toget. Men ingen siger jo et ord, med mindre de følges med en, de kender. Det var nu også fint med mig, at ingen talte ørerne af mig, for jeg havde hørt på tale siden jeg stod op 4.45.

Togturen fra Hillerød og videre er enestående smuk. Den går gennem landskab med marker med græssende dyr og forbi Arresø. Jeg ærgrede mig grundigt over, at kameraet lå hjemme på bordet.

Nu vil jeg nyde min onsdags-fridag og ønske jer derude en dejlig dag.

Aftentoilette

Sandhedens time

Jeg havde nær fået morgenkaffen galt i halsen, da jeg læste om Sandhedens time, der har premiere i morgen på TV3. Deltagerne kan vinde op til ½ million, hvis de svarer hudløst ærligt på de mest intime spørgsmål. Hvad får dog folk til at stille op til den slags, hvor de kan risikere at miste kæresten og lægge sig ud med familie og venner? Er det mon kun for at vinde penge, eller er det for at være kendt for en aften? Er det virkelig så vigtigt at blive bekræftet? Jeg er lettere rystet.

Programkonceptet er købt i USA (det anede mig), og deltagerne får 21 spørgsmål om de mest intime detaljer i deres liv som fx utroskab, svigt, seksualitet og kriminalitet. Inden programmet optages, har deltagerne været en tur gennem en løgnedetektor. Mere end 1100 mennesker har søgt om at være med i programmet, der har Lars Hjorstshøj som vært.

Hvad vil du fortælle for ½ million, spørger artiklen ...

Jeg synes sgu, det er uhyggeligt! Hvad synes du?

Hov! Opdatering kl. 13:48
Jeg ser lige, at Politikens At Tænke Sig også beskæftiger sig med Sandhedens time og blandt andet beder værten Lars Hjortshøj om at svare på spørgsmålet: Har du nogensinde sagt ja til at være vært i et rigtigt lorteprogram?

Mere præcist kan det vist ikke siges :-)

Kantinen

Frokostpausen blev i dag brugt i den store personalekantine, der ligner en lagerhal. Hyggelig er den ikke, nærmest grim, synes jeg, i al sin nøgenhed og med dårlig akustik, hvor man ikke kan høre, hvad der bliver sagt rundt om bordet. Turen til kantinen går ad en lang, svævende, indre gade lavet i glas. Til begge sider kan man kigge ned på kanalen med små, vuggende bølger. Jeg var nær blevet filmet på turen til kantinen, fordi et filmhold optog en sekvens med en ung, smuk og meget upshinet kvinde i netstrømper og på høje hæle. Ikke et hår sad forkert.

Én ting værdsætter jeg ved det nye hus: Alle faggrupper og afdelinger er samlet på én adresse, og det betyder, at man ustandselig støder ind i gamle kolleger . Det er virkelig hyggeligt, selv om det kan være svært at opsummere de sidste 10 år i et hej.

Kæledyr i kørestol

Har du hørt om kæledyr, der bruger kørestol? Det havde jeg i hvert fald ikke indtil en dag i sidste uge, hvor jeg læste om, at det ikke er usædvanligt i USA - der er kroniske lidelser og handicap ikke en hindring for et langt hundeliv. Eddie's Wheels laver kørestole til hunde og katte, der fx har diskusprolaps.

Men der er jo stor forkel på, hvad man betragter som rimeligt i USA og i Danmark - her er det yderst sjældent at se et dyr i kørestol.

Hvad skal man dog mene om det?

Søndag på stranden

Vi har gået tur på stranden i Liseleje - der var lunt og dejligt, og vi havde stranden næsten for os selv. Kun to modige var i vandet, og man mærker tydeligt, at det ikke er turistsæson længere. Jeg elsker at gå ved vandet og kigge på sten, og hvad der er skyllet op. I dag lå der et utal af strandede små krabber. Det er aldrig lykkedes mig at finde rav, men det er nok fordi, man skal være tidligt på færde.


På den korte tur hjem kom vi forbi en ordentlig krabat af en hund, der var ude at køre søndagstur med sin herre. Billedet er taget ud gennem bilvinduet, så det blev ikke så skarpt, som man kunne ønske sig.

Har du haft en dejlig søndag eftermiddag?

Godmorgen

I nat havde jeg svært ved at at sove, og jeg gik mig en tur i haven i fuldmånens skær! Det var fantastisk smukt! Og jeg fik læst 50 sider mere i Isabella Miehe-Renards ’På’, som jeg varm vil anbefale, hvis man er interesseret i, hvordan tv opleves at arbejde med fra den anden side. Hun skriver medrivende, og jeg har fået indblik i anmelderes nådesløshed og værter, der bliver hængt til tørre.

I går fik jeg slidt grundigt på en ny cd - Brødrene Olsens nyudgivne ’Respect’. Selv om jeg er fan af dem, må jeg modvilligt tilstå, at jeg ikke synes, den lever op til deres standard. Det lyder uoplagt og lidt tankstations-agtigt. Men selvfølgelig, hvis man som jeg har et blødt punkt for dem, tager man alt med. I øvrigt synger Cliff Richard med på et af numrene.

God søndag til jer derude :-)

Fristelser

Jagtsæson

I Frederiksborg Amts Avis er der i dag en stor artikel om jagt - den hedder 'Skydetelt eller vildtpleje'. Og egentlig havde jeg bestemt mig for aldrig, aldrig at skrive om jagt, da det er et emne, der kan få mig helt op i loftet. Men her er nogle få udpluk fra artiklen:

Hvert år udsættes en million fasankyllinger, 500.000 ællinger og et mindre antal agerhøns i den danske natur til glæde for danske jægere, der nedlægger 2.5 millioner stykker vildt om året. Det er vildtpleje, siger jægerne. Det er et skydetelt, siger de grønne organisationer, der helst så et forbud mod opdræt og udsætning af vildt. Foreløbig er striden om udsætning af vildt endt med et kompromis i Vildtforvaltningsrådet.

Den 1. september gik den nye jagtsæson i gang, og den 1. oktober udvides jagtmulighederne til stort set alle de fugle og pattedyr, som det ifølge jagtloven er tilladt at skyde.

160.000 løser jagttegn hvert år.
Et jagttegn koster 500 kroner per år.
Jægerne nedlægger 2.5 millioner stykker vildt hvert år.

Godmorgen sol

Godmorgen weekend, godmorgen sol og jer derude.

Det er blevet koldt nu. Selv om vi havde gang i brændeovnen i går aftes er her kun 15 grader, så nu må der varme på, og dørene må desværre lukkes. Jeg skal ud i haven og lave et bagholdsangreb på ukrudtet, og det bliver ikke i korte ærmer denne gang.

Eftermiddagsstemning

Fra luftningen langs kammersangerens kanal. Det runde hus er Tietgenkollegiet, der har en rund gårdhave inde i midten.

Syvlinger

En ludfattig egyptisk kvinde har fået levedygtige syvlinger! Det læste jeg i Politiken i går - og så har hun endda tre børn mere. Hvordan overlever man at have 10 børn og stort set ingen penge? Hvordan klarer man det praktiske i hverdagen med børn, der skal have mad og rene bleer mange gange om dagen? Jeg husker stadig, hvor omvæltende det var at få bare ét barn. Det var næsten et fuldtime job, hvor det var en udfordring bare at komme i bad selv i de første måneder.

Den 4/10 kl. 16 holder vi blogtræf igen, og I må meget gerne begynde at overveje, om I har lyst til at deltage. Foreløbig ser det ud som om, vi bliver 7. Jeg skriver om arrangementet igen i næste weekend, når der er 2 uger til træffet.

Musvit på afveje

I går var en lille musvit kommet på afveje inde i vores entré. Den forstod ikke, at man ikke kan komme ud af vinduerne i taget - og det tog os en time at fange den. Men ud kom den heldigvis - uskadt.

Drømmerejsen

Jeg fik en stak breve med hjem i går, hvor jeg var hos min far. Breve jeg selv havde sendt hjem som ganske ung fra USA. Min daværende kæreste og jeg levede drømmen ud om at købe en billig bil og køre rundt og opleve en stor del af USA.

Når jeg genlæser brevene nu mange år efter, står rejsen lysende klart for mig igen. Vi fløj fra Luxembourg via Island til New York, hvor vi var heldige at finde en billig bil hos en autoophugger: en Buick Le Sabre fra 1960 med automatisk kaleche og rødt indtræk. Den var vantittig flot og kostede den formidable sum af 100 dollars - dengang 700 kroner - til gengæld kørte den også kun 5 kilometer på literen. Det blev en oplevelse for livet, hvor vi blandt andet så Niagara Falls og besøgte venner i Iowa, som vi havde mødt på Mallorca. Varmen var næsten ulidelig, og priserne skyhøje. Allerede dengang var vejskatterne opfundet. Og amerikanerne skulle vare sig for at blive syge, fik vi at vide, en banal blindtarmsbetændelse kostede en formue.

Sjovt som en bunke breve fik gang i tidsdmaskinen ...

Tak

Kære blogvenner! Tusind tak for jeres varmende ord.

Jeg er lige kommet hjem og er meget træt. Min far havde ikke sovet i nat, fordi hans hjerte var løbet løbsk. Vi fik talt om hans symptomer og lavet en dosmerseddel - heldigvis fik vi en tid i eftermiddag hos hans læge. Blodtryk og hjertelyd var ok, men der skal nu tages en masse blodprøver, og han skal til undersøgelse på sygehuset. Det er svært at støtte, når man ikke har en dybdegående viden om hjertesygdom, diabetes, gigt, ekstrasystoler - og især: Hvad kan man egentlig forvente af hjælp fra kommunen? Kan man bare ringe om natten til vagtcentralen, hvis man tror, at ens sidste time er nær? Jeg ved det ikke, og de få gange jeg har talt med dem, har jeg kun følt mig uendelig meget til besvær.

Jeg når ikke rundt og kigge hos jer i dag, selv om jeg gerne ville, jeg er simpelthen brugt op. Men tak fordi I er her.

Stille i dag

Motivet her kunne jeg ikke stå for – det er fra aftenens gåtur.

Jeg bliver nok lidt stille i dag, fordi min far er meget syg og har bedt mig komme.

Nær kørt ned

Da jeg trådte ud af svingdøren for at blive blæst igennem, var jeg nær blevet kørt ned af et grønt cykelbud. Sådan nogle kører temmelig halsbrækkende ind og ud mellem fodgængerne, ganske lydløst. Pludselig er de der bare.

Da jeg var kommet mig, fik oplevelsen mig til at kigge på den imponerende mængde af cykler, der er parkeret langs kanalen ved universitet. Alle farver, alle former, alle slags pynt og cykelkurve - der var godt nok mange lækre, der kunne give inspiration til udkiftning af havelågen, jeg kører rundt på oppe i Nordsjælland.

Måske man skulle forære sig selv en present - har du en god cykel?

I pausen på jobbet

I de sidste par dage har jeg fået to store overraskelser på Facebook. Jeg har fundet en kær veninde, som jeg delte værelse med på Krogerup højskole. Nu gløder mailen - og også med en tidligere kollega, der har fundet mig. Nu kan der da snart ikke ligge mere i min turban. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, hvad jeg har oplevet i de sidste 14 dage.

Det er primært de ganske unge, der bruger Facebook, men i virkeligheden er det dem med nogle år på bagen, der kan have mest glæde af dette forum til at finde venner, kolleger og familie. Der åbner sig døre ...

Jeg må vist hellere kaste mig helhjertet over jobbet, men jeg glæder mig til næste pause ;-)

En lille skat

Ham her mødte jeg også i går. Er han ikke fin - med hår på benene? Lige til at klappe ...

Nattens oplevelser

Drømme er noget sjovt noget. I nat var jeg pludselig igen en stor skolepige og sammen med min klassekammerat Mette, som var en helt ekstremt høj pige. Hun gik altid i et par ufikse, brune, flade snøresko i en kæmpe størrelse. Jeg fik en varmt kontakt med hende i drømmen, som jeg slet ikke havde, da vi var børn. Det var en dejlig følelse, især fordi hun døde, da vi var unge og stadig gik i skole - drømmen blev en slags forsoning med hende.

I nattens drømme dukkede også nummerpladen op på min forældres første bil, en Ford Anglia, der hed AH 20.218 - og min mormors telefonnumer, som jeg ikke har skrænket en tanke i masser af år. Hendes telefonnummer var 846635. Tænk hvad vi alle har lagret inde i hjernekisten af unødvendige informationer.

Hvad drømte du i nat?