I går var jeg på en mere end 12 km lang vandretur med en veninde. Det var en guidet tur med FOF langs Esrum Sø ad Pilgrimsruten, hvor vi også gik ind i Gribskov, mens vi hørte om områdets historie. Om parforcejagt, Esrum Kloster, Esrum Kanal gravet til at fragte tømmer, vange og porte fra Christian IV's stutteritid, de 148 bunkers i skoven - og en masse andet spændende. Vi var cirka 25 med på turen og havde mad og drikke med. Turen er så populær, at der er blevet oprettet fire hold mere.
Bøgen er jo sprunget ud, så vi oplevede den lysende grønne bøgeskov flere steder.
I Nordsjælland starter Den Danske Pilgrimsrute ved muslingeskallen foran Helsingør station og er delt op i 3 etaper. For enden af hver etape er der overnatningsmuligheder. Langs hele ruten skal man følge skiltene med de gule muslingeskaller.
Man snakker så godt, mens man går tur, og at vandre er at finde et fristed, hvor roen kan indfinde sig og tankerne falde på plads.
søndag, april 25, 2021
Abonner på: