Her i Halsnæs har vi et lokalt madmarked, Torup Marked, som er et marked for lokale fødevarer – og andre lokalt producerede kvalitetsvarer med forbindelse til jorden.
Det finder sted hver 14. dag sommeren igennem og ligger ved Dyssekilde Station. Jeg er lige kommet hjem og har nydt at se, hvor populært det er blevet. Folk sælger økologiske varer, frugt og grønt, hjemmelavet brød, kager, marmelader, honning, blomster og meget, meget mere. Det er 8. år, vi har Torup Marked, som er blevet en stor succes. Man kan købe tapas, og der er masser af borde og bænke at sidde ved. Anbefales varmt!
Det dejlige ved markedet i Torup er ikke bare de mange gode ting, der er, men at det er slow-indkøb, hvor man dufter til, rører ved og snakker om alle tingene. Det er roen, hyggen og glæden, og en god snak med dem der har dyrket tingene.
Det var svært at fotografere, fordi der var så mange mennesker, men jeg håber, billederne viser en lille smule af stemningen.
Næste marked er lørdag den 17. august.
lørdag, august 03, 2019
Torup Marked
Abonner på: