Mine anisisop står så flot lige nu, og sommerfuglene elsker dem. Anisisop kaldes også indianermynte, og det er en flerårig hårdfør staude med lakridsduftende blade, som man kan lave te af. Den er nem og blomstrer længe. Planten stammer fra Nordamerika og blev af indianerne brugt som et febernedsættende middel.
Jeg er ved at klippe visne blomster af mine sommerfuglebuske, men der er så mange blomster, at det er endeløst. En god veninde har fortalt, at det vil få buskene til at blomstre igen - og det må jeg jo prøve om lykkes!
Vi har været til Sundtoldsmarkedet i går - og i dag på Louisiana Literature, men det vil jeg vende tilbage til.
Jeg har endelig overgivet mig og sagt farvel til evig og altid at skifte mellem læsebriller og se-langt-briller, har fået briller med glidende overgang. Sikke en lettelse. Det skulle jeg have gjort for længe siden :-)
søndag, august 25, 2019
Blomstrende anisisop og andre glæder
Abonner på: