onsdag, august 26, 2009

En travetur på 1800 kilometer

Dompap
Godmorgen! Jeg har lige fodret ham her - det er en dompap. Åh, hvor er det rart at vågne op til en fridag. At kunne gøre lige præcis hvad jeg har lyst til uden at hænge i en klokkestreng. I dag har jeg en aftale med ukrudtet i haven - om nogle timer er det nemlig væk! Og indgangstien til hovedøren er beskåret, så man kan komme ind uden at hænge fast i buskene eller få en byge i hovedet. Og håret er blevet shinet op, og cyklen blevet luftet ...

I avisen har jeg set, at en hund i Australien blev fundet efter at have været forsvundet i ni år! Den havde en mikrochip i nakken, så der var ingen tvivl om, at det var den samme hund, der blev fundet 1.800 km fra sit hjem. Det er da næsten utroligt - så er der måske stadig håb om at finde gamle Jas?

Rigtig god onsdag til jer derude :-)