torsdag, februar 21, 2008

Mad & Helse

Jeg har omtalt Mad & Helse før, men det skal ikke afholde mig for at reklamere endnu engang. Det er et ret nyt blad i Danmark, men det har eksisteret i Norge siden 2002. Her er fokus både på madkvalitet, opskrifter og tilberedning og på undersøgelser af helsekostprodukter og kosttilskud. Det er min kæphest, at den mad, vi spiser, er grundlaget for vores helbredstilstand, og for mig er det mindst lige så vigtigt, at maden er sund, som at den smager godt, så det er lige et blad for mig. Den danske udgave bliver redigeret af Frede Damgaard, der er veteran inden for alternativ behandling.

Det nye nummer, der lige er dumpet ind ad min brevsprække, handler blandt andet om vands betydning for vores velbefindende, om Ninka Bernadette Mauritson og hendes bog Kernesund familie, om planten kvan, sund ferie på Cuba, supper og meget mere. Mad & Helse udkommer 11 gange om året og koster 440 kroner, men der er et hav af interessante artikler på den norske hjemmeside ganske gratis.