Et andet liv

Jeg har været så heldig, at Per Olov Enquists nye selvbiografiske roman ’Et andet liv’ er havnet i min turban. Den udkommer først den 22. januar, og jeg glæder mig utrolig meget til at læse den. Den er en ordentlig moppedreng på 496 sider, men ordene glider let – jeg nåede lige at begynde i bilen på vej hjem i går.

P.O. Enquist voksede op i et strengt kristent samfund i Nordsverige, hvor man anså alkoholdjævelen som den største af alle djævle. I en del år boede han i København med sin daværende kone, og han er på alle måder et indtagende bekendtskab.

Solopgang over Amager Fælledvej

Den bedste frisør

Endelig har jeg fundet en frisør, jeg er tilfreds med. I mange år ledte jeg efter 'den rigtige', og en gang lykkedes det, men pludselig sagde hun op, og jeg kunne ikke få at vide, hvor hun var blevet af. Jeg har også haft en udmærket frisør, der bare ikke tog det så nøje med, hvor længe kunderne skulle vente. Og min værste oplevelse var, da jeg skulle konfirmeres og blev klippet så grimt, at jeg var grædefærdig - mit pandehår var barberet ned til en længde af 2 centimeter.

Jeg har langt hår, men det skal alligevel klippes jævnligt, fordi enderne bliver kedelige at se på. Frisøren er nu mig selv, og jeg tager ganske enkelt og samler håret og holder det lodret op lige så langt, jeg kan nå, og klipper vandret af. På den måde bliver det en let etageklipning. Pandehåret får en tur ad to omgange, først det inderste lag, som jeg klipper takker op i, og så det yderste lag.

Går du til frisør, eller klipper du dit hår selv? Og er du glad for din frisør?

Optøning af tæer

Vi har lige gået en isnende kold tur på stranden i Liseleje. Der var meget smukt, lidt diset, og solen hang lavt. Liseleje har mange gamle sommerhuse fra begyndelsen af 1900-tallet, som vi holder meget af at gå og kigge på. Dog havde vi nær fået et chok over at se, at et gammelt bondehus var revet ned og erstattet af det grimmeste og mest prangende hus i 2½ etage, jeg nogen sinde har set - og det lå endda i første række til havet og tog udsigten fra flere andre huse. Forargelsen vil ingen ende tage her ...

Lige nu forsøger jeg at tø mine iskolde tæer op, mens jeg får varmen med en kop Prince Vladimir fra Kusmi.

Hjælp, hvor er mit køkkenbord

Lige nu kunne jeg godt bruge en hvid tornado til at skaffe mig mit køkkenbord igen. Der er ikke en eneste kvadratcentimer, hvor jeg kan lave morgenmad. Glas, tallerkner og kopper står i stabler – gudskelov er det hele skyllet af.

Men det er nu med glæde, jeg tænker tilbage på min dag i går med gæster, snak, grin, tilbageblik og god musik.

Jeg begriber overhovedet ikke, hvordan man tidligere klarede sig med mindre end en weekend fri. Og jeg har også fri om onsdagen. Måske bliver man bare langsommere med alderen? Min morfar har fortalt om, at omkring 1910 havde man kun fri i nogle få timer søndag eftermiddag! Og her sidder jeg, luksusmenneske, og føler, at tre fridage om ugen er alt for lidt. Men dengang havde man jo ikke 10 timers transport til jobbet og skulle passe telefon, mail, bil og Facebook ...

Dagens skønhed 3½ år

En farmors brunøjede pige ...

Gaven

Det er nu hyggeligt at bo et sted, hvor der lige kommer ryttere forbi. Hvis jeg ikke havde haft fuglefoder i hænderne, var jeg styrtet ind efter mit kamera for at tage et billede af to unge piger til hest.

Og så er jeg en rigtig heldiggris! Min dejlige blogven Losarinas Mor har sendt mig en gave, den dejligste notesbog, hun selv har indbundet i forårsgrønt. Den skal bo i min taske og bruges til ideer til blogindlæg - dem får man jo de særeste steder.



Tak søde Miri ...

Oplevelser

Egentlig har dagen alt for få timer, når jeg tænker på al den inspiration, man kan få i blogland.

I går skrev Karolina om den danske fotograf Jacob Riis, der dokumenterede nøden og elendigheden, som mange levede under i slutningen af 1800-tallets Amerika. Netop nu har Det Nationale Fotomuseum på Den sorte Diamant en udstilling om Jacob Riis, der varer til den 24. Januar - og det er en udstilling, jeg meget gerne vil nå at opleve.

Og Margrethe skrev fængslende om, at Ud&Se i denne måned har en artikel med Camilla Plum. Og til min glæde ligger Ud&Se på nettet - og endda alle bladene tilbage til og med 2005. Der er stof til lang tids læsning, for bladet har hver måned et interview med et spændende menneske.

I dag får jeg mine to ungdomsveninder på besøg. Og jeg vil ønske jer derude en rigtig dejlig lørdag :-)

Guldkorn

At lære at ignorere er en af vejene til indre fred.

Dette citat hørte jeg læst op i radioen i morges, og det er jo så sandt.

Et mysterium blev opklaret

I går fik jeg en venneanmodning på Facebook fra en, hvis navn ikke sagde mig det fjerneste. Et hurtigt kig på vedkommendes venner viste, at det kunne være en blogger, da vi havde 8 fælles venner.

Jeg har den holdning, at jeg gerne vil vide, hvem jeg er ven med, så jeg sendte en besked for at få løst mysteriet. Det viste sig, at vedkommende slet ikke kender mig! Og her er altså noget, jeg ikke begriber - hvordan kan man ønske venskab med en komplet fremmed?

En skrækkelig drøm

Jeg havde en skrækkelig drøm i nat, der gjorde, at jeg vågnede helt udmattet. Jeg drømte, at jeg var tv-reporter på en hel formiddagsflade, og at jeg både skulle sende, være lydmand, filme, optage til genudsendelse og stille kloge spørgsmål - plus overholde at være færdig på sekundet klokken 12. Så mange funktioner har nu aldrig været min opgave, men at skulle overholde tiden sidder dybt i mig. Når jeg engang bliver gammel, vil jeg sikkert stadig drømme, at jeg fx kommer for sent til en optagelse i studiet - eller at studiet har fået nyt inventar, siden jeg gik hjem sidst.

Martres I andre også i ny og næ af noget, der har med jeres fag at gøre?

Prisforskelle

Sofus giver jo gerne en hale med, når der skal skrives på computeren.

Og han og jeg læste i går i forbrugerbladet Tænk (26/9 2008), at hans yndlingstørfoder fra dyrlægen, Hill's Science Plan, får en fin bedømmelse. Men et lige så lødigt tørfoder fås i Aldi og hos Lidl til 1/7 af prisen. De hedder Schnucki og Coshida.

Qigong, pileflet og patchwork

Nu er det første fritidsskolekatalog for forårssæsonen dumpet ned i postkassen. Det er utroligt lækkert at kigge i og fyldt med fristende tilbud. Man kan gå til yoga, pilates, afspænding, lære at blive direktør i sit eget liv - eller hvad med feng shui, keramik, oliepastelmaling, vintagesyning af tasker …

Det er bare et lillebitte udvalg af alt det, man kan gå til. Jeg sluger hele kataloget, men det bliver desværre nok ved det. Når man står op så tidligt, som jeg gør om morgenen, er aftner ikke velegnet til at gå på kursus. Men en dag vil jeg indhente det forsømte og lære at sy smart tøj og lave smykker - en dag ja …

Hvad med dig?

Tre heste og en halv hest

En kærkommen fridag

Jeg nyder at være vågnet op til en fridag. Julens og nytårtes mange gæster og middagsborde har gjort, at jeg trænger til at komme ind i den normale gænge med sund mad, motion og faste sengetider. Efter bare to dages arbejde er jeg lettere udkørt. Og da mit pedometer, skridttælleren, faldt lige ned i hænderne på mig fra en hylde, forstod jeg en fin hentydning. Når det er blevet lyst, og morgenmaden og lidt vask er overstået, er det på med de tykke vinterstøvler og ud at få noget motion.

God onsdag til jer derude - jeg håber, I har vænnet jer til hverdagen igen.

En smuk melodi

Cutting Crew: Just Died In Your Arms Tonight

En stille undren

Det har altid undret mig, at nogle forfattere kan skrive på et kæmpe alkoholforbrug. F.P. Jac er jo et kendt eksempel. Jeg har hørt i en gammel radioudsendelse, at han drak 1½ flaske snaps om dagen og ikke troede, han ville nå at fylde 30 år. Men alligevel endte hans drukture i geniale ideer og bøger. Andre kunstnere har haft et et stort stofforbrug og har skabt verdenskunst.

Pausegymnastik

Min afdeling har inviteret os til pausegymnastik - et lille program, hvor man får rørt både nakke, skulder og ryg i et kvarters tid to gange om ugen. Jeg synes, det lyder som en virkelig god idé, selv om vi også har en massageordning hver anden uge i et kvarter, men det batter ikke rigtig noget.

Jeg kan se en hyggepianist for mig, siddende ved sit opretstående klaver lige som Misse Møhge i Matador. Men jeg tror nu nok, at det er noget, jeg må tænke mig til :-)

Stiktosset

Jeg bliver stiktosset, når jeg hører, at en buschauffør sætter i gang med et ryk, mens en 86-årig går ned gennem bussens midtergang. Min far faldt fladt ned på ryggen, og blodet løb ud gennem den ene vante. Men gudskelov er der ikke sket andet.

Varmt badevand

Da jeg stod op, var temperaturen 9 minusgrader udenfor. Og jeg var glad for, at jeg havde taget to af fuglenes store vandtrug ind, så de var varme og kunne fyldes op med varmt vand. På den måde håber jeg, at fuglene har isfrit vand i hvert fald noget af dagen.

Det er jo utroligt, hvad de kan sætte til livs i øjeblikket af mejsekugler, nødder, æbler og solsikkefrø ...

Slik

Jeg er vokset op næsten uden slik. Hvis det gik højt for sig, fik jeg en æggesnaps - altså en æggeblomme rørt med sukker. Og når vi fik gæster kunne det hænde, at jeg fik et stykke Pernille-chokolade. I dagligdagen var der aldrig slik, men når jeg gik tur med mine forældre faldt der gerne en is af, hvis vi kom forbi en slikbutik. Nu må jeg dog indrømme, at jeg nyder et stykke mørk 85%-chokolade hver dag, og det hjælper på samvittigheden at det skulle være vældig sundt.

Fik du slik i din barndom, og hvordan er det nu med den søde tand?

Søndag i farver

Jeg bliver så glad, når jeg oplever, hvad det at skrive blog kan føre med sig - varme venskaber jeg aldrig ville have fået, hvis jeg ikke havde kastet mig ud i den virtuelle verden her. For en time siden sagde jeg farvel til to dejlige mennesker, der har beriget mit liv. Regitze og Claus havde taget turen nordpå, og efter et solidt måltid, der gjorde os i stand til at modstå flere kuldegrader, iførte vi os vintertøjet og gik en lang tur i det smukke vejr.

Tak til jer begge og tak for den skønne køleskabsmagnet herover og den lækre vin. Jeg glæder mig til, at vi ses igen den 24/1 til blogtræffet.

Gudskelov det er ved at være forår

Jeg har lige hørt den dejlige lyd af spætternes trommen, og det tager jeg som et tegn på, at det snart er forår. I dagene op til pardannelsen trommer både hannerne og hunnerne på træstammer for at finde hinanden ...

Gæster

Her for nylig blev vi pludselig klar over, at vi var inviteret til en gammel tantes fødselsdag. Der var bestilt bord, men hun havde glemt at sige det til gæsterne. Ad omveje blev vi klar over, at vi var inviteret, og vi kom selvfølgelig, selv om varslet var meget kort. Og det blev faktisk en dejlig eftermiddag, selv om hovedpersonen ikke kan have haft meget ud af sin dag. Det får mig til at tænke på, at det må være grusomt at være dement, men samtidig alligevel have et ønske om at samle familie og venner. Nu er vi, som er den gamle dames omgangskreds, blevet enige om, at fødselsdagen skal holdes hvert år, indtil vi hører andet. Også selv om hun forlader dette liv, skal vi samles, og have en sjov dag sammen. Og det er en rar tanke, for nu er fødselsdagen blevet holdt i 15 år.

I dag skal vi have det dejligste besøg – og vi har husket at invitere gæsterne. Bøfferne venter i køleskabet, og Monsieur er tidligt oppe og er ved at forberede desserten, som er en af de lækreste, jeg kender. Ved middagstid dukker to dejlige mennesker op i cowboystøvler, gætter jeg på, og så skal vi ud at se på landskabet.

God søndag til jer derude :-)

X Factor

I går aftes så vi det første program i den nye omgang X Factor. Fra sidste år mindes jeg, at de første udsendelser var tåkrummende pinlige. Men i går var det endnu værre, og jeg synes faktisk ikke, at man kan trampe på hverken psykisk syges eller børns følelser, som man gjorde. Drengen på 17 år, der stammede fra Somalia, blev for eksempel dybt ulykkelig, og han var slet ikke klar over, at han ikke kan synge. Man kan selvfølgelig undre sig over, at ingen har fortalt ham det – men skal han udstilles på den måde?

Jeg synes det ikke. Hvad synes du?

En slags status

Jeg elsker morgener, jeg er et udpræget A-menneske og nyder at begynde dagen dagen langsomt med at kigge i min mailboks og lige kaste et blik på Facebook. Nu ligger to fridage og venter forude, og i morgen kommer dejlige venner på besøg.

Dagen i går fik mig til at stoppe op og gøre en slags status. Jeg mødte nemlig en kollega, som for nylig har mistet sin mand. Han var i 50'erne og var fuldstændig uventet død i sin seng en morgen uden at have fejlet noget som helst. Hans kone var gået ud for at lave morgenmad, og da hun kom ind til sin mand igen, var han død. Det må være dybt chokerende. Hjertet holdt simpelthen op med at slå, sagde min kollega. Når jeg hører sådan en historie, priser jeg mig ekstra lykkelig for det liv, jeg har her på landet med Monsieur og kattene og min dejlige have. Fuglene og mine egern uden for køkkenvinduet kender mig og farer ikke forskræmte væk, når jeg kommer. Byen er ikke noget for mig - jeg glæder mig hver dag over at bo tæt på naturen og kunne følge årstidernes gang.

Rigtig god lørdag til jer derude.

Kan man fotografere, mens man kører?

Ja, det kan man godt. Arresø var simpelthen så smuk på hjemvejen, at jeg bare tog et billede i blinde :-)

Nye claircasts

Den clairvoyante Jette Harthimmer har lagt nye, spændende podcast-samtaler ud på nettet - blandt andet om Martinus og om at tale med dyr. Men der er en mange andre emner at vælge imellem.

En naturoplevelse af de store

Her skulle der egentlig have været et billede af de 20 svaner, der fløj hen over mit hoved i går. Men jeg nåede desværre ikke at hive kameraet frem og tænde det, for først skulle de store vanter af, og brillerne skulle findes i lommen - og pist væk var svanerne med den dejligste lyd fra vingeslagene.

Køerne lå og tyggede drøv ude i det frostklare solskin og ja, det var bare sådan en dejlig dag, selv om det var hundekoldt :-)

Det var meget, meget hemmeligt

Uden for det lokale supermarked mødte jeg en ung pige, der gik og røg på en cigaret. Hun var vel 14 år, højst, og pludselig så jeg et sofabord og en pakke cigaretter for mit indre blik, og jeg var igen 13 år. Og jeg husker tydeligt, at nu skulle det være - jeg måtte prøve at ryge og føle, hvordan det var at være rigtig voksen. Det smagte rædselsfuldt, og det var meget, meget hemmeligt, at jeg havde prøvet at ryge. Egentlig er det underligt, hvor påvirkelig man er som barn. Min far røg Blå North State - og når han røg, måtte det jo være noget, 'man' gjorde som voksen. Gudskelov fik jeg aldrig smag for at ryge.

Har du også smugrøget som barn?

De sygeliggjorte danskere

Politikens hovedhistorie i dag i den trykte udgave handler om det voksende forbrug af kolesterolsænknede medicin. Jeg hører til dem, der mener, at medicinalindustrien er skyld i, at antallet af sygeliggjorte danskere på denne medicin er steget med 233%. Medicinalindustrien står nemlig bag undersøgelserne, der anbefaler et kolesteroltal under 5, hvor det for få år siden måtte være 7.1. Mange læger ved ikke nok om kolesterolsænkende medicins mange bivirkninger. At kolesterolforskning betales af medicinalvirksomhederne, giver dem mulighed for at påvirke forskerne, mener også læge Mats Lindberg, der er talsmand for Læger uden sponsor!

Uffe Ravnskov har skrevet bogen Kolesterolmyten - og man kan finde en masse om emnet på nettet blandt andet her.

Hvis vi sørgede for at spise en uraffineret kost med mange grøntsager og få motion hver dag, ville halvdelen af al medicin være unødvendig. Men det er bare et synspunkt ...

Forår, varme og brune ben

Jeg håber, I alle er kommet godt ind i det nye år – og uden ulykker! Der kan så let ske noget på grund af nytårsfyrværkeriet. For nogle år siden brændte taget på min brors hus på grund af en vildfaren nytårsraket.

Mens vi nu skutter os af kulde, er H&M’s forårskatalog dumpet ind ad brevsprækken med sommerlige kreationer, der har sendt mig på drømmerejse til varme, sol, shorts, små toppe og brune ben. Denne gang er kataloget uhyggeligt fristende. Jeg har dog brændt mig nogle gange og købt tøj, der slet ikke passede – så jeg tror kun, kataloget skal bruges som inspiration til, hvad vej moden blæser.

I aften begynder den nye serie Livvagterne på DR1, og jeg sidder helt klar!

Skal du følge med i Livvagterne?

Nu er håret sat til nytårsløjer

Godt nytår!

Jeg håber, at mange af jer så den dejlige udsendelse i går aftes om Victor Borge, der ville være fyldt 100 år, hvis han stadig havde levet. Det var et varmt og rørende portræt af en stor kunstner, der arbejdede benhårdt.

Jeg vil ønske jer alle sammen et godt nytår!

Dagen inden ...

Nytårstalen

Hjemme hos os ser vi gerne dronningens nytårstale. Vi ser den på tv med et stænk ironisk distance, for hvad har hun mon valgt at iklæde sig, klarer hun talen uden at snuble, så mine tæer krøller sig sammen, har hun fundet på noget pinligt eller klogt eller tankevækkende at sige ...

Her er lidt forbrugeroplysning:

DR sender dronningens nytårstale på næsten alle kanaler den 31. kl. 18.00, på DR1, P1, P2, P3, P4, DAB- og netkanalerne DR Hit og P4 Danmark. På DR1 varmer Reimer Bo Christensen op til talen fra klokken 17.20, mens DR2 går lidt omvendt til værks. Her viser man først - nemlig klokken 18.25 - dronningens tale for 10 år siden, og ti minutter senere følger så talen fra i år. DR1 genudsender også talen nytårsdag klokken 12.00.

Som noget nyt er det ved dette årsskifte muligt at genhøre en lang række kongelige nytårstaler på DRs netsted med gamle radio- og tv-programmer, dr.dk/bonanza. Hvordan lød det for eksempel, da kong Christian X talte i Statsradiofonien den 1. januar 1942, eller hvordan lød Kong Frederik IX's fem minutter og 34 sekunder lange nytårstale i radioen i den 31. december 1958?

Disse og mange flere taler - også af dronning Margrethes - kan man finde på dette link på Bonanza.

Er du gået i sort?

Jeg faldt over en morsom lille artikel på tante Berlingeren. Danske kvinder er til sort! Det viser en ny undersøgelse, som tøjfirmaet Henri Lloyd har fået foretaget blandt 1307 danskere.
36 % af de danske kvinder foretrækker farven sort, herefter følger blå (23 %), og kun 11 % og 5 % er til rød og pink. 27 % går helst i kjole og nederdel, mens 25 % foretrækker bukser. Undersøgelsen melder dog ikke noget om, hvad de restende 48 % så helst tager på.

Selv er jeg mest til bukser på jobbet, men når jeg skal se pæn ud, er det i nederdel - og sort er en af mine yndlingsfarver, men altid med noget mere spraglet til.

Hvad er din foretrukne farve i øjeblikket? Og er du til bukser eller til kjole/nederdel?

Fuldt hus den 24. januar

Jeg har lige talt med Bibendum, og de har plads til 24 gæster. Det vil sige, at nu er der fyldt op, så der er lukket for flere tilmeldinger til blogtræffet den 24/1.

Jeg glæder mig til at se jer alle sammen!

Sådan bader man sine katte

Solarium

Indtil for nogle år siden gik jeg i solarium en gang om ugen for at få lidt kulør og for ikke at ligne en, der lider af anæmi. Men jeg fik kolde fødder, da aviserne igen og igen havde fokus på, hvor farligt det kan være med overdreven soldyrkning. Og da både min moster og min morbror fik hudkræft, var det helt slut med kunstig sol for mit vedkommende. Ganske vist boede de begge i Sydspanien, hvor solen er meget kraftigere end her. Nu består min eventuelle kulør i vinterhalvåret udelukkende af selvbruner.

Hvad med dig, bruger du solarium?

Blogtræf

Som I sikkert ved, holder vi blogtræf lørdag den 24/1 klokken 16 på Bibendum. Og jeg vil meget gerne vide, om jeg stadig kan regne med, at vi bliver:
Valdemarsro, Therese, Marianne Morsing, Pedrsn, Andrea, Catarina, Nille, Annie Fryd, Anne mandagspige, Leif, Jens, Madame, Lotte, Kagekonen, Mariannes mening, Lenes leben, Donald, Regitze, Uffe, Fru Green, Hege, Thorvald og måske Judith og Phenixmum. Af hensyn til bordbestillingern må I meget gerne fortælle, hvis I alligevel ikke kommer.

Jeg glæder mig meget til at se jer og vil kontakte Bibendum igen i morgen, da antallet af tilmeldte har udvidet sig en hel del efter min første bestilling.

Nytårsgys

I morgen er det hverdag igen, og så er juleferien slut. Jeg burde nok have lagt et par feriedage, men heldigvis venter der et par fridage omkring nytåret. Det minder mig om en af min barndoms faste traditioner. Nytårsdag gik min far, min bror og jeg altid ud tidligt om morgenen og samlede fusere op. De blev sirligt lagt på avispapir i fyrrummet, så de kunne tørre. Om aftenen fik vi os så nogle dejlige gys, når vi satte ild til. Jeg begriber ikke, at vi turde - eller fik lov - når jeg nu læser om alle de ulykker, der sker med fyrværkeri. Men der skete heldigvis aldrig noget dengang.

I dag får vi venner til frokost, og det bliver hyggeligt. Billedet her er af vejen, vi bor på, i grå vinterdragt.

Jeg vil ønske jer alle en rigtig god søndag :-)

Med rimfrost på dynen

Under krigen havde man her i landet de koldeste vintre i mands minde, har jeg hørt. Og da mange huse ikke kunne varmes ordentlig op, må det have været en forfærdelig oplevelse. Min far har fortalt, at han vågnede med rimfrost på dynen, og temperaturen nåede helt ned omkring minus 30 grader udenfor og langt under frysepunktet inde i de rum, der ikke kunne varmes op. To vintre kunne man endda gå på isen til Sverige!

Jeg priser mig lykkelig for min Morsø brændeovn, der kan varme hele vores hus op.

Sommerstemning

Foto: Roy Murray

Skoven skal ligne kaos

Danmarks skove mangler døde træer, læste jeg i Politiken i går. De døde træer tjener nemlig både som bolig og forrådskammer for fuglene, som spiser de larver og biller, der lever i de døde træer. Derfor skal skovene i højere grad ligne kaos, kan man læse.

Når vi ved, hvilken betydning det har for fuglelivet, synes jeg, det er helt ok, at der ligger væltede træer i årevis i skoven, selv om det måske ikke ser så ’pænt’ ud. Har du prøvet at kigge ned på de små vækster som mosser og svampe, der gror på gamle, døde træer? Det kan være et meget smukt syn.

Jeg trænger til en lang travetur i dag efter juledagene - det vil jeg presse ind mellem rengøring og indkøb.

Førstehjælp

En af mine venner fortalte, at han forleden dag var blevet ringet op af sin nabo sent om aftenen. Naboen var gået helt i panik over, at hendes voksne barnebarn var faldet livløs om. Selv om naboen er sygeplejerske, var hun ude af stand til at tænke. Min ven for af sted for at hjælpe og gav den unge mand en voldsom massage af brystkassen og fik liv i ham igen. En tilkaldt ambulance kom først efter 20 minutter, og det havde jo formentlig været for sent at forsøge genoplivning.

Og så er det jeg tænker på, at vi i virkeligheden alle burde lære førstehjælp. I min skoletid havde vi en Falckmand til at demonstrere genoplivning, men det kan jeg intet huske af.

2. juledag

Det er lidt hårdt med alt det, der foregår her i julen. I går aftes havde vi middagsgæster, og det fortsætter med masser af venner og familie i dag. Nå, man kan jo sove ud, når man bliver gammel …

Jeg kiggede forgæves på et lille tegn på, at dagene er blevet længere, men det er de vist ikke endnu. Jeg glæder mig især til, at vi får lyse aftener igen. I går havde vi solskin her på Halsnæs, og dagen var meget lys. Jeg kunne mærke, at det påvirkede mig, og jeg følte mig let og glad til mode. Heldigvis kan vi mennesker søge inden døre i den kolde tid, mens dyrene må finde på andre måder at klare vinteren. Hasselmusen sover fx vintersøvn i hule træer, kan jeg se i Naturlommekalenderen.

Årstidernes nyhedsmail fokuserer denne gang på grønkål og er fyldt med lækre opskrifter. Når jeg er helt tom for ideer til mad til gæster til trods for mine over 100 kogebøger, er der altid gode ideer at hente hos Årstiderne. Jeg vil varmt anbefale at melde sig til deres nyhedsmail med opskrifter.

Rigtig god 2. juledag!

Familiehistorier

Der var rigtig gang i familiehistorierne i går. Min far, der er 86 år, har en hukommelse som en elefant og er fyldt med historier fra sit liv. En af dem, han fortalte i går, var fra engang jeg som lille pige var med på en onkels grav. De voksne fortalte mig med bedemandsstemme, at dernede lå onkel Frederik. Og så spurgte jeg helt uskyldigt: ’Kan han da ikke komme op?’

Familiehistorierne kan jeg høre igen og igen, men det bliver de bestemt ikke dårligere af.

Brisbane-influenzaen

England er ramt af en særlig hårdnakket influenza i øjeblikket. Det har min engelske fætter netop skrevet og fortalt. Han og næsten alle i hans firma har været syge i 3 uger, og flere har fået andre sygdomme oveni og må have antibiotika i ugevis.

Og så er det, jeg tænker, om man burde lade sig vaccinere mod influenza? Jeg troede kun, det var noget, der var farligt for gamle mennesker.

Er du vaccineret?

Juleaften

Tusind tak for de varme juleønsker. Jeg kan ikke nå rundt til jer alle sammen i aften - det må komme lidt hen ad vejen.

I dag har vi fejret jul med min far, kun os tre, men det var utrolig hyggeligt. Vi besøgte min mors grav på Lyngby parkkirkegård, en stor fællesgrav med en kæmpe blomsterbrønd, som var pyntet helt fantastisk i dag af alle de besøgende i anledning af julen. Der var de smukkeste blomster, kranse og lys. Egentlig bryder jeg mig ikke om kirkegårde, men denne er en undtagelse, fordi den emmer af fred, ro og skønhed på en moderne måde.

Har du haft en god juleaften?

Glædelig jul til jer alle sammen

Ill. Jane Ray

Mary Hopkin: Mary Had A Baby

Juleløses jul

Vil du have en på opleveren juleaften, så er der igen i år mulighed for at være med til Juleløses Jul i Den Grå Hal på Christiania. Der er 1000 portioner økologisk julemad, 400 portioner vegetarmad, konfekt, frugt og julegaver til børnene. En af præsterne fra Christianshavns sogn læser juleevangeliet og synger julesange. Senere er der dans om juletræet, julegaver til børnene - og underholdning i løbet af aftenen.

Den Sociale Døgnvagt opruster i julen kan man læse på Københavns kommunes hjemmeside. Børn og voksne kan henvende sig anonymt til Den Sociale Døgnvagt hele døgnet.

Når jeg læser om alle de frivillige, der giver deres juleaften til mennesker i nød, bliver jeg virkelig varm om hjertet.

Ind under gulvtæppet

Jeg har været i et dilemma på jobbet i de sidste dage. Mit studie er så beskidt, at min tålmodighed ikke rækker længere over for den unge kvinde, der gør rent. Hun tømmer papirkurven hver dag, men det er også det eneste. Og efter cirka en måned er der nu så støvet og snavset, at jeg får åndedrætsbesvær af at være i rummet. Vinduet kan ikke åbnes, og døren kan ikke stå åben, da det er et lydtæt rum med en dør, der smækker med et gevaldigt brag.

I går mandede jeg mig op og spurgte den unge kvinde, hvilken dag om ugen, hun vasker gulvet. Det gør hun om torsdagen, sagde hun, men i torsdags havde hun ikke kunnet nå det - og så en lang smøre om, at hun har ondt i benene, fordi jobbet er alt for hårdt. Det endte med, at hun kom og vaskede gulvet, og i dag vil jeg selv tørre alle flader af med en opvredet klud. Rent ud sagt er jeg ikke imponeret over hendes indsats, men hun er et sødt menneske, og det gør det endnu sværere.

I Monsieurs afdeling gav de i går deres rengøringsdame en stor kurv med lækkerier, fordi hun er helt enestående. Det er en kvinde omkring de 55 år. Hun var forståeligt nok ved at kravle i et musehul, men meget, meget glad for påskønnelsen.
Næsten alle, der gør rent hos os, er indvandrere, og det synes jeg gør sagen ekstra ømfindtlig.

Hvordan takler man, at der ikke bliver gjort rent, hvor man arbejder – har du et godt forslag til mig?

Tusind tak, kære Phenixmum

Min kære Phenixmum i Norge har sendt mig den dejligste gave - en samling af hendes fantastisk smukke billeder fra haven af blomster og sommerfugle. Og med en varm hilsen fra Vidunderet, der i anledning af julen er iført nissehue!

Tusind tak, søde Phenixmum.

Tålmodighed

Jeg tænker tit på, hvor meget tid tidligere generationer af kvinder brugte på håndarbejde. Og det var gerne meget kunstfærdigt udført og noget, der tog ufattelig lang tid at fremstille.

Denne kønne pyntedug har jeg arvet fra min oldemor, og jeg tror, den er syet i slutningen af 1800-tallet. Overalt er der bittesmå sting, og hullerne er klippet ud med en stor akkuratesse. Dengang havde man jo ikke tv eller radio at underholde sig med, mens man syede. Hvis man var heldig, var der en i familien, der læste op af en bog.

Men hvor har der været stille i stuerne, og livet har været meget anderledes end det liv, vi lever nu.

Intelligens

For 20 år siden hørte jeg for første gang om Mensa, foreningen for særligt højt begavede. Det var til en begravelse, at en af mine onkler nærmest pralede med sine evner, så jeg så rødt mange år efter, når jeg hørte om Mensa.

I det nye nummer af Psykologi er der en stor artikel om intelligens. Den sætter fokus på, hvad intelligens egentlig er – for det kan jo være mange ting. Wikipedia har en fin forklaring.

For mig har den følelsesmæssige intelligens en særlig høj stjerne og ikke så meget, om man er matematisk begavet. Det er der sikkert mange, der er, som ikke har sans for følelser. Opfattelse af intelligens er i øvrigt blevet misbrugt til grumme ting tidligere, hvor man fx tvangssteriliserede mindre begavede, unge kvinder.

Er der en særlig form for intelligens, du sætter pris på?

Frisk fuglesteg

Denne silhuet sidder på mit køkkenvindue, og alligevel lød der for lidt siden et kæmpe brag på grund af en stor fugls sammenstød med ruden. Jeg for hen for at se, om der en lå baskende fugl på jorden - det gjorde der ikke, men en stor rovfugl fløj af sted med et bytte i munden. Det er en barsk verden uden for vinduerne ...

En hobby

I perioder har jeg været meget optaget af slægtsforskning – en interesse jeg fik, fordi flere i min familie har smittet med deres interesse. Jeg synes bare, det er en uhyre tidskrævende hobby, så for tiden er den sat på standby og må nok vente med at blive genoptaget, til jeg en gang bliver pensionist. Men at se en aftægtskontrakt fra 1833, breve mellem to forelskede i 1890’erne, breve fra min tipoldefar, der var kaptajn og med i store slag, breve fra nogle af dem, der udvandrede til Amerika osv. giver mig alt sammen lyst til at lægge alt fra mig og begynde at systematisere det hele. Jeg ved bare alt for lidt om, hvordan man griber den slags an. Så indtil videre bliver det ved, at jeg tager lidt frem i ny og næ som fx dette billede fra 1924, hvor min far er den mindste.

Min oldefar Per Jönsson er den smukke, gamle mand, der brødfødte sin familie ved at sy uniformer som skrædder. Han kom fra Skåne, men flyttede til København som ganske ung. Han blev hele livet ved med at tale halvt svensk – og én af familiehistorierne er, at han blev spurgt:

- Är Ni sultan, herr Jönsson?

Og næ, det var han jo ikke, han var skrædder … Om han var sulten blev vist ikke opklaret.

Interesserer du dig for slægtsforskning?

Juleslik med azofarvestoffer

I Politikens tillæg Lørdagsliv kan man læse, at supermarkedernes juleslik er fyldt med azofarvestoffer, der mistænkes for at gøre børn hyperaktive. Ifølge The Lancet er E102, E104, E110, E122, E124 og E129 under mistanke for at gøre almindelige børn til ADHD-patienter! Fra 2010 skal varer med azofarvestoffer bære en tydelig advarsel i stil med den, man ser på cigaretpakker.

Jeg synes, det er uhyggeligt, at Irma, Føtex, Netto, og Fakta sælger slik, der indeholder farvestofferne. Som mor til et hyperaktivt, nu voksent barn, er jeg oprørt.

Hvad mener du? Fra 2010 er det godt nok?

Mariehøner i december

Denne kønne mariehøne sad på hoveddøren, da jeg kom hjem fra indkøb. Og det er da lige til at blive glad af :-)

Jeg burde nok have vidst, at det ikke er smart at gå på indkøb lørdagen før jul. På posthuset var der 25 foran mig i køen, og i forretningerne var der grædende børn, så jeg var godt udmattet, da jeg kom hjem.

Én sjov ting oplevede jeg dog - vores lokale supermarked har fået junglefuglesang i grøntsagsafdelingen ...

Den sidste gave skal i hus

I dag skal jeg ud og finde en gave til en kær veninde. Jeg har en plan, men nu må vi se, om den holder.

Her i huset giver vi ikke mange julegaver til hinanden, for når vi falder over noget, vi tror, den anden kan lide, køber vi hellere uventede gaver. Ja, egentlig er det er nok mest mig, der bliver begavet, og i går fik jeg den lækreste badekåbe, jeg har set for mine øjne - tyk og blød. Mit gen for ting er vist ikke særligt veludviklet, eller også er Monsieur ikke helt nem at købe gaver til.

Nå, men det var gaven til en kær veninde, jeg skal ind til Frederiksværk og finde, lige så snart butikkerne åbner.

Har du fået købt de gaver, du skal?

Hallo hallo, hvordan går det?

MetroXpress skriver i dag, at det i USA er blevet in at blive begravet med sin mobiltelefon! Folk vil gerne kunne ringe til den afdøde, selv om der jo næppe er nogen, der svarer …

Her i landet har vi dog et lidt mere snusfornuftigt forhold til det, for her skal man først fjerne batterierne fra mobilen, så tungmetaller ikke spredes i jorden :-)

At kende klokken

Jeg bliver hver dag forbløffet over mine katte. Om morgenen sætter Sofus sig ved min seng nogle minutter før, vækkeuret ringer, og venter bare på, at jeg står op. Hvordan pokker kan han vide, hvad klokken er?

Det er som om, dyr har nogle sanser i behold, som vi mennesker har mistet.

Sofus hader jo gæster - og postbude - og sniger sig væk helt nede i knæ, når fremmede har tænkt sig at gå indenfor. Men én person må endda klø ham under hagen, og det er en ven, der højst er på besøg tre gange om året. Til gengæld er denne ven den eneste rigtige katteelsker i vores omgangskreds, og det har Sofus åbenbart gennemskuet :-)

Det minder mig om, at jeg hørte en udsendelse, hvor en klog gammel inder fortalte, at det ikke er nødvendigt at bruge vækkeur. Man siger bare til sig selv, før man skal sove, hvornår man vil vågne!

Tidsmaskinen

Krybdyrhyrhjernen slog til i frokostpausen! En duft fra et fremmed menneske bragte mig tilbage til et sværmeri for mange år siden. En duft af Brut, der bølgede langs Emil Holms Kanal...

Jeg har fået en sang på hjernen

Coldplay: Viva La Vida

Ring endelig ...

Kender du det, at kvinders indlevelsesevne er utrolig, og at vi kan finde på at sige 'du skal bare ringe', selv om vi er ved at dø af stress? Der må altså være forskel på mænds og kvinders hjerner.

Kvinder har fx altid en to-do-liste klar til rette øjeblik, og vi ved præcis, hvad der haster mest, en halv time før gæsterne kommer. Mænd derimod kan finde på at gå ud og klippe hæk. Til gengæld er vi nok lidt for gode til katastrofetænkning og til at tilsidesætte egne behov.

Er det mon noget medfødt, og skulle vi ikke blive lidt bedre til at vælge ud fra, hvad vi selv har lyst til, i stedet ud fra hvad andre kræver?

Fattiges juleaften

Caféen La Belle Vie inviterer fattige til gratis mad juleaften! Først troede jeg ikke mine egne øjne, men det er sandt. Caféejeren inviterer 50 fattige Hillerødborgere på gratis julemiddag - han er selv muslim og har fået et par af sine ansatte plus familie og venner til at komme og hjælpe til med tilberedning og servering af den klassiske danske julemenu bestående af flæskesteg, rødkål, kartofler og risalamande samt øl, vand og vin ad libitum.

Jeg bliver virkelig i godt humør, når jeg læser den slags.

Mundmalere og tåmalere

Nu er julekortene begyndt at dumpe ned i postkassen, og det er en fryd at se, hvor smukke mange af dem er. De smukkeste, jeg har fået, er malet af mundmalere! Jeg begriber ikke, hvordan de gør - dette kort, som faktisk er endnu flottere i virkeligheden, er malet af Ruth Christensen.
Jeg ved, at nogle også kan male med penslen mellem tæerne ...

Tjubang

I går aftes så vi filmen 'Familiens ære' ('Prizzi’s Honor') med Jack Nicholson og Kathleen Turner, som er to af mine yndlingsskuespillere.

Filmen handler om den amerikanske mafia, lejemordere og tjubang. Den er meget underholdende, men den kommer nu ikke på min top 10. Til gengæld fik den mig til at tænke på 'Julia and Julia' - en anden film med Kathleen Turner, som gjorde et stort indtryk på mig, da jeg så den for mange år siden: Julia bliver enke på sin bryllupsdag, fordi manden dør ved en bilulykke. Seks år efter opsøger hun deres lejlighed, og finder sin mand og søn … Ja, det er en af de mest sindoprivende, psykologiske thrillere, jeg nogen sinde har set. Flere detaljer her.

Hvis nogen skulle have lyst til at se 'Familiens ære' (det kan du roligt gøre alene på grund af Jack Nicholson), så fås den for tiden i Tiger til 20 kroner.

Har du set nogle gode film, som du vil anbefale os andre?

Stilleben efter jordskælvet

En staldfidus

Vidste du, at glæde er lige så smitsomt som influenza? Det står i Politiken fra i søndags. Jo, jeg vidste det godt, og nu har forskere på University of California også opdaget, at det hænger sådan sammen. Forskerne undersøgte gennem 20 år, hvordan glæde forplanter sig gennem forskellige sociale netværk, og det viser sig, at glade mennesker smitter! Og at en infektion med glæde holder sådan cirka 12 måneder.

Skal vi lige sende en bølge af glæde gennem blogland?

Livsceremonier

For et par uger siden læste jeg for første gang om LivsCeremonier, der tilbyder ceremonier ved navngivning, kon-/nonfirmation, vielser og begravelser. LivsCeremonier består af en tidligere præst, en psykolog, en musiker og en skuespiller fra København plus en seminarielærer fra Viborg. Tre af dem tror på Gud, to gør ikke.

Jyllandsposten bragte for nogle dage en tankevækkende artikel om LivsCeremonier. Her er et par citater:

"Hvor skal man gøre af sin død, når man er meldt ud af folkekirken? Hvad nu, hvis man hader orgel og tror på reinkarnation? Ja, så skal fejringen af livets højdepunkter afspejle det for at give mening, mener Liselotte Horneman Kragh. Hun kalder sig ceremonimester og har et tilbud til de 18 pct., som ikke er medlem af Folkekirken og står tilbage i et rituelt tomrum".

"Ritualer og ceremonier bevidstgør os om de store øjeblikke i vores liv og giver os en bedre platform til at komme videre med vores liv. Ritualerne er fællesskabsfødende, for man får sat ord på, hvor i livet det er, man står nu, og det sker sammen med dem, man holder af. Derved opstår der en solidaritet, som man har brug for. Især når det drejer sig om tilværelsens tungere oplevelser, siger Liselotte Horneman Kragh".

"Det moderne menneskes grænseløse frihed øger behovet for ceremonier, for de giver fællesskab og et bud på en mening med livet", siger sociolog Emilia van Hauen i en anden artikel til Jyllandsposten. "Vi kan klone et får, vi Facebook'er med alverden, genmodificere korn og henter verden ind i stuen med en computer. Men død, ensomhed, ulykkelig kærlighed og angst står vi lige så magtesløse overfor som i tidernes morgen".

Jeg er ikke medlem af folkekirken, og det er nok grunden til, at jeg synes, at tilbudet her har manglet i rigtig mange år. Jeg meldte jeg mig ud af folkekirken som 18-årig, men jeg er dog viet i en kirke, fordi Monsieur gerne ville. Det kan man, bare den ene part er medlem.

Betyder ceremonier noget for dig?

Portræt af Sofus

Dette er et portræt af Sofus, som ikke gad lege med. Han gemte sig under gulvtæppet, og nogenlunde lige sådan har jeg det selv.

Jeg vender tilbage og kigger ind hos jer andre i morgen :-)

Håb forude

Det er en sjov følelse at ringe til lægevagten og få en klassekammerat i røret. Navn og måde af tale på udelod al tvivl. Men patienten røbede ikke, at vi har tilbragt 10 år i samme klasse og været til adskillige, særdeles hyggelige klassefester sammen. Det gjorde vagtlægen heller ikke. Det her var jo sygdom og ikke hyggesnak.

Men selv om jeg næsten ikke kunne tale, fik jeg dog gryntet, at min forkølelse nu har varet i 7 dage, og at jeg dårligt kan stå på benene. Og tænkte samtidig, at ham gad jeg altså godt at have til læge.

Nu ligger der en god portion penicillin foran mig. Den er mærket med blindeskrift, men blind er jeg dog ikke endnu – og jeg skal, skal, skal altså være rask på mandag, færdig …

Glade høns

Godmorgen! Det er stadig mørkt udenfor, men fuglene er ved at vågne, kan jeg høre. Jeg glæder mig over, at jeg ikke var til julefrokost i går og skal ligge brak, som sikkert rigtig mange må efter den store julefrokostdag. Billedet her er fra en børnehave på Fælledvej i København, og det er da et herligt syn med hønsene i muren.

Jeg er lige blevet kontaktet af min ungdoms dejligste veninde - på Facebook - jeg har ikke set hende i 25 år ...

Rigtig god lørdag til jer derude.

Et tilfælde

I flere måneder har jeg prøvet at finde mine ungdomsvenner Steve og Carol, som jeg var sammen med i to sommerferier om ganske ung. Men jeg har ikke kunnet finde en måde at spore dem på.

Da jeg gik og ryddede op i dag, sad jeg pludselig med to gamle dagbøger fra jeg var 15-19 år gammel, dagbøger jeg ikke havde skænket en tanke i mange år, men jeg var nysgerrig nok til at læse lidt både her og der. Det var mere smertefuldt, end jeg havde regnet med – for pludselig stod en masse situationer jo lysende klart igen. Den svære ungdomskærlighed med kæresten, der kunne være hånende - og også flirtede med andre piger. Vi var kærester i 3 år, som er den største rutsjebane, jeg har været ude for i mit liv. Men én dejlig oplevelse havde vi sammen, og det var tre uger i USA hos vennerne Steve og Carol.

Mens jeg sad og bladede, faldt der pludselig en side fra en lommebog ud og landede på gulvet. På papirlappen havde Steve og Carol skrevet deres fulde navne. På en måde kunne jeg tænke mig at kontakte dem, men jeg har ikke særlig meget erfaring med at finde mennesker i USA - er der nogen af jer derude, der har det?

Hvis saksen kunne fortælle

Her er mit vigtigste arbejdsredskab gennem mange år – en saks!
Jeg faldt tilfældigt over den i dag, og den bringer mange minder med sig. Som lydtekniker har jeg klippet ufatteligt meget vrøvl ud af mange kendte og ukendte menneskers snak i radioen. Nok især øh’er, men også host og gentagelser og gråd og stammen - eller simpelthen ord, der ikke var plads til. Tænk, hvis min saks kunne fortælle, at den har mødt Jørgen Reenberg og Ghita Nørby og Susse Wold og en masse politikere.

Den har været på arbejde på alle tider af døgnet og klippet i telefonoptagelser fra USA og resten af verden. Nu står den i min reol og hviler på laurbærrene, fordi ingen længere klipper i bånd. Alt optages på computere og for det meste af journalisten selv, og mange lydteknikere er enten fyrede eller har fundet en anden levevej.

Forslag til påklædning til julefrokosten

Værkstedsbesøg

I går var Monsieur tvunget til at bruge nogle timer i byen, fordi bilen var på værksted. Hans vej faldt forbi Notre Dame og Tiger, og den skøre juletræshat her er en nissegave til en kollega. Mon ikke hun bliver ellevild? Tre nye karklude faldt i god jord hos mig. Og Monsieur selv fik et nyt stribet forklæde, meget smukt i en lækker kvalitet - og filmene skal nydes i fællesskab. De er fra Tiger til 20 kroner stykket.

Og for at det ikke skal være løgn, havde værkstedet glemt at sætte skruelåget på til kølervandet. Det resulterede i, at bilen strandede på motorvejen og måtte hentes af Falck ...

Status over året der er gået

Nu hvor 2008 er ved at være gået, må det være tid til at gøre status, og hvis du vil være med, bliver det meget sjovere.

For mig har det været en stor oplevelse at møde og lære nye blogvenner at kende ved flere blogtræf gennem året.
Jeg har kastet mig over Facebook, og det har givet mig store oplevelser, fordi jeg har fået kontakt igen til mange gamle venner og kolleger.
Og på det helt nære plan har jeg fået kontakt til min søn igen – og mødt noget af min familie, der var udvandret til Sydafrika.

Hvad var det bedste, der hændte for dig i 2008?

Kloge ord

Et dejligt menneske har sendt mig Dalai Lamas årlige, smukke billedserie med tekst. Her er et af dem ...

Det Bedste

Da jeg var på affaldspladsen med gamle aviser for et par dage siden, var der nogen, der havde efterladt ti årgange af Det Bedste. Jeg har ikke holdt det lille hæfte i hænderne i masser af år og blev helt nostalgisk. Jeg kan huske, at da jeg begyndte i mit job, havde jeg engang et nummer af Det Bedste med, men jeg skal love for, at jeg blev til grin og fik at vide, at det er underlødig litteratur. Siden har ingen kunne tage mig i at læse i Det Bedste - men hvad pokker, hvorfor skal andre bestemme det?

Her sidder jeg med juli-nummeret fra 1979, og helt tosset er det da ikke. Jeg mener, det er da bedre, at man læser noget, end lader være - og bare der også ryger noget mere lødigt ned også, er det vel o.k.

Eller hvad?

Her sidder influenzaen

Når man er syg, må man gerne lave ingenting. Så jeg hengav mig til Hammerslag og fik mig et billigt grin. Da et af husene blev vist frem, gik en af ejendomsmæglerne hen til husmuren for at mærke på den - jeg mener, hvor mange kvinder ville finde på at mærke på en husmur ... Det minder mig om, at mænd, der skal købe en ny bil, gerne går hen og sparker til dækket :-)

Nå, intet er jo skidt, uden at det er godt for noget, og nu slipper jeg da for julefrokosten, haha! Og jeg kan glæde mig til, at rådyrene kommer forbi igen i dag.

På kvinder.bt.dk faldt jeg over en tankevækkende artikel, nu hvor influenzaen hærger, og smittekilderne tilsyneladende er helt uskyldige steder. Det bedste råd, skriver BT, er derfor: Vask hænder! For det er jo ikke nemt at undgå indkøbsvogne, elevatorknapper, rulletrapper, arbejdsborde og offentlige toiletter.

Der, hvor jeg arbejder, er der et utal af elevatorer og døre, man skal åbne. Måske jeg skulle overveje at bruge handsker, når jeg skal åbne dørene?

På evig jagt efter opskrifter

Umahro har inspireret os igen, og det var bare vanvittig lækkert.

Kylling med æbler, rosiner, karry og tomat:

1 økologisk kylling, renset og delt i 8 stykker
Kokosolie til at stege i
Havsalt
Friskkværnet, sort peber
2 økologiske æbler skåret i både
1 finthakket løg
2 finthakkede fed hvidløg
10 g hakket, frisk ingefær
1 dl mørke rosiner
½ stang finthakket vanilje
1 tsk gurkemeje
1 tsk paprika
½ tsk stødt allehånde
4-5 dråber fishsauce (her snød jeg, det er dømt ude hos mig)
2 dåser hakkede tomater
1 håndfuld mandler eller hasselnødder

Brun kyllingestykkerne i kokosolien sammen med en smule salt eller peber, tilsæt æbler, løg, hvidløg, ingefær, rosiner, vanilje, gurkemeje, paprika, allehånde og fishsauce. Sauter i 5-6 minutter og tilsæt tomat. Lad det hele simre i 45-50 minutter, til kødet falder fra benet. I de sidste 10 minutter koges mandler eller rosiner med.

Glæden ved manuelt fokus

Selv om man er syg, kan kattene jo godt lægge op til et supergodt foto. Og da Miss Mis lå majestætisk under en kurvestol og så vigtig ud med forpoterne inde under brystet, som kun katte kan ligge, tænke jeg: Så er det nu!

Så frem med det nye kamera i en fart – for her var en perfekt lejlighed til at lære at bruge manuelt fokus. Førhen var det jo alt for nemt, bare kigge ind i søgeren og dreje på en krans. Nej sådan er det heldigvis ikke mere, nu er der rigtig gået sport i det. Først skal kameraet tændes, man skal trykke på en knap og finde MF på displayet og lynhurtigt trykke på en anden knap. Derefter skal man dreje på et hjul, der først viser meter og lidt efter centimer – og finde den nøjagtige afstand. Så trykker man på ’func set’, og nu trykker man halvt ned på udløserknappen, og billedet vil automatisk blive finjusteret.

Gæt lige hvor mis var, da jeg var færdig med de indledende manøvrer ...

Syg

Øv, så gik den ikke længere, og jeg bliver under dynen i dag.

If a Song Could Get Me You

Marit Larsen - If a Song Could Get Me You

På vej til job hørte jeg en sang, jeg ikke har kunnet få ud af hovedet. Og så ser jeg til min glæde, at P4's playlister ligger på nettet.

Misbrug

Her i huset lider vi vist af en ondartet allergi over for sproglig inflation. Altså når man udtrykker noget helt enkelt på en omstændelig måde, så det lyder af mere. Jeg har læst en herlig artikel af Ole Meisner om 'skrydesprog', som han kalder det, og desværre ligger den ikke på nettet, så jeg kan henvise. Men her er et par eksempler på, hvad nogle siger i stedet for det, de lige så godt kunne have sagt (parentesen):

angående (om)
anvende (bruge)
dersom (hvis)
efterfølgende (bagefter)
finde sted (ske)
forvente (vente)
i tilfælde af (hvis)
på det tidspunkt da (da)
på årsbasis (om året)
påbegynde (begynde)
samt (og)

Jeg ved godt, at jeg er en pindehugger – men jeg er ikke den værste her i refugiet …

Blødeste bløde bluser

Tak for jeres varme ønsker for min dårligdom. Jeg er stadig skvattet, men nu kan det da kun gå fremad.

I Politiken i går så jeg en annonce for bluser og trøjer i cashmere i de skønneste farver. Prisen for to er 1000 kroner. Jeg er helt solgt, for jeg elsker bluser af cashmere. På hjemmesiden kan man se alle modellerne, og der er virkelig mange smarte.

Club Collection har butik i København.

Øv

Kan optræk til influenza mon fjernes med rødvin?

Glæden ved ...

Jeg har en dejlig bog i reolen, som jeg igen og igen vender tilbage til. Det er Naturlig overflod - daglige tekster til inspiration og glæde skrevet af Sarah Ban Breathnach. Det er næsten ligegyldigt, hvor jeg slår op i den, så står der passager af stor visdom, der gør mig i godt humør. I øvrigt har jeg lige købt Berlinerpoplerne af Anne B. Ragde, som jeg har læst så meget godt om. Den fås i Kvickly til 49 kroner i øjeblikket.

I aftes så vi Notes On a Scandal, en thriller med Judy Dench og Cate Blanchett - jeg kan næsten ikke ryste den af mig, skuespillerne spiller fantastisk.

I dag får vi gode venner til frokost, venner som vi har kendt i mange år. En del af min søndag bliver ren hygge og snak. Det minder mig om en sætning, jeg har læst: Venskab er glæden ved at have en at følges med gennem livets rutsjebaneture. Det er jo sandt.

Billedet af træet i blomst er taget i går, i december!

Murphys lov for lynlåse

Jeg hader, hader, hader lynlåse! Hvorfor går lynlåsen i ens bedste vinterjakke altid i stykker et års tid efter, man har købt den? Aldrig med det samme så man kan klage og få en ny jakke af yndlingstypen, men først når jakken ikke sælges længere.

Er det Murphys lov for lynlåse?

Rigtig god lørdag

I de sidste dage har vi lyttet til netkanalen last.fm Og hvis du skulle få lyst, kan man fx vælge radio i bjælken øverst, og i vinduet 'start a radio station' kan man fx skrive Christmas som 'tag', og så strømmer den dejligste julemusik ud. Der er vist en god portion fremtid i konceptet ...

Nu har Nille købt flybillet hjem til København og kommer til vores blogtræf den 24/1. Det glæder mig rigtig, rigtig meget. Og for jer, der vil med, husk at sætte kryds i kalenderen.

Og nu er det, at jeg skal bestemme, om jeg vil med til julefrokost på jobbet - og som altid er jeg i syv sind: skal, skal ikke ... Skal du til julefrokost?

I går eftermiddags, da vi gik tur, kom vi forbi dette julepyntede hus med eget rensdyr på taget. Jeg kunne ikke selv finde på at have sådan en udsmykning, men festligt er det jo at se på. Jeg vil ønske jer en rigtig god lørdag :-)