Sidste søndag i november

Mon det bliver lyst i dag? I går havde vi heldagsregn her i Nordsjælland, og det blev aldrig rigtig lyst. Jeg trænger til at se solen og komme ud at gå en tur - jeg snød for motionen i går, men det giver mig dårlig samvittighed.

Ved middagstid får vi besøg af Monsieurs tidligere klasselærer, som er blevet en af vores venner. Det skal der nok komme en festlig eftermiddag ud af.

Jeg hørte en tankevækkende udsendelse om fattigdom og om, hvordan en familie på frem lever af den ene voksnes løn som postbud. Og det underlige er, at de ikke klagede det mindste, selv om aftensmaden to af ugens dage var grød. I den senere tid har der været en del fokus på fattigdom i pressen.

Og det fik mig til at læse en sjov artikel om nogle af alle de muligheder, der findes for gratis glæder.

Har du gode ideer til gratis glæder?

Hvem bestemmer egentlig her?

Tusind tak, Christina

Jeg har vundet disse smukke ting, som Simones Mor selv har lavet. Hun er helt fantastisk til håndarbejde og til at lave julepynt med guldglimmer, engle og bånd. Jeg er bare så rørt.

Simones Mor har har en dejlig blog, som jeg på det allervarmeste vil anbefale jer andre at besøge.

Lommeuld

Jeg har lige siddet og besvaret tre dejlige kommentarer, som jeg nød at læse. Det var to på stylecoaching fra to af 'mine' Anner og så Lailas kommentar, der handler om, hvorfor hun læser en blog uden at kommentere. Hun fortæller blandt andet, at hun har været ude for en rå tone blandt kommentatorerne, en tone der er påvirket af chatroomstilen med kvikke, hurtige og hårde bemærkninger. Alle tre kommentarer var virkelig tankevækkende - tak til jer! Og tak fordi at nogen overhovedet gider at kommentere - at skrive ud i den blå luft ville jeg ikke bryde mig om, så ville jeg nok bare lægge 'lommeulden' på harddisken.

I dag skal jeg videre med julekortene, og jeg har netop overrasket mig selv ved at falde i staver over en lækker hjemmeside med varer fra Marimekko, ja ikke kun i staver men virkelig i trance, det var så hårrejsende smukt. Fra Kaiku:

Marimekko har som få formået at skabe tidløse ting, som var moderne i 50'erne og 60'erne og fortsat holder i dag. Fx lommekjolen, som sælges til både børn, teenagere, unge kvinder, voksne kvinder og ældre kvinder. Men vi vil gerne vise meget mere Marimekko end det, der er kendt i danskernes bevidsthed. Marimekko er meget mere end blomsten! Marimekkos farvevalg, mønstre, designs, historie, originalitet og kvalitet er unik.

Ak ja, det er så sandt så sandt, og jeg tror, at der inden længe ligger Marimekko-sengetøj med store blomster på sengene her i huset.

Jeg vil ønske jer en rigtig dejlig lørdag :-)

Stylecoaching

Har du hørt om den nye uddannelse stylecoach? Jeg havde ikke, men i Urban fra i går er der en underholdende artikel om, hvad en stylecoach kan gøre for en.

Man får hjælp til at finde sin personlige stil og vide, hvad der klæder en af farver, halsudskæringer osv. I artiklen får journalisten hjælp af en nyuddannet stylecoach til at gennemgå alt i klædeskabet, som herefter havner i tre bunker: Det der ryger lige ud, det der måske har en chance, og det der er ok. Herefter blev ’kludene’ sat sammen på nye måder, der giver et helt andet look og stil, og journalisten er glad for de to timer, hun bruger sammen med sin coach. Vi ser hende i et før-billede med hvid og lettere uklædelig bluse med cowboybukser og et efter-billede, hvor hun er ret smart og stilig – i hvert fald én man lægger mærke til på den gode måde.

Kunne du finde på at få hjælp til at blive et skår?

At omprogrammere hjernen

I Frederiksborg Amts Avis i tirsdags var der en spændende artikel om hypnose. Om at hypnose typisk kan bruges, hvis man gerne vil holde op med at ryge eller gerne vil tabe sig. Hypnotisøren Bo Christensen fortæller, at mange af de problemer folk kommer med, er selvopfyldende profetier. Han mener, at man i princippet kan behandle hvad som helst fx også flyskræk, eksem og migræne, fordi det handler om at lave nogle nye programmer i hjernen. Og faktisk bliver hele 9 ud af 10 hjulpet ifølge ham selv. Jeg har aldrig været hos en hypnotisør, men jeg læste for mange år siden om hypnosemordet og gyste. Jeg har dog hørt om de gode resultater med hypnose fra en ryger, der blev fuldstændig fri af sin nikotintrang.

Hvorfor bruger vi så ikke hypnose meget mere i stedet for at fylde medicin på folk?

Ejendomsmæglersprog

Originalt køkken = ormædte skabslåger og manglende emhætte
Charmerende = utætte vinduer, nedslidte gulve og falmet tapet
Håndværkertilbud = kan lige så godt rives ned
Unik = koster for meget
Separat bruseniche = står i en krog i soveværelset
Pænt kvarter = pensionist-soveby
Central beliggenhed = motorvej eller lufthavn grænser op til baghaven
Ungkarlehybel = klaustrofobisk ét-værelses lejlighed
Børnevenligt kvarter = alt for tæt på støjende skolegård

I Jyske Bank kan man få den skønneste lille bog om at flytte hjemmefra ...

Tusind tak

Det bankede på døren, og Sofus skyndte sig i dækning i husets fjerneste krog. Da jeg åbnede døren, stod postbudet med en kæmpe pakke! Det var mit navn, der stod udenpå, og efter at have beundret vidunderet fra alle sider, blev den forsigtigt åbnet. Det var en kæmpe, rød kagedåse med hjemmelavede småkager sendt fra København af denne dejlige blogkvinde, skipper, kok, biolog og hjertevarm ven.


Jamen altså Lotte, tusind tak!

Eftertanke

Endnu en af de bloggere, jeg har holdt meget af at læse, har nu valgt at nedlægge sin blog. Det føles meget trist, for man lærer jo et menneske godt at kende.

Og det får mig til at tænke på, hvorfor vældig mange er glade for blogland. Det, vi læser, kan jo være det rene opspind – vi udsætter os også for at få nogle ordentlige drag over nakken (jeg har fået nogle stykker) – det tager tid fra andre ting osv. Men det giver os jo tydeligvis også meget, som vi er glade for. Er det fællesskabet? Er det aha-oplevelsen ved at få indblik i andres måde at takle børn, forældre, kæreste, job, chefen, sygdom eller livskriser på? Er det udvekslingen af tanker? Det er det i hvert fald ikke for alle, for jeg kan se, at mange vælger kun at læse med og aldrig lægger en kommentar - ja det er faktisk de fleste …

En skilsmisse forkorter livet

På Berlingske online kunne man i går læse, at det koster 10 år af en kvindes liv, hvis hun bliver skilt. Og kvinder mister 5 år, hvis de lever alene og 9 år, hvis de ikke har studentereksamen. Kvinder, der ikke har børn, mister 2 år, mens en 50-årig arbejdsløs kvinde mister 13 år i forhold til en mand med fast arbejde. En 50-årig kvindelig ryger mister 22 år på den forventede livslængde. Men et højt alkoholforbrug er til gengæld den faktor, der har størst indflydelse på livslængden for kvinder - hele 23 år koster det at drikke for meget. Kvinder med diabetes 2 mister 20 år, og hvis man har forhøjet blodtryk, koster det 12 år.

Hvis man er så uheldig at have alle disse livsvilkår eller problemer, giver det 116 år. Måske skulle man hellere gå i kloster og blive ældgammel :-)

Rigtig dejligt koldt

Vinterbadning har altid fascineret mig med en blanding af nysgerrighed og skræk – for hvad er det, der driver mennesker ud i iskoldt vand? Nu er jeg faldet over en artikel i ’i Form’ fra 2006, fordi bladet lå og kaldte på mig på genbrugspladsen.

»Huden brænder og stikker lidt, og herefter føler du dig helt følelsesløs et øjeblik, hvor du næsten mister pusten. Men så snart du stiger op af vandet, fryser du slet ikke til trods for den kolde luft. Du føler dig superfrisk og klar i hovedet …«

Cirka 8.000 danskere er vinterbadere, og det som skulle give dem en bedre en hukommelse. Både træthed og smerter reduceres - det skyldes at kroppen begynder at producere endorfiner, som er et morfinlignende stof. Faktisk bliver halvdelen af vinterbaderne helt afhængige af det.

Og hvis du nu brænder for at blive vinterbader, så tilrådes det, at man i de første 3 uger nøjes med at være under vand i 5-10 sekunder 2 gange om ugen, og efter 3 måneder kan man klare 20-30 sekunder.

Hvad med dig, er du klar til at vinterbade, nu hvor det er rigtig dejligt koldt?

What ...

Det morer mig at se, hvilke reklamer der dukker op ude i sidebaren på Facebook - fx billedet af en fyr med tredagesskæg og teksten:
'Stikker han, når I kysser?'

Hvad pokker det havde med noget at gøre, ved jeg ikke ...

Nu er det jul igen

Hovedgaden i Frederiksværk er blevet pyntet op med julehjerter og gran i løbet af ugen. Monsieurs nye mobiltelefon skulle afprøves, og det blev til dette billede, der viser, at telefonen kan andet end at sms'e forprogrammerede beskeder :-) Jeg synes, at det er lige tidligt nok med julepynt i gaderne, kunne de ikke have ventet bare en uges tid? Men kulden er da kommet, som om vi var midt i december allerede. I dag har jeg tænkt mig at begynde på mine julekort - jeg skal skrive 41, så de må fordeles over de næste uger.

Vi skulle have haft besøg i dag, men min veninde er desværre blevet syg, så pludselig står dagen åben for muligheder. Allerførst skal avisen pløjes igennem og kaffen nydes.

Er der andre i blogland end mig, der stadig skriver julekort?
Rigtig god søndag til jer derude.

Permafrost

Vi har lige været ude at gå en tur i isnende kulde. Temperaturen er lige omkring frysepunktet, men det blæste så meget, at det føltes som om, at ørerne var ved at falde af. Men ud skal man jo, så vi pakkede os godt ind. Da vi var få meter fra at være hjemme igen, så vi disse to rådyr stå og spise nedfaldne æbler. Vinden må have larmet så meget, at de ikke kunne høre os, for jeg har aldrig været så tæt på rådyr. Forsigtigt prøvede jeg at liste mig nærmere end de cirka 5 meter, vi stod fra dem. Men den gik ikke, og væk var de …

Gosh hvor er det godt

Weekendfri er nu en god opfindelse!

Jeg nyder virkelig min lørdag og min søndag og at have fri begge dage. Det er nu noget ret nyt i mit liv, fordi jeg i mange år gik i vagtskema med skiftende arbejdstider. Gosh hvor er det godt, at det er fortid!

Jeg kan huske, at min morfar har fortalt om sin ungdom, hvor unge mennesker i en købmandsforretning på landet kun havde fri ½ søndag om ugen. De andre seks dage havde man fri klokken 21, selv om forretningen åbnede allerede klokken 7 om morgenen - arbejdsugen var på 80 timer, og der var ikke noget, der hed frokost- eller middagspause. Det var vilkårene omkring 1. verdenskrig. Jeg synes, det er ufatteligt, selv om de nok ikke stressede rundt, som mange gør nu om stunder.

Har du forresten set, at der er store knopper på mange buske allerede nu? I min have står både rododendron og ribesbuske fyldt med store knopper ...
Ha' en rigtig god lørdag :-)

At overleve vinteren

Kan man lære at elske vinteren? Jeg ved det ikke, men jeg faldt over en sjov omtalen af en bog på kvinder.bt.dk.

12 % af os danskere udvikler en vinterdepression, og nu truer vinteren jo med kulde og mørke, regn og rusk, sne og sjap! Heldigvis findes der nogle grundlæggende og alment kendte energikilder. For det første er det selvfølgelig motion, sund kost, søvn, pleje af kroppen, orden, kærlighed og venskaber. Men det er også klogt at gøre sig klart, om man er A- eller B-menneske, så man udnytter energien, når den er der.

Og brug farverne! Farver påvirker nervesystemet og stimulerer kroppen på forskellige måder. Også farverne i vores hjem kan bruges til at bringe mere energi og glæde ind i vores liv. Mønstrede tapeter, tekstiler og ornamenteret porcelæn understøtter livsglæde og positivitet og løfter stemningen i hjemmet.

Det kan man blandt andet læse i 'Sommer hele året', der er skrevet af Tine Frellesen - og som netop er udkommet. Jeg synes, det lyder som nogle fine råd.

Hvordan overlever du vinteren og den mørke tid?

Den store kærlighed

Noget af den første billedkunst, der berørte mig dybt, var Vincent van Goghs malerier og tegninger. Da jeg flyttede hjemmefra som 18-årig, købte jeg straks en reproduktion af en af van Goghs tegninger, en arbejdende bonde, og billedet hang på min væg i mange år, uden at jeg blev træt af det. Siden blev det hans marker med fugle og Natcafé, der blev de foretrukne, og hans værker er stadig noget af det smukkeste, jeg kender.

Er der kunstnere, du har en særlig forkærlighed for?

Sikke et held

Monsieur har lige fået ny mobiltelefon, og heldigvis er der forprogrammerede SMS-tekster. 'Jeg elsker dig' fx ...

Nydelse

Jeg sidder lige nu, længe inden det er lyst, og glæder mig over, at det er min fridag. I dag skal jeg på café med en kær veninde, som tager toget helt herop. Vi har ikke set hinanden i flere måneder, så der bliver nok at snakke om.

I går aftes så jeg portrættet af Kaffe Fassett, som blev sendt i lørdags på dk4, og det var endnu mere spændende, end jeg havde troet. Man så denne smukke, ældre mand sidde og strikke i sit arbejdsværelse og så, hvor han får inspiration til sine fantastiske mønstre og farvekombinationer. Det er blandt andet på Victoria and Albert Museum, hvor han opsøger gammelt kinesisk porcelæn, og i Portobello Road's antikvitetsforretninger.

I ved sikkert, at jeg er meget glad for havens fugle og fodrer dem året rundt. I det nyeste medlemsblad fra Dansk Ornitologisk Forening kan man læse om fuglenes forrådskamre. Fugle, der hamstrer føde, har en næsten ubegribelig hukommelse. En nøddekrige kan om efteråret samle 170.000 hasselnødder på 10.000 gemmesteder og huske, hvor de ligger. Nøddekrigen og skovskaden gemmer deres føde over et stort område – og det er da nærmest ufatteligt, at de kan finde nødderne igen. Nu forstår jeg bedre, hvor alle mine net med jordnødder blev af, inden jeg fandt på at hælde jordnødderne i en beholder af trådnet …

Rigtig god onsdag til jer derude.

En drøm

Jeg har en drøm om at prøve at overnatte i et shelter. Tænk at ligge på et varmt skind og høre lydene i natten, mærke naturen helt tæt på. Eller at prøve at bo på en husbåd og høre vandets klukken rundt om båden.

For nogle år siden havde jeg en chef, der var 70 år, og han foretog sig de mest utrolige ting i sine ferier - han og konen vandrede i Østen, i Norge, ja vist hvor som helst, når de havde opdaget nye og spændende steder. Det trøster mig lidt at vide at man kan være så aktiv, når man er 70.