Vi havde den dejligste eftermiddag i Zoologisk Have i forgårs. Vi har jo årskort, og jeg havde set på DMI, at vejrudsigten ændrede sig i løbet af formiddagen, og der blev lovet tørvejr - men det holdt ikke stik, for regnen silede ned næsten hele tiden. Men jeg har godt regntøj, så det er ikke så vigtigt for mig.
Der var fyldt med glade børnefamilier og små børn, som trampede rundt i vandpytterne iført flyverdragter. Og der var mange boder, hvor man kunne få noget at spise eller bare kaffe og æbleskiver.
Jeg morede mig kongeligt, og Zoo er et herligt sted at fotografere.
Nu er dagene heldigvis ved at blive længere igen - 11 minutter i dag. Jeg har virkelig savnet lyset! Men min lysterapilampe er en stor hjælp, og den bruger jeg hver morgen. Vi har haft mange regnvejrsdage med meget lidt lys i de sidste par måneder.
Katastrofen og et jordskred i onsdags lidt nord for Oslo er næsten ikke til at bære. Huse forsvandt i et 300 gange 700 meter hul og ødelagde mange huse i byen. Der er stadig mennesker, man ikke har fundet ...
søndag, januar 03, 2021
Abonner på: