mandag, august 12, 2019

Det man IKKE viser frem :-)

Jeg får lyst til at vise lidt af det, man ellers ikke viser frem i sin have :-)

I lørdags fik vi hele 30 millimeter regn på cirka en time, og det var så voldsomt, at jeg aldrig har set noget lignende. Vandet væltede ud over tagrenderne, og der løb små floder med vand rundt om huset. Her er det bare begyndelsen, det blev meget værre.

Jeg er lykkelig for at vi ikke har en kælder, som kan blive oversvømmet - og at vi bor ret højt.

Regnvejr får snegle til at komme frem. Vi har flere vinbjergsnegle, men jeg ser dem meget sjældent.

Egernets hale hang tungt ned over hovedet næsten som en paraply :-)