Søndag havde vi utrolig smukt vejr, og dagens vandretur blev henlagt til Tisvildeleje. Det er en meget populær badeby, som om sommeren myldrer af liv og er kendt for at tiltrække mange kendte mennesker. I de seneste år er byen blevet så populær, at den er blevet Nordsjællands svar på Skagen. Og det kan også ses på huspriserne.
Ved stranden i Tisvildeleje har skovdistriktet siden århundredeskiftet haft et område med badehuse. De små badehuse skaber en helt særlig stemning og kan minde om en svunden tid. Interessen for badehusene er stor, og der er en lang venteliste.
Der var uhyggeligt glat, så turen blev ikke så lang, men det gjorde den til gengæld i går, hvor vi gik 9 kilometer til Asserbo og retur. Egentlig burde man jo have et par vandrestøvler beregnet til glat føre.
Serien Badehotellet begyndte igen i går, og det er da en af de bedste danske serier. Nu er vi nået til 1941. Dagbladet Politiken skrev: ´Ottende sæson lægger flot ud med fine intriger og nævenyttige tyske soldater ved den jyske vestkyst. Lige hvad vi trænger til i denne coronakarantænetid: de fem onde år for fuld udblæsning´.
Og fra køreturen til Tisvildeleje ...
tirsdag, februar 02, 2021
Abonner på: