fredag, februar 29, 2008

Drømmeland

En drøm

Gang på gang undres jeg over drømme. Har de mon altid et budskab, eller er det ind imellem bare dagsrester, der lige skal ned i den rigtige skuffe i underbevidstheden.

Jeg har som alle andre drømt de særeste ting, men drømme er flygtige, hvis man ikke straks skriver dem ned, og derfor kan jeg lige nu kun huske, hvad jeg har drømt i nat.

Op og ned gik jeg på en trappe, der strakte sig over mange etager, og ved nogle af dem var der sat et radiomanuskript fast til gelænderet. Et sted var jeg inde for at spørge, om de havde min ene sko, som jeg havde mistet. Det havde de ikke.

På trappen mødte jeg Arne Honoré, som jeg har arbejdet en del sammen med. Han hilste venligt. Miss Mis var med mig, men hun blev rundtosset af alle de trapper og måtte lægge sig og gispe.

Hvad sådan en drøm fortæller, kan jeg ikke blive klog på.

Kan du huske dine drømme? Hvad har du drømt i nat?

torsdag, februar 28, 2008

Giro 413

Giro 413De fleste har nok en mening om Giro 413, der har eksisteret siden 1946. Nogle kalder det for sejle-op-ad-åen-kultur, en vittighed, en del af deres barndom, et tidløst program ... Det har ikke ændret sig meget gennem årene; hilsnerne har været det bærende element - længslerne er budskabet.

Vores lyst til at sige tillykke til hinanden eller forlænge festen med en hilsen gennem Giro 413 er tiltagende, læser jeg, og det kan mærkes på pengetilstrømningen. I 2006 blev der samlet 569.547 kroner ind ved for eksempel sammenkomster, bryllupper, barnedåb eller firmafester. Sammenlagt er der nu samlet cirka 25 millioner kroner ind til arbejdet blandt socialt dårligt stillede børn og unge i Danmark.

683.000 lytter med - er det noget for dig?

Jeg må hellere komme ud af busken selv og sige, at jeg hører meget lidt radio ;-)

onsdag, februar 27, 2008

En ekstra fødselsdagsgave

Oscar Umahro Cadogan: Køkkenrevolution på høje hæleMonsieur er lige kommet med en let forsinket fødselsdagsgave. Det er en af de bedste gaver, han kunne have fundet på - for nu har jeg fablet om bogen i et par måneder. Det er en kogebog, og nu griner I måske, når I ved, hvor mange jeg har, og hvor lidt jeg bruger dem.

Smukt indpakket i sort papir med hvide prikker og grønt silkebånd lå - 'dada': Køkkenrevolution på høje hæle af Oscar Umahro Cadogan. Han er født i 1977, skøn at se på, og så er han uddannet i biologi og biokemi. Som 19-årig fik han kronisk tarmbetændelse med deraf følgende symptomer fra nervesystemet, led og muskler - men så tog han skeen i den anden hånd og valgte at spise sig rask. Han arbejder med at krydse mad og ernæring, og nu skriver han blandt andet for Politiken, har været tv-kok og meget mere. Han har desuden startet konsulentfirmaet Sundhedsrevolutionen sammen med ernæringsterapeut Thorbjörg Haffsteinsdottir.

Principperne bag:

- Ingen tilsat sukker, fremhæv madens egen sødme med krydderier.

- Fuldkorn i stedet for tomme kulhydrater.

- Basislækkerier til køleskabet uden sukker, fløde og smør.

- Optimal udnyttelse af tiden i køkkenet, så du får mere tid til dig selv og din familie uden at gå på kompromis med kvalitet og sundhed.



Bonus ifølge bagsiden:

- Du giver din krop mad, den forstår og elsker.

- Du får ren energi og optimal forbrænding.

- Du får brændstof til hjernen, styr på blodsukkeret og en velsmurt krop, som holder længere.


Nu sidder jeg med min kommende bibel i hånden - jeg ved det bare - og det er en af de bøger, som man ikke skal læse, hvis man ikke kan undvære sukker. Men det kan jeg sagtens. Det er en flot bog og fyldt med det lækreste, jeg kan forestille mig. Også selv om jeg nok ikke kan leve op til dét med de høje hæle.

tirsdag, februar 26, 2008

Pilgrimsrejsen

Shirley MacLaine: Camino For nogle år siden læste jeg alle Shirley MacLaines bøger, blandt andet På dybt vand og Linen ud. Det var på anbefaling fra en kollega, og jeg blev ikke skuffet.

Nu opdager jeg pludselig, at hun også har skrevet en bog om sin 800 km lange pilgrimsfærd til Santiago de Compostela i det nordlige Spanien.

Shirley MacLaine er en meget spirituel kvinde, og hun skriver godt, så den bog må jeg bare have fingre i. Camino er hendes beretning om turen, om de mange spirituelle oplevelser og de fysiske strabadser, hun blev udsat for gennem de tredive dage den varede. Skal jeg tro, hvad jeg læser på nettet, at det er en pragtfuld bog - velskrevet, underholdende, inspirerende og spændende læsning – en af den slags beretninger, man har svært ved at slippe, og som man tænker tilbage på igen og igen.

Er der nogen af jer, der har læst den?

Apropos Santiago de Compostela.

mandag, februar 25, 2008

Hello, det er Frank

Sådan lød en dejlig telefonopringning i går aftes fra London. Fra en næsten forsvundet halvfætter, der nu er ved at skabe kontakt igen til familien. Frank er 66, og jeg har aldrig set ham, men én i vores familie har været i Sydafrika og besøgt hele den sydafrikanske del af familien. Min fars fætter udvandrede nemlig i 1954 og startede en hel klan ved at producere fem børn, der nu alle har en efterslægt. Men to af den udvandrede fætters sønner bor nu i London, fordi der blev for råt i Sydafrika - brosten smidt ned fra motorvejsbroer kan man ikke tale til rette. Det gik ud over min halvfætters kone, der nu må leve med sine men.

Men nu var Frank i røret med et dejligt dansk, præget af at han aldrig bruger sit modersmål og næsten heller aldrig har gjort det. Til sommer kommer han til Danmark og hilser på sin familie her. Alt sammen fordi en anden halvfætter fandt en ung pige med vores efternavn på en sydafrikansk hjemmeside. Om jeg glæder mig! Jeg er bidt af en gal genealog og har lyst til at vide alt om min slægt, og det har gennem tiden ført de mest utrolige breve og bekendtskaber med sig.

At føde min søn var en speciel følelse, der ikke kan sammenlignes med noget andet. Det samme var tilfældet med mit bryllup. Jeg tror, der venter endnu én.

Betyder familie noget for dig, selv om det er mennesker, du måske aldrig har mødt?

søndag, februar 24, 2008

Københavner-erindringer

Hvis du interesserer dig for, hvordan verden så ud, før vi selv kom til verden, er der masser af læsestof i Københavner-erindringer, en bog, Københavns Kommune udgav som led i Kulturby 96. Man opfordrede alle, der havde levet i København mellem 1920 og 1950 til at skrive deres erindringer. Det blev til 1200 beretninger - eller 25.000 sider. De 11 bedste blev udgivet i bogform, og det er en fremragende bog.

Min beretning begynder i 1931. Dengang var jeg fem år gammel. Vi skal ud på Nebraskavej ved Kongelundsvejen. Her boede vi til at starte med i et lille træhus, eller skur, på ét værelse. Min far og hans brødre var i gang med at bygge et rigtigt hus til os. Det var gudskelov sommer. Da vi nærmede os oktober måned, var den ene stue og et værelse på første sal færdigt. Familien bestod af seks personer, far, mor og os fire børn ...

Københavner-erindringerSådan indleder Leif Jensen sin historie om sin families liv på Nebraskavej på Amager fra 1931-40, og de andre bidragydere har lige så spændende læsning at byde på fra en tid, hvor man boede tættere sammen, havde nær forbindelse, ikke kun til kernefamilien, men også til fætre, kusiner, onkler og tanter. Konfirmationer, bryllupper og juleaften blev fejret med stor familiemiddag, men ellers samledes man til kaffe og kager om søndagen. Skolen var delt i en drenge- og pigeafdeling, og der var streng justits med, at ingen kiggede over plankeværket. Fattige børn, som der var mange af, kunne få gratis mad på skolen og træsko en gang om året. Lusetanten kom i klassen et par gange om året. Det var en stor skam at få lus, men renlighed var et problem. Man havde kun den kolde hane i køkkenet, zinkbaljen foran kakkelovnen og den kommunale badeanstalt. Københavner-erindringer fortæller også om krigsårene, om uddannelse og arbejdsliv.

Kort sagt: læs den bog!

lørdag, februar 23, 2008

Og vi var fire til bords ...

Her til aften har vi fejret min fødselsdag i morgen - lidt for tidligt. Vi har været på Spiseriet på Attemosevej i Holte, en dejlig restaurant der ligger i tilknytning til Gammel Holtegaard. Vi havde inviteret min far med ud, men vi var fire til bords, for min mor var med i tankerne. Sådan er det, når man har mistet en af sine forældre - den, der ikke længere kan være med, er alligevel med i kraft af alt det, man har oplevet sammen.

SpiserietJeg kan anbefale restauranten, vi fik lækker og veltilberedt mad. 'Køb for Guds skyld æblekagen', havde nogen skrevet i gæstebogen ved udgangen. Det nåede vi ikke denne gang, for vi indtog kaffen i mit barndomshjem, og bagefter havde vi et par hyggelige timer med gamle billeder og breve - og et par nye billeder på min fars digitalkamera, der skulle have fjernet røde øjne. Og et hyggeligt gensyn med alle familiebillederne på vægge og reoler.

Hvis ikke vi boede så langt fra hinanden, havde vi nok været lidt flere end fire omkring fødselsdagsbordet i aften.

Stjernehimlen

Stjernehimlen
I 1993 opdagede jeg stjernerne. Det var det år, vi købte et sommerhus og begyndte at tilbringe weekenderne på landet. Efter at have boet nogle år i en soveby med mange mindre børn, der kom hujende hjem klokken tre om eftermiddagen, var stilheden pludselig til at tage og føle på. Vi ændrede livsstil ved at rejse en halv time nordpå hver fredag eftermiddag, når det var muligt.

Det er sjovt, som livet kan føles anderledes, når man pakker bil, barn, dyner, mad osv. og indstiller sig på dage uden vaske- og opvaskemaskine. Lange traveture ventede, ture til vandet - og som et af højdepunkterne at kunne gå ud i bare tæer på græsset midt om natten og kigge på stjerner. Når månen lyste haven op, stod gran-, fyr- og lærketræer i silhouet med Karlsvognen og alle de andre stjerner spredt rundt omkring. Vi oplevede pludselig at få følelig kontakt med årstidernes skiften. At få besøg af fasaner, grævlinger, ræve, harer, rådyr og (næsten) alverdens fuglearter, som jeg omhyggeligt førte logbog over.

Men den stærkeste oplevelse var stjernehimlen. Stjernehimlen i haven om natten eller på en gåtur i mørke med knasende sne under fødderne. Nu bor jeg her og kan se stjernerne gennem mit glastag i entreen når som helst, jeg har lyst.

Sådan skal det blive ved med at være.

fredag, februar 22, 2008

Yndlingscitater

Lediggang er roden til al god kunst.
Asger Jorn

Den, som ønsker at leve livet om igen, har overhovedet ikke levet. Karen Blixen

Man siger, at visdommen kommer med alderen - men sommetider kommer alderen alene.
Johannes Møllehave

Vær ydmyg, hvis du vil opnå visdom. Vær endnu mere ydmyg, når du har opnået den.
Helena Blavatsky

Drager stiger højest mod vinden - ikke med vinden.
Winston Churchill

Og i den mere kyniske ende lige et hurtigt citat fra radioen i morges:

I ethvert lille problem ligger der et stort problem og venter på en kværulant.

Har du nogle visdomsord på lager, du har lyst til at dele?

torsdag, februar 21, 2008

Nærhed

Jeg har en tæt og dejlig veninde, som har fået konstateret celleforandringer i livmoderen. Det er voldsomt at opleve. Vi har kendt hinanden, siden vi var cirka 17 år og gik på husholdningsskole sammen. Jeg arbejder ikke inden for sygehusvæsenet, så den verden ved jeg ikke meget om - men man bliver altid ængstelig, når man får den besked. Om knapt 14 dage skal hun indlægges og opereres, og jeg vil være der, så snart hun har brug for nogen på sengekanten til en snak.

Én ting har denne hændelse medført - hun og jeg er kommet hinanden meget tættere. Vi taler i telefon med hinanden mindst hver anden dag.
Når sygdom rammer ens nærmeste, tænker jeg på, hvor vigtigt det er, at vi er gode ved os selv og ved hinanden.

Mad & Helse

Jeg har omtalt Mad & Helse før, men det skal ikke afholde mig for at reklamere endnu engang. Det er et ret nyt blad i Danmark, men det har eksisteret i Norge siden 2002. Her er fokus både på madkvalitet, opskrifter og tilberedning og på undersøgelser af helsekostprodukter og kosttilskud. Det er min kæphest, at den mad, vi spiser, er grundlaget for vores helbredstilstand, og for mig er det mindst lige så vigtigt, at maden er sund, som at den smager godt, så det er lige et blad for mig. Den danske udgave bliver redigeret af Frede Damgaard, der er veteran inden for alternativ behandling.

Det nye nummer, der lige er dumpet ind ad min brevsprække, handler blandt andet om vands betydning for vores velbefindende, om Ninka Bernadette Mauritson og hendes bog Kernesund familie, om planten kvan, sund ferie på Cuba, supper og meget mere. Mad & Helse udkommer 11 gange om året og koster 440 kroner, men der er et hav af interessante artikler på den norske hjemmeside ganske gratis.

onsdag, februar 20, 2008

Gartneren og mesterfotografen

Foto: Harry OpstrupFor et par år siden døde en af de mest spændende naturfotografer, jeg er stødt på. Harry Opstrup var gartner i Holte, men hans store interesse var at fotografere naturen med sit Hasselblad-kamera. Ingen kunne som han indfange tågen i en skov en tidlig morgen eller andre af de billeder, vi alle går rundt med inde i hovedet.

Jeg var så heldig, at min far havde to af hans billeder i plakatstørrelse, og ét af dem har nu hængt på min væg i nogle år og talt til mig hver eneste dag. Jeg bliver aldrig træt af det. Der må være noget i det, der taler til underbevidstheden.

Undskyld den mærkelige vinkel, men det var nødvendigt for at undgå at få mig selv med som spejlbillede!

Flere gaver

For et par år siden, begyndte clairvoyanten Jette Harthimmer at lægge interview ud på nettet, og de kan også podcastes. Hun har valgt personer inden for personlig udvikling, clairvoyance, sund kost, simple living, meditation og en masse mere. I øjeblikket ligger der 63 lydfiler til gratis inspiration for alle os andre.

På sin blog fortæller Jette Harthimmer om, hvordan hun fik ideen til at lave interviewene. Nogle af dem er Majbritte Ulrikkeholm, Barbara Berger, Svend Trier, Maya Fridan, indianeren Art Reade, Sofia Manning, Swami Janakananda, Lene Hansson, Rud Grant, Martin Thorborg og Eckhart Tolle.

Kig ind hos Jette Harthimmer, hvis du har en ledig time - og man kan jo også lave huslige sysler, mens man lytter.

tirsdag, februar 19, 2008

Gaveregn

Der er dage, hvor gaverne bare vælter ned over én. I dag har jeg været så heldig at støde på Nynne Pertou på eventyr, en ung dansk pige, der løbende fortæller om sin rejse i Østen. Jeg er fuldstændig væk i hendes billeder og oplevelser:

En anden opdagelse var at løbe ind i Losarinas mor. Det er dejlig blog, jeg anbefaler på det varmeste for hendes forståelse for at lytte til livet.

En udbytterig dag!

Æret være hans minde ...

Det er tilsyneladende kun pæne og helt igennem hæderlige mennesker, der dør - i hvert fald hvis man skal tro nekrologerne. Her i landet er en nekrolog som regel en fuldstændig ukritisk hyldesttale, men sådan er det fx ikke i England. Der gælder ingen regel om, at man ikke må tale ondt om de døde, og en nekrolog kan være temmelig grov.

Nyhedsavisen havde en underholdende artikel om den forskel, der er på vores og englændernes måde at omtale de døde, og den engelske stil er grundlagt af den tidligere nekrologredaktør på Daily Telegraph Hugh Messingberd. I hans tid har man fx kunnet læse følgende nekrolog fra 1991:

Den tredie Lord Moynihan, som er død i Manilla, 55 år gammel, gav igennem sin person og sin karriere skyts til modstanderne af arvesystemet. Hans hovedbeskæftigelse var bongotrommer, bordelvirksomhed, narkosmugling og politimeddeleri.
Nekrologer skrevet som fortællende portrætter er i øvrigt populære både i England og USA.

Kunne vi lære noget af englænderne, eller skal nekrologer kun stryge med hårene?

mandag, februar 18, 2008

En ekstra dag

Det er skudår i år, og vi får en ekstra dag forærende. Skuddagen, den 24. februar, falder oven i købet på en søndag i år, så betingelserne for at gøre noget ekstra ud af den kan ikke være bedre. Stærkt inspireret af Naturlig overflod (men uafhængigt af dagen) er her et par ideer til, hvad du kunne bruge denne gave til:

  • Rydde op på dit skrivebord


  • Bestille sommerfrø


  • Skrive et kærlighedsbrev til dig selv og sende det


  • Finde et dejligt billede af dig selv som 10-årig og sætte det i en ramme på skrivebordet


  • Tage på en kreativ ekskursion - behøver ikke koste noget


  • Leje Mit Afrika/læse Karen Blixen


  • Læse om feng shui


  • Lave en håbsskuffe eller en trøstekiste

Eller et par ting, der nok må vente til mandag:

  • Besøge en genbrugsbutik


  • Gå på biblioteket og låne noget, du ikke plejer at læse


  • Besøge en pladeforretning
Fortsætter du listen?

søndag, februar 17, 2008

Så englene synger

Mørbrad i sød chilisauceFor et par år siden opdagede jeg en opskrift, som jeg har været helt vild med siden. Den er fra Arlas opskriftsamling, der er sprængfyldt med spændende retter. Det, jeg godt kan lide, er blandingen af ingefær, chilisauce, lime og ketjap manis. Det giver en udsøgt lækker sauce. Til 4 personer dobler jeg saucen op og bruger to mørbrader - jeg synes tit, der er for lidt sauce i opskrifter. Det er ikke en lynopskrift, vi bruger knapt 1 time til at lave retten. 'Ikke fryseegnet', står der i opskriften. Men det går fint - og så har man en nem ret til senere.

Mørbrad i sød chilisauce

1 stor eller 2 mindre svinemørbrader
1 spsk revet frisk ingefær
½ dl friskpresset limesaft
4 spsk olie
10 forårsløg i 2 cm skrå stykker (ca. 250 g)
2 røde peberfrugter i meget tynde strimler (ca. 250 g)
2 knuste fed hvidløg
2 spsk sød chilisauce
4 spsk ketjap manis (indonesisk sød sojasauce)

Pynt
3 spsk hakkede friske korianderblade
½ dl saltede peanuts eller cashewnødder

Tilbehør
400 g ægnudler eller ris
1 mangofrugt i skiver
1 spsk limesaft

Skær mørbraden i tynde skiver. Kom ingefær og lime over og lad det marinere i ca. 10 min. Opvarm en pande eller wok med 2 spsk af olien. Lynsteg kødet ad to omgange og læg det på fedtsugende papir. Tør evt. panden af og opvarm på ny med resten af olien. Steg forårsløg og peberfrugter i ca. 1 min. Tilsæt det stegte kød, hvidløg, chilisauce og ketjap manis og steg/kog i ca. 2 min. Pynt med peanuts /cashewnødder og koriander.

lørdag, februar 16, 2008

En sparsom samling

Manden med de udstående øjne
Da min mor var barn - hun var årgang 1925 - samlede hun på nogle små figurer, som jeg overtog, da jeg var en stor pige. Desværre er der kun én tilbage, og den hæger jeg om. Jeg har ryddet op i en masse småting i dag, og pludselig lå den der, den meget lille mand med de meget store øjne, der kan rystes ud og ind.

Hvad var det for nogle figurer? Kender du dem? Hvornår er de fra? Og det er altså en almindelig tændstikæske, ikke en husholdningsæske!

Til ganen og ørerne

Ana Piazettz: Latinamerika -Smag & BehagEn hurtig optælling viser, at min reol er hjemsted for 112 kogebøger i varierende størrelser og tykkelser plus det løse, som man får i nakken eller ind ad brevsprækken. Det er ret beset helt ude af proportion, når man tager i betragtning, hvor meget/lidt tid, jeg bruger i køkkenet, og hvor lidt/meget jeg faktisk eksperimenterer på madfronten. Men kogebogsbladren er et herligt tidsfordriv, og man har jo lov at fantasere.
Latinamerika - Smag & Behag kunne meget vel gå hen og blive nr. 113 i reolen. Jeg har en svaghed for farvestrålende retter fra eksotiske steder på kloden. Det er argentineren Ana Piazzetta, der har samlet opskrifter fra 23 lande, og samtidig giver hun et kulturelt indblik i hvert enkelt land. Hvis det ender med, at jeg lader mig lokke, bliver det for resten min første kogebog med tilhørende cd - 16 sange fra Latinamerika. Det kunne passende være argumentet for at overtale mig selv til at udvide kogebogssamlingen med endnu nummer ...

fredag, februar 15, 2008

At tage dig tid til dig selv

Sarah Ban Breathnach: Naturlig overflodJeg har en bog, som følger mig i tykt og tyndt nu på 9. år: Naturlig overflod - daglige tekster til inspiration og glæde af Sarah Ban Breathnach. Det er en moppedreng på 784 sider, men der er ikke én side for meget i denne meget specielle bog om kvindeliv med daglige tekster af forskellig længde til inspiration og glæde - én til hver dag i året. Det er en form for praktisk vejledning til at finde det skønne i hverdagen, og den handler både om musik, loppemarkeder, mode, økonomi (men ikke på den gængse måde), madlavning, meditation, kreativitet, havedyrkning, følelser og så en hel masse andet. Og egentlig kan jeg ikke se, hvorfor mænd ikke også skulle kunne have glæde af den.
Det er muligt, at den hører hjemme i kategorien 'selvhjælpsbøger', som har en noget kedelig klang. Men vinklen er i hvert fald meget anderledes, og jeg anbefaler bogen på det varmeste. 'At læse Naturlig overflod er at tage sig tid til sig selv', skriver forlaget. Bedre kan det ikke siges.