Jeg har været Valbyparken i dag og set de meget flotte temahaver, som blev grundlagt i 1996, da København var europæisk kulturby.
De er designet af nogle af Danmarks kendteste landskabsarkitekter, og resultatet blev så overvældende flot, at de fik permanent karakter af ’havekulturelt udviklingsområde’. Der er mulighed for løbende at ændre og udvikle de enkelte havers tema og indhold. Siden etableringen i 1996 er tre haver nedlagt. Til gengæld er tre nye haver opstået: Børnenes årtusindskiftehave, Dahliahaven og Den Islamiske Have.
Temahaverne hedder: 1 Frugthaven, 2 Havens bund,
3 Vandhaven,
4 Den stedsegrønne skulpturhave, 5 Den islamiske have,
6 Demonstrationshaven,
7 Skovhaven,
8 Dafo-haven,
9 Køkkenhaven,
10 Staudehaven,
11 Dahliahaven,
12 Børnenes årtusindskiftehave,
13 Den fælles mindehave,
14 Den sommerblomstrende have,
15 Den handicapvenlige have,
16 H.C. Andersens orientalske have og
17 Surbundshaven.
Herunder kommer nogle af mine billeder fra i dag, som forhåbentlig kan inspirere andre til et besøg.
Hvert år – den første søndag i august – arrangeres 'Fokus på haven & Rosenkåring' i Valbyparkens 17 temahaver og i Rosenhaven, som har eksisteret siden 1964.
fredag, august 09, 2019
Temahaverne i Valby
Abonner på: