torsdag, august 27, 2009

En gyser

Ved morgenkaffen fortalte en af mine kolleger om sine to møder med sygehusvæsenet. Og det var da den værste gyser, jeg længe har hørt. Allerede som 20-årig fik hun en blodprop i det ene ben, formentlig på grund af p-piller, og den vandrede op i en lunge. Da hun fik store problemer med at trække vejret, tog hun på skadestuen, men der kunne man ikke finde noget galt - og hun blev sendt hjem igen med besked om, at hun nok var stresset. En uges tid efter blev hun så elendig, at hun endelig blev taget alvorligt, en scanning afslørede blodpropperne og hun kom i al hast på intensivafdelingen. Benet blev gudskelov reddet i sidste øjeblik - ellers var det blevet amputeret.

Et par år efter glemte kirurgerne en serviet i hendes mave ved et kejsersnit ...